Prøv avisen
Spørg om livet

Brevkasse: Jeg føler mig afmægtig

På den anden side af sund og bælt har jeg en veninde. Hun er den nærmeste, jeg har, og vores venskab er mere end 60 år gammelt, skriver Louise. Foto: Iris Foto: Scanpix

En nær veninde gennem flere årtier er trist og modløs, men lægen slår det hen. Hvad stiller jeg op? spørger Louise

Kære brevkasse

På den anden side af sund og bælt har jeg en veninde. Hun er den nærmeste, jeg har, og vores venskab er mere end 60 år gammelt. Hun har været en stærk kvinde, og som min mand plejede at sige: ”Hun er en prop, som kommer op igen.”

Men nu er det anderledes. Når vi siger godnat til hinanden i telefonen, er hendes stemme flad og død. Når hendes lokale venner er gået, sidder hun bare: ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal tage mig til,” siger hun. Alle mine forsøgpå at sætte hende i gang med noget glider af.

For nogen tid siden blev hun i huj og hast kørt på sygehuset og fik en pacemaker. Hendes tilstand var livstruende, forlød det. Det kom pludseligt, selvom hun går regelmæssigt til læge. Den oplevelse gav hende et chok. Men hun havde det dårligt før det.

Jeg mener, at hun har en depression, for jeg kender selv til den tilstand. Derfor orker hun ikke at gøre noget. Og når jeg presser hende lidt, bliver hun irriteret. Til sin læge siger hun blot, at hun er træt. Javist, siger lægen så rutinemæssigt, gamle damer er trætte, og det kan vi ikke gøre noget ved. Men jeg mener, at der både kan og bør gøres noget ved det.

Hun har en del familie, blandt andre en ældre søster. Men over for dem holder hun facaden. Som hun selv siger, så er det kun mig, der ved, hvordan det egentlig står til. Hun har ikke længere kræfter til at modtage gæster, og jeg kan heller ikke rejse over til hende for tiden. Jeg sidder på den anden side af sund og bælt og føler mig afmægtig. Hvad kan der gøres?

Venlig hilsen

LouiseKære Louise

Tak for dit brev med ønsket om et godt nytår. Det håber vi også, at det bliver både for dig og din veninde. Det er fint at høre om et venskab, der har varet i mere end 60 år. I er vidner til hinandens liv, fra I var helt unge, og nu er der fortrolig kontakt næsten dagligt, kan vi forstå, selvom I bor langt fra hinanden.

Vi kan også godt forstå, at du mærker afmagten. For du lytter og lever dig ind i din venindes dagligdag og mærker hendes træthed, smerte og opgivende tanker. Du bliver container, som det hedder i terapisprog, og det kan være udfordrende eller belastende, når man ikke umiddelbart kan gøre noget eller få problemet klaret. Afmagt er en svær følelse for os alle.

Vi tænker nok som du, at din veninde har fået en depression. Hun har åbenbart haft et aktivt liv og klaret problemerne undervejs og er altid kommet op til overfladen igen, når der har været ting, der har været vanskelige, som din mand udtrykte på sin måde. Hun har sikkert også haft mange gode sociale kontakter, som fortsat er der og besøger hende, så hun har sikkert et billede af sig selv som en kvinde, der plejer at kunne klare tingene og være aktiv og positiv.

Og så er det anderledes nu. Hun er mat og flad i stemmen, træt og initiativløs, orker ikke kontakter eller at gå i gang med noget, bliver lettere irritabel. Hun er ikke, som du har kendt hende gennem et langt liv. Alt sammen er det symptomer, som leder hen på din tanke om, at hun har en depression. Meget tyder på, at den er kommet snigende, og den er sikkert blevet betydeligt forværret efter opdagelsen af hendes hjertesygdom.

I befolkningen er der måske fem til seks procent, der har en depression, mens tallet er dobbelt så stort i aldersgruppen efter 70-årsalderen. Så jo ældre man bliver, jo større sårbarhed er der for at få en depressionssygdom. Ved hjertesygdomme er der også rigtig mange, der bliver ramt af en depression efterfølgende. Her handler det ofte om 20 til 30 procent, der får en eller anden grad af depression i tillæg til sin hjertesygdom. Så bare sådanne mere overordnede tal kan bidrage til at bekræfte din antagelse om, hvad din veninde fejler.

Når en depression kommer snigende i ældre alder eller efter en eller anden fysisk lidelse, sker der ofte det, at man selv og omgivelser forstår det så godt. Man forstår, at man er træt, ikke har så mange kræfter, må tage det med ro, mister livsmod, og at man nu er ved at blive gammel og så videre.

Desværre er der også mange sundhedspersoner, der slår sådanne symptomer hen og siger lige netop det, som du citerer din venindes læge for. Det bidrager desværre til, at mange depressioner overses og ikke får den behandling, som de trænger til.

Forståelse kan være en god ting. Men det kan også bidrage til, at man stopper med at udforske tilstanden nærmere og undlader at gøre det, der faktisk kan gøres.

Det er vanskeligt at vide, hvordan du hjælper hende bedst. Men du kunne sende hende et brev, hvor du med stor fasthed og selvrespekt videregiver noget af det, som vi skriver, og understreger eftertrykkeligt, at hun må have hjælp, og at hun må snakke med sin læge om det, som vi formidler om depression, alder og hjertesygdom i denne brevkasse. Du kan også spørge hende, om du må have lov til selv at skrive til lægen eller til en af hendes venner eller familie, som måske kunne gå med hende til læge.

Vi tror ligesom du, at der er gode muligheder for at hjælpe hende med den rette behandling. Det kan godt være, at der kommer til at gå lidt tid, inden behandlingen virker. Men vigtigt er det, at hun opsøger hjælp nu. Det kan du understrege for hende, fordi du er oprigtigt bekymret, og fordi du er hendes meget gode ven.

Mange hilsener
Annette og Jørgen