Prøv avisen
Julemad

Julemaden vinder stadig over klima- og sundhedshensyn

Det ligner and, men har faktisk ikke spor med and at gøre. ”Anden” her er nemlig et vegetarisk alternativ, der fås på dåse og går under navnet Mock Duck. – Begge fotos: Leif Tuxen.

Vegetarisk dåse-”and”, linsesteg og smæskesvær er blot nogle af alternativerne til kød i julen for den voksende gruppe af vegetarer herhjemme. Alligevel er det kun en lille stålsat gruppe, der benytter sig af dem

Hvis man nogensinde i al stilfærdighed har forsøgt at foreslå en frisk kålsalat i stedet for den traditionelle sammenkogte rødkål, eller at droppe de brune kartofler, fordi man altid ender med at brænde dem på alligevel, så ved man, at juletraditioner ikke sådan lige er til at ændre. Derimod kan sådan et forræderisk forslag udløse helt uproportionelle reaktioner, som en trussel fra en kær bror om at holde jul hos sin nye svigerfamilie, hvis man gør alvor af idéen.

Og sådan en reaktion er ikke enestående, for julen og dens traditioner betyder meget for danskerne, og de vil gøre meget for at holde dem i live. Det fortæller Jonatan Leer, docent og madkulturforsker ved professionshøjskolen Absalon.

”Juletraditioner og julemaden er en af de få ting, vi stadig holder fast i på tværs af alle skel. Det gør vi, fordi mange oplever, at de mangler den slags fælles ritualer og holdepunkter i deres liv, i takt med at flere og flere af dem går i opløsning,” siger han.

At julemaden har en helt særlig betydning i mange danske hjem, skyldes også, at måltidet er historisk, og at det næppe kan blive mere dansk end svinekød og kartofler. Det fortæller madforsker og kulturhistoriker ved Det Kongelige Bibliotek Caroline Nyvang.

”Julemaden har en særlig historie, som er med til at gøre os lidt konservative, når det gælder den. Måltidet er historisk set meget dansk. Rødkålen, de sukkerbrunede kartofler og de sprøde svær på flæskestegen, men også risalamanden, som mange opfatter som lidt fransk på grund af navnet, er helt særegent dansk, og man spiser det ikke andre steder i verden,” siger hun og forklarer, at der i det traditionsbundne måltid også ligger en sikkerhed for, at julen forløber nogenlunde gnidningsfrit.

”Kollektivt vægter vi traditioner i julen rigtig højt, og juleaften er den aften på året, hvor flest danskere forventer, at man overholder dem, viser undersøgelser. Traditioner er rammen for fællesskabet og gør, at man kan forvente, hvordan aftenen kommer til at se ud, og det gør det nemmere for os at dyrke det sociale. Et nyligt indgået ægteskab kan blive udfordret i julen, hvis svigermor formaster sig til at servere kalkun i steget for flæskesteg. For så bliver forventningen brudt, og det bliver pludseligt svært,” siger hun, men understreger, at der trods alt stadig foregår en udvikling i forhold til, hvad der er at finde på danskernes tallerken juleaften.

Nye tendenser på madfronten har nemlig indflydelse på julemåltidet, udviklingen her går bare langsommere. Det bekræfter fremtidsforsker og sociolog Birthe Linddal Jeppesen.

”Madkulturen er hele tiden under forandring, og derfor sker der også små ændringer i julemåltidet hen af vejen. Et klassisk eksempel er, at flere i dag kunne finde på at bytte kogt rødkål ud med en frisk rødkålssalat. Og det er jo også meget moderne ikke at spise kød, så der er helt sikkert nogle familier, der kommer til at opleve, at typisk en af de yngre kvinder i selskabet foreslår en selleribøf i stedet for and,” siger hun.

Den vegetariske dåseand, Mock Duck, bruges til den vegetariske juleret ”fløjet and”, hvor det gluten- og sojabaserede produkt serveres sammen med æbler og svesker.