Prøv avisen
Etisk sagt

Jeg vil hellere være frisat end tryg

Vi skal turde ofre vores egen påståelighed for at finde fælles gode løsninger på tidens etiske spørgsmål. Det mener Anne Skare Nielsen, der er fremtidsforsker og partner i firmaet Universal Futurist. Hun er derudover forfatter, foredragsholder og tidligere medlem af Det Etiske Råd. – Foto: Anne Kring.

En utryghed i tiden får mennesker til at hige efter nemme løsninger i deres liv, mener fremtidsforsker Anne Skare Nielsen. Hun har selv mistet venner ved at sætte sig selv foran alt andet

Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?

Jeg har tidligere haft en tilbøjelighed til at blive et offer for andres følelser og tvivle på min egen værdi som ven. Så i sommeren og efteråret 2019 stod jeg over for et personligt etisk dilemma om, hvorvidt jeg skulle sætte mig selv først og forlade den arbejdsplads, jeg havde været på i mange år og dermed også bryde med tidligere arbejdsrelationer, eller om jeg skulle fortsætte ud af samme sti. For mig er etik altid, at du står med et ben på land, og et ben på en båd, der er ved at sejle. På et eller andet tidspunkt er du nødt til at vælge, om du bliver på land i det, du kender, eller om du hopper ud i det ukendte farvand på båden, for ellers så sprækker dine bukser. Jeg valgte mig selv. Det føltes så egoistisk og grænseoverskridende, og jeg mistede både veninder og samarbejdspartnere i processen, men det var også virkelig fritsættende. Og ved at gøre det var gevinsten så stor, at jeg til andre kun kan sige “gør det!”.

Hvad er den største etiske udfordring, du selv har mødt?

Jeg kan godt lide at hjælpe andre, og som udgangspunkt mener jeg, at alle mennesker er gode mennesker. Så den største etiske udfordring har for mig været at skulle erkende, at nogle mennesker måske slet ikke er så gode, som jeg troede, eller at jeg ikke har formået at se det gode i dem. Grundlæggende har det virkelig fået mig til at tænke over, hvad venskab og kærlighed er. Og jeg tror, at kærlighed er muligheden for hele tiden at vælge sig selv til.

Hvad er tidens største etiske dilemma?

Vi lever i en brydningstid, hvor der på ingen måde findes en håndbog til livet. Det gør mange mennesker utrygge, og så er det, at vi læner os op ad stærke folk, som forfører os til nemme opskrifter og løsninger. Spørgsmålet er, om alting bare skal være super nemt fra vugge til krukke – og det mener jeg ikke, at det skal. Jeg synes, at det er meget mere relevant at tale om vigtigheden af at være frisat. Frisat til at tage ansvar for vores eget liv og vores egne beslutninger. Hvis vi allesammen bare kræver ind og bliver krænket over det mindste, så taber vi fremtiden. Hvis vi derimod er villige til at give slip og læne os ind i vores egne etiske principper, så bliver det muligt at kunne ofre sig for en sag uden selv at blive et offer.

Synes du, etik fylder nok i den offentlige debat?

Nej, det gør den ikke. Men vi er nødt til at lære os selv at debattere etik på en anden måde, end vi gør nu. I fremtiden bliver det enormt vigtigt at kunne navigere i etiske dilemmaer ud fra noget helt konkret, hvor man ikke nødvendigvis behøver at henvise til Kant eller Heidegger eller skabe en politisk debat, før noget bliver værd at debattere. Vi bør blive bedre til at løse etiske dilemmaer, uden at man absolut skal have ret i sin egen sag.

Hvilke etiske principper tilstræber du selv at handle efter?

Jeg er helt overbevist om, at retfærdighed kun eksisterer, fordi vi vælger at skabe den. Naturen er ikke et retfærdigt sted, og jeg tror ikke, at Gud skaber retfærdighed, jeg tror blot, at han giver os muligheden for at skabe den. Så det forsøger jeg. Og så forsøger jeg så vidt muligt altid at respektere andres grænser og principper, også selvom jeg måske ikke selv bryder mig om dem.