Steffen inviterer altid fremmede til jul: Ingen bør sidde alene

Ingen skal være alene juleaften. Det var tanken, da Steffen Rasmussen for syv år siden inviterede til familiejul for mennesker, der manglede et sted at fejre den. Siden er det blevet en tradition, og i år mødes 54 børn, unge og ældre, der ellers ikke kender hinanden, til hygge og nærvær

Steffen Rasmussen holdt den første åbne juleaften i 2012, og i år har interessen været helt overvældende. Han får hjælp af en professionel kok og en gruppe frivillige, så maden er klar, og lokalet er pyntet, når gæsterne kommer. Billedet er fra en af de tidligere juleaftener. – Privatfoto.
Steffen Rasmussen holdt den første åbne juleaften i 2012, og i år har interessen været helt overvældende. Han får hjælp af en professionel kok og en gruppe frivillige, så maden er klar, og lokalet er pyntet, når gæsterne kommer. Billedet er fra en af de tidligere juleaftener. – Privatfoto.

”Sidder du, eller en du er nær, alene juleaften? Jeg holder åben juleaften i år, som jeg plejer. Det betyder, at hvis du eller andre sidder alene, er træt af familien, ikke har ungerne i år eller har en anden grund til at have brug for godt selskab juleaften, så har jeg cirka 40 pladser til en skøn, klassisk juleaften.”

Sådan lød det opslag, 34-årige Steffen Rasmussen lagde op på Facebook i efteråret. Han havde tilføjet både sin mailadresse og sit mobilnummer som de øvrige gange. Men i år gik det helt amok. Hans indbakke bugnede, og mobilen ringede konstant. Opslaget blev delt over 3000 gange på et døgn og set af en halv million mennesker i Danmark. Og på en måde var han selvfølgelig glad for den store interesse, men på den anden side var han også bekymret, for tænk hvis han nu var nødt til at afvise nogen.

”Det lykkedes heldigvis at få det hele til at gå op. Men pladserne var virkelig hurtigt fyldt op i år, så det er rart, at jeg i år har kunnet henvise til andre, der også er begyndt at holde juleaften for folk, der ikke har lyst til at sidde alene.”

Steffen Rasmussen tager imod i en højloftet lejlighed i det centrale Aarhus, hvor hans firma Center for social nytænkning deler lokaler med en række andre selvstændige. Hunden Ramses, en logrende sort labrador, byder også velkommen og er i øvrigt en fast deltager ved den klassiske juleaften, som dens ejer nu har arrangeret siden 2012.

”Jeg kan ganske enkelt ikke lide tanken om, at nogle skal sidde alene juleaften. Jeg elsker selv julen med al dens hygge og nærvær, og det er simpelthen så skønt at opleve den varme stemning, der opstår blandt ellers fremmede mennesker, når de mødes for at fejre juleaften sammen,” siger Steffen Rasmussen med et stort smil.

Foto: Bjørg Tulinius
Foto: Bjørg Tulinius

Hans klassiske juleaften byder på både and, rødkål og brunede kartofler, risalamande med kamp om mandlen, sang og dans om juletræet samt pakkeleg. Og hvor han det første år troede, at det nok især var hjemløse eller socialt udsatte, der ville komme, så véd han nu, at det er helt andre mennesker, der dukker op.

”De hjemløse tager andre steder hen. Dem er der en del tilbud til, blandt andet i Kirkens Korshær. Men de, der kommer her, har ikke de samme valgmuligheder. Det kan for eksempel være den 67-årige kvinde, der i år har mistet sin mand og nu skal holde jul alene for første gang. Eller moderen, der er alene med sin datter og gerne vil give sit barn mulighed for at opleve en juleaften med flere end to til at fejre den.”

I år har Steffen Rasmussen lånt lokaler af Egå Ungdomshøjskole. Fået slagtere til at sponsorere ænder og flæskestege samt modtaget private donationer fra folk, der bare synes, det er så fint et initiativ, så han i år kan købe lidt flere mandelgaver og ekstra julegodter.

”Det løber vist lige rundt. Men jeg er jo helt afhængig af den store indsats, som først og fremmest kokken leverer på selve aftenen og de mange frivillige, der også hjælper med at få det hele gjort klar, så jeg kan byde velkommen i et flot julepyntet lokale, når klokken bliver 17.”

Idéen til den første åbne juleaften i 2012 opstod, fordi Steffen Rasmussen var blevet gode venner med en ældre antikvar i Aarhus, som året rundt sad hver eneste dag i sin lille butik. Også i helligdagene. Han havde ingen familie, og derfor heller ingen at fejre jul med. Sådan skulle det ikke være, tænkte Steffen Rasmussen, og derfor lånte han lokaler i den børnehave, hvor han på det tidspunkt arbejdede som pædagogmedhjælper. Han satte en annonce i Lokalavisen og fik fuldt hus den 24. december. Men antikvaren var ikke iblandt. Han foretrak at være alene.

”Men det var så hyggelig og varm en aften, og jeg var derfor helt klar over, at det måtte jeg gøre igen.”

Steffen Rasmussen har generelt et stort hjerte for mennesker, der måtte være alene eller har det svært på andre måder. Han har ikke en traditionel uddannelse, men ”svært ved at sidde stille,” som han selv siger. Han har derfor haft en meget usædvanlig karriere, hvor hjælpen og omsorgen for andre næsten altid har været omdrejningspunkt. På væggen i kontoret vidner flere diplomer om et ganske særligt menneske. ”Årets folkehjælper 2019” er bare et af dem, for Steffen Rasmussen er ikke mindst i Aarhus et kendt ansigt i sociale sammenhænge. Han har blandt andet grundlagt den sociale organisation ”Fundamentet”, der modtog Kronprinsparrets sociale stjernedryspris i 2018. Her har sårbare og udsatte mennesker mulighed for at få gratis behandlinger, rådgivning og menneskeligt nærvær. Og efter Steffen Rasmussen for nogle år siden overdrog den til andre, grundlagde han i stedet Center for social nytænkning, hvor han blandt andet arbejder for at ændre forholdene for folk på kontanthjælp. Han har skrevet bøger med forskere om emnet, holdt høring på Christiansborg og er derudover en aktiv foredragsholder.

”Jeg har nok helt grundlæggende en tro på, at vi skal lære at give lidt mere af os selv og møde hinanden i et nærvær, hvor vi ikke er optagede af etnicitet, alder eller sociale skel. Og det er i det lys, både mit arbejdsliv og mine åbne juleaftener skal ses,” siger Steffen Rasmussen og tilføjer, at det også er et forsøg på at opdrage sig selv.

”For jeg er ikke det mest rummelige menneske, men har ofte alt for let ved at være optaget af at putte folk i kasser. Og jeg forstår udmærket de mekanismer, der gør, at folk bliver frygtsomme eller for eksempel skriver meget direkte og vrede opslag til hinanden på de sociale medier, fordi vi ikke kender hinandens historier. Men ved at åbne døren for fremmede mennesker og opleve den glæde og varme, som fylder samværet, så bliver frygten skiftet ud med masser af tillid til andre og et kæmpe håb.”

Ind imellem kan han dog godt savne sin mor, sine søskende og deres børn til jul.

”Men alt det glemmer jeg helt, når juleaften er ved at gå på hæld, og de mennesker, der blot nogle timer før var fremmede for hinanden og for mig, kommer hen for at sige tak for i aften. Med lys i øjnene og med knus og kram. Så giver julen mening og handler om det, jeg synes, den skal: at åbne sig for andre og i fællesskab give og dele nærvær med hinanden.”