Prøv avisen
Årgang 1917

100-årige Anna: Jeg tror ikke, folk ved, hvor værdifuldt et smil er

Anna Boelskifte har ikke røget, men erkender gerne, at der har været mere kringle end kildevand på menuen. Hun mener, det er nåden, der er forklaringen på, at hun nu har levet i 100 år. Foto: Michael Drost-Hansen/ritzau

Anna Boelskiftes mor sendte hende i søndagsskole og lærte hende at bede Fadervor. De to ting fik afgørende betydning for datteren, som for nylig fyldte 100 år

Buketterne står tæt på sofabordet i Anna Boelskiftes stue på Filskov Friplejehjem ved Grindsted. Hun fyldte 100 år den 8. september og fortæller om den røde løber, som blev rullet ud, om flagene, blomsterne og personalet, der stod rundt om hende, og fødselsdagssang. Siden kom hendes fire børn og byens borgmester. Og der var rundstykker til alle.

”Sådan en dag er næsten for voldsom. Man er lige ved at blive væltet omkuld. De er så søde alle sammen.”

Hun serverer hjemmelavet kransekagekonfekt. Konfekten er en rest fra den reception, hun holdt i cafeteriet i Vestermarkskirken i Grindsted et par dage efter den runde dag. Her holdt den lokale præst en tale, men Anna Boelskiftes beskedenhed forbyder hende at gengive, hvad han sagde. I stedet viser hun en stak med hilsener.

”Folk har været vældig optaget af, om jeg fik brev fra Dronningen. Det gjorde jeg, men der stod jo ingenting. Der stod bare: ’Tillykke’.”

Og når man som Anna Boelskifte har haft en flittig pen og været en trofast brevskriver, skal der mere end et royalt tillykke til, hvis man vil fremkalde benovelse. Hun viser to fotografier, som hun har modtaget fra en ven. På det ene foto ser man et sofabord og på det andet en lænestol. Begge møbler er dækket af kort. Alle kortene er skrevet af Anna Boelskifte og sendt til vennen gennem årene, og ved fødselsdagen kvitterede vennen med de to billeder som en fødselsdagshilsen.

Kulminationen på Anna Boelskiftes skriverier er bogen ”Livets øjeblikke”, som udkom, da hun var 89 år. Det er en andagtsbog med stykker til alle dage i året. Hun skrev 800 sider med kuglepen, som siden blev til en bog på knap 400 sider.

”Det var Guds nåde, at jeg kunne skrive den bog. Troen er svær at tale om og skrive bog om, men livet leves sammen med Gud, og man er i forbindelse med det himmelske. Jeg har aldrig skrevet en biografi, men der er da nok lidt af en biografi i den bog.”