Er forældreintra virkelig sundt?

Jeg kan naturligvis sagtens se fordelene ved skolernes moderne kontaktbog på nettet: forældreintra. Men det er en stressfaktor, og langt det meste af det kan man sagtens undvære. Skolen overinformerer, mener Kristian Bøcker

At tjekke forældreintra og gøre derefter er vigtigt, fordi det er så tydeligt, hvis man ikke har tjekket det. Det kan hurtigt give de andre forældre og lærerne det indtryk, at børnene nærmest går for lud og koldt vand, skriver forælder. Modelfoto
At tjekke forældreintra og gøre derefter er vigtigt, fordi det er så tydeligt, hvis man ikke har tjekket det. Det kan hurtigt give de andre forældre og lærerne det indtryk, at børnene nærmest går for lud og koldt vand, skriver forælder. Modelfoto. Foto: Tatyana Gladskih - Fotolia.

Først til oplysning for de læsere, der ikke har eller har haft skolesøgende børn de sidste 5-10 år: Der findes noget, det hedder ”forældreintra”. Det er navnet på den computerbårne kommunikation mellem skole og forældre. På forældreintra kan man således både læse kollektive beskeder til alle forældre eller til klassens forældre, og man kan få mere private beskeder fra skolen. Altså en digitaliseret udgave af det, der engang hed ”kontaktbogen”. Men i modsætning til kontaktbogen, som der kun blev skrevet de allermest nødvendige beskeder mellem skole og hjem i - at eleven havde skulket, smadret vinduer, brækket et ben eller skulle have fri til farmors fødselsdag - så er forældreintra meget informativt. For nu at sige det mildt. Hver uge er der nyhedsbrev fra SFO'en, fra klubben og fra børnenes klasselærere.

Derudover er der alle de daglige ting: At den ældste skal have læst fra side 41 til 56 til på torsdag, at den mindste gerne må have tomme dåser med til et naturprojekt næste tirsdag, at forældrerådet har fordelt tvillingerne i grupper, der skal hjem og spise hos hinanden - altså to forskellige grupper; at de alle fire skal have hvide skjorter med til Lucia-optoget næste mandag, og at der er juleklippedag for bedsteforældre i morgen! Med andre ord: At tjekke forældreintra og gøre derefter er vigtigt, fordi det er så tydeligt, hvis man ikke har tjekket det. Det kan hurtigt give de andre forældre og lærerne det indtryk, at børnene nærmest går for lud og koldt vand, når man står dér en mandag morgen og kan se sine unger gå i luciaoptog blandt lutter hvidklædte englebørn i henholdsvis to orange Hummeltrøjer, en lyserød kjole og en gul bluse.

Derfor er jeg også meget opmærksom, da der på forældreintra står, at de i 0. klasse skal have julefrokost en onsdag et par uger før jul. Jeg bortvejrer lynhurtigt min stigende irritation over endnu et julearrangement og tænker slet ikke længere på, hvordan jeg forrige mandag måtte sidde fire timer og lave musetrapper og kom bagud med alle juleprædikenerne, fordi jeg havde glemt at fortælle mormor, at der var juleklippedag for bedsteforældre. Og altså selv måtte møde op. Og den store på vej ind sagde, at ”det er heldigt, du er så gråhåret, så er det ikke helt så pinligt, som hvis du havde set ung ud!”.

Nå, men jeg læser nøje beskeden på forældreintra om, at forældrene skal komme klokken 11.00 og medbringe forskellige delikatesser til 0. klasses julefrokost, anrette det pænt og derefter forsvinde. Mere konkret skal hver forælder medbringe en lille ret, noget pålæg og noget lækkert til dessert. Jeg vælger det traditionelle: Fisk til forret og køber derfor to dåser makrel i tomat, som jeg blander godt op med mayonnaise, hælder op i en blå madkasse og lægger to minitomater ovenpå som pynt. Som pålæg vælger jeg en leverpostej. Det går man aldrig helt galt med. Til dessert køber jeg to citronhalvmåner, som jeg altid selv har holdt meget af, lægger dem på en tallerken, så det bliver en slags citron-fuldmåne. Det ser godt ud, synes jeg. Festligt!

Jeg kan godt selv fornemme, at mine bidrag vist falder lidt udenfor. De er ligesom ikke så hjemmelavede. Men de tager det pænt, mødrene omkring bordet.

Da jeg kommer ud på parkeringspladsen, tænker jeg dog på, om det er sundt det her. Ikke så meget maden, jeg havde med. Det skal nok gå. Men om forældreintra altid er sundt? Jeg kan naturligvis sagtens se fordelene ved det. Men det er en stressfaktor, og langt det meste af det kan man sagtens undvære. Skolen overinformerer. Som de fleste andre. Og det ender med, at man ikke rigtig hører efter og har svært ved at skelne mellem, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er. Som med mennesker, der taler konstant. Man ved ikke, hvad der betyder noget, og hvad der ikke gør. Men bliver ør i hovedet og træt i kroppen.

Og jeg tænker på, at jeg engang hørte om en mand ude vestpå, der kun sjældent åbnede sine breve. Hans præst kom forbi og spurgte forundret til de mange uåbnede breve. ”De skriver nok igen, hvis det er vigtigt,” svarede han tørt.

Måske skulle man give sig selv lidt julefred. Og skrue ned for forældreintra, mails på mobilen og alle de andre informationer og beskeder. For de skriver nok igen, hvis det er vigtigt.