Prøv avisen
fem sidste dage i DR

Jesper Theilgaards sidste uge som vejrvært: Sikke en tid det har været

Foto: Camilla Rønde/Ritzau Scanpix

Meteorolog gennem de seneste 27 år Jesper Theilgaard stoppede i denne uge som vejrvært på DR, fordi han ikke vil følge med redaktionen til Aarhus

Mandag
Jeg skal til tandlæge og er for tidligt på den. Jeg bruger ventetiden til at sidde i bilen og tænke. Som så ofte i de her dage er det min afsked efter 27 år med Vejret på Danmarks Radio, der fylder.

Det er specielt, det kan jeg godt love dig for. Jeg har jo været glad for mit arbejde og mine kolleger og ville være fortsat, hvis redaktionen ikke skulle flytte til Aarhus den 1. februar. Min første tanke var faktisk, at jeg ville med derover. Man er jo pragmatisk, og jeg tænkte, at så må vi gøre det på den måde. Men der var noget med både tid og økonomi, som slet ikke hang sammen. Jeg har børn, børnebørn, venner og fritidsinteresser i København, og tanken om at skulle splitte min tilværelse og overnatte flere gange om ugen i Aarhus gjorde det hurtigt åbenlyst, at det ikke gik.

Men det har jeg nu brugt halvandet år på at indstille mig på, så egentlig er det meget godt at nå til vejs ende. Og fordi jeg har haft tid til at vænne mig til tanken, har jeg allerede taget hul på mit fremtidige arbejdsliv som selvstændig klimaformidler.

Efter tandlægen er jeg til møde om min klimafilm, som er produceret for ”Climate Planet”. Den skal nok opdateres, selvom den er ret ny, for der kommer hele tiden nye data og nye billeder, som det vil være godt at få med.

Filmen blev sidste år vist i den globe, som stod på Rådhuspladsen i København, og skal igen vises i globen, som er opstillet i Tyskland i år. Den rejser fra land til land. Så det er et internationalt koncept.

I mit nye liv kommer det hele til at handle om klimaformidling, det er det fokus, jeg kommer til at få som selvstændig. I mine øjne er klimaet det allervigtigste for os og for de kommende generationer. Emnet er kompliceret og stadig lidt betændt, det koster kræfter at stå op imod dem, der er imod en indsats for klimaet, selvom der ikke er så mange af de stemmer længere. Der er heldigvis bud efter mig, og nu behøver jeg ikke tænke på det loft på 300.000 kroner, som man må tjene ved siden af en stilling i Danmarks Radio.

Om aftenen tager jeg til badminton. Det har jeg gjort hver mandag de seneste 14-15 år i KMB (Kastrup Magleby Badmintonklub). Det er godt at få rørt sig og ikke tænke på andet end spillet.

Tirsdag
Jeg kører til Holstebro for at holde foredrag om klima på gymnasiet der. Salen er fyldt med spørgelystne elever. Jeg tror, de er interesserede, i hvert fald falder de ikke i søvn!

Bagefter viser jeg klimafilmen for en udvalgt klasse for at se, om den kan bruges i undervisningen. Det mener de godt, den kan. De forstår tingene på en anden måde med det visuelle, end når de læser om emnet, siger de. Men det var lidt mærkeligt, at se filmen i 2D. I globen vises den på en jordklode i midten, som man sidder uden om, og det giver en udmærket 3D-effekt.

Om aftenen synger jeg i Rudersdalkoret. Jeg har altid sunget i kor, og min kone Eileen er også med i koret. Jeg synger anden bas. Lige nu øver vi os på Mendelssohns oratorium ”Elias”, et kæmpestort værk, som vi skal opføre til marts med orkester og solister i Helligåndskirken i København og i Sorø Klosterkirke. At synge leder altid mine tanker et helt andet sted hen, man bliver friholdt fra alle kvaler, når man står der og synger. Det erfarer jeg igen og igen.

Onsdag
Om formiddagen holder jeg et foredrag for Sadolins Seniorklub på Frilandsmuseet i Brede nord for København. Det kommer lidt bag på mig, at de holder ud i to timer, men de stiller rigtig gode spørgsmål.

Om aftenen kører jeg ind til en restaurant på Christianshavn, hvor vi fra vejr-redaktionen får sagt farvel til hinanden og til dem, der tager med til Aarhus den 1. februar. Mikael Jarnvig og Søren Jacobsen flytter i et eller andet omfang til Aarhus, Louise Gade Sig også, men ellers bliver det noget med pendling for de tilbageværende, hvor længe det så måtte holde. Det er i hvert fald, hvad der ligger i pipelinen, men det kan vel hurtigt ændre sig.

Det er hyggeligt og også vemodigt. Vi får lidt vin og lidt god mad og får snakket et par timer. Man kan ikke sige, at vi spredes for alle vinde, men mere eller mindre er det jo sådan, det er. Det bliver i hvert fald en anden tilværelse for os alle sammen.

Det er ikke, fordi vi har siddet lårene af hinanden, vi har jo arbejdet på skift, men alligevel har vi jo haft et godt sammenhold som redaktion.

Torsdag
Det er en mærkelig dag, som slutter med, at jeg går på med vejret i Danmarks Radio for sidste gang klokken 21.30.

De har lavet en lille minde-kavalkade for mig, som bliver vist. Sikke en tid det har været. Nogle situationer har jeg helt glemt, så det er dejligt at få en påmindelse om, at det har været en karriere med utrolig forskellige og sjove opgaver. Som da jeg sad 11 timer i træk i studiet under decemberstormen 2013, det er den, nogle kalder Bodil, eller da jeg dirigerede underholdningsorkesteret under en TV Avis. Jeg er mere bevæget, end jeg lader ane. Når man er på, er man professionel og på arbejde. Det bliver nok værre i morgen.

Min sidste vejrudsigt er at fortælle om det her lune, disede, tågede vintervejr, vi er midt i. Det ville have været lidt sjovere, hvis det havde været frost og sne. Men kulden har svært ved at bide sig fast i vores nye klima. Det skal vi nok vænne os til.

Da jeg går, tager jeg det sidste med fra mit garderobeskab i Danmarks Radio. Det vil sige, jeg lader et jakkesæt blive hængende, jeg skal jo se ordentlig ud, hvis jeg bliver kaldt ind som freelancer. Og det gør jeg nok.

Fredag
Jeg begynder dagen med at optage et farvel til lytterne i DR P4 Syd (DR’s vejrværter leverer også vejrudsigter til P4-distrikternes radioudsendelser, red.)

Jeg har lavet lignende korte optagelser til de andre distrikter også. Og lige nu står jeg midt i min afskedsreception i DR Byen. Der er masser af mennesker, fine taler, og det er meget rørende – søde kolleger fra nær og fjern, som siger farvel og på gensyn, for de siger jo, at de vil bruge mig som freelancer indimellem. Vi får sandwich og champagne.

I aften tager min kone og jeg vores børn og børnebørn ud at spise, og så er det fremad med alt det nye.