Da jeg var i midten af 20’erne, rejste jeg sammen med min daværende kæreste til New York i USA for at tage et udvekslingssemester i undersøgende journalistik på City University of New York. Det var på mange måder en drøm, der gik i opfyldelse. Vi flyttede ind i et bofællesskab i et lille hus i Brooklyn, og de første måneder levede jeg det vilde newyorker-liv, for jeg ville bare prøve alt, hvad der var at opleve. Jeg tog ud at spise på restauranterne, drak massevis af drinks, festede løs på byens tagterrasser og fandt sågar ud af, at man kunne praje en limousine på gaden på samme måde, som man prajer en taxa.
Men jeg var altså på SU, så der gik ikke ret lang tid, før jeg havde overtrukket min konto voldsomt og var så fattig, som jeg aldrig havde været før. Nu måtte jeg gå i skole, fordi jeg ikke havde råd til at tage toget, og min kæreste og jeg måtte leve af den billigste pasta fra supermarkedet og rester fra et donut-bageri, hvor vi kendte en, der arbejdede.
Jeg var heller ikke særlig god til at administrere min økonomi, da jeg studerede i Danmark, men der havde altid været livliner og mad på bordet hos mine forældre, når kontoen var tom. Tiden i New York var anderledes, for det var simpelthen alt for pinligt at skulle indrømme, hvad der var sket og ringe hjem for at bede om hjælp.
I december fik jeg besøg af min lillesøster, der afsluttede en længere backpackerrejse hos mig i New York, og hun havde nok håbet på, at jeg kunne forkæle hende lidt efter at have rejst på et stramt budget i lang tid. Men det eneste, jeg kunne tilbyde, var pasta og at gå rundt og fryse på julemarkederne uden at købe noget.
Planen havde hele tiden været, at semesteret skulle ende med et besøg fra mine forældre og en familiejul i New York, og da de langt om længe ankom, føltes det som at blive svøbt i en luksuriøs juledyne efter at have frosset i alt for lang tid. Endelig var der nogle, som havde styr på tingene, og nogle der havde penge, og vi endte med at have en magisk newyorker-jul, præcis som den man ser i julefilmene. Vi spiste på fine restauranter, så det store juletræ ved Rockefeller Center, kiggede på alle de glitrende, amerikanske julelys, og lavede også en improviseret, dansk julemiddag med pekingand fra Chinatown.
Jeg er blevet klogere siden og har lært at lægge budget og spare op – især efter at min datter er kommet til, og jeg ved godt, at det aldrig var helt farligt, for jeg havde trods alt en livline fuld af ressourcer. Men jeg ser det som et lille juleeventyr, hvor jeg lærte at værdsætte den gode, trygge jul, vi altid fejrer med familien i Danmark.