Kære brevkasse
I sidste uge var der et brev fra en kvinde, Christa, der sad alene juleaften efter at have afleveret julegaver til sine nærmeste ved et uanmeldt, kort visit. Jeg blev trist til mode, da jeg læste brevet.
Det må være hårdt at være tæt på nogen, man måske i udgangspunktet har haft en naturlig relation til, og samtidig være så langt fra hinanden.
Spørgsmålet, som brevskriveren rejste, var blandt andet, om julen ikke handler om næstekærlighed. Jeg kender jo ikke kvindens pårørende, men jeg tænker, at det nok ikke primært handler om næstekærlighed eller ej, at der ikke er kommet en juleindbydelse, men mere om uforløste, svære ting, som må ligge i bunden af den indbyrdes relation.
Jeg tænker, om det ikke var muligt at få en samtale i stand i det nye år, eventuelt med hjælp fra en tredje part, om det, der ligger til grund for den manglende eller sparsomme kontakt, så det ikke fremover bliver så usikkert og akavet, når julen nærmer sig. For der må jo ligge alvorlige vanskeligheder til grund for den store afstand og den manglende lyst til at byde ind til julefejring.
Hvis det overhovedet er muligt, vil det være godt at kunne tage hånd om de svære ting – ikke mindst for livet i hverdagens skyld, som der stod i svaret i sidste uge. For det er jo også ganske svært og kunstigt at fejre jul sammen, hvis der ligger mange usagte og vanskelige følelser hos julegæsterne. Jeg ønsker noget godt for Christa i det nye år.
Venlig hilsen
Ingrid
Kære brevkasse
Det var et velskrevet brev, der blev bragt fra Christa i sidste uge. Næsten en novelle. Men også med en lidt patetisk tone. Så jeg blev noget underlig forstemt over at læse den beretning. Jeg er selv over 80 år og havde ikke fået egne børn, inden jeg traf den mand, som jeg boede sammen med i mere end 30 år. Jeg har også en enkelt gang siddet juleaften med min kat og en halv grillstegt kylling. Nu er min mand død, men hans børn betragter mig som børnenes bedstemor, så jeg har intet at beklage mig over.
Men hvis det ikke var tilfældet, ville jeg ransage mig selv og spekulere over, hvad min andel er til den manglende kontakt.
Og jeg ville nok ikke købe sække med julegaver uden at vide, om de eventuelt ville være velkomne. Det at komme uanmeldt er måske heller ikke så god en idé, hvis man ikke har en naturlig og god relation. Det vil i hvert fald let kunne give modtageren dårlig samvittighed.
Og ja, det lyder da også som ukærligt ikke at tænke lidt mere på den aldrende mor, moster, papmor, eller hvilken relation der nu er tale om. Julen er en vanskelig tid for mange. Men som der også skrives i sidste uge, er der muligheder for at fejre julen på anden vis i de fleste byer. Og man læser da også ofte om folk, der kontakter andre enlige for at holde juleaften sammen.
Måske kommer Christa i det hele taget ikke så meget ud blandt andre. Her tænker jeg, at man i løbet af året selv kan gøre en aktiv indsats. De gode samvær opstår der, hvor man selv åbner op og inviterer, og når man deltager der, hvor der kommer andre mennesker. Der er utroligt mange enlige pensionister, som har glæde af hinanden i foreninger, foredragssammenhænge, medborgerhuse og så videre. Det ved jeg af egen erfaring.
Jeg håber for Christa, at den kommende jul bliver bedre og ikke endnu en gang en ørkenvandring i håbløsheden univers.
Venlig hilsen
Elsa
Kære Ingrid og Elsa
Tak for jeres respons på Christas brev i sidste uge. Vi håber, at flere kan finde inspiration i jeres indspil til vejen videre. Brevene vidner om, at julen let kan blive svær, ensom og indviklet for en del mennesker, selvom det er tænkt som en glædens fest, hvor vi i fællesskab kan fejre, at Gud blev menneske og identificerede sig med det, der er småt, sårbart og hjemløst.
Alle svære relationer kan ikke løses, men der er ofte meget vundet ved at forsøge at være nysgerrig og undersøge, hvordan livet ser ud fra andres perspektiv, og sætte sig ind i andres følelser og oplevelser. Og der kan være stor lettelse for alle berørte parter, hvis man kan få hjælp til at finde forståelse og nye veje mellem nære relationer, som er blevet fastlåste. For vi mennesker bruger ofte megen energi på de forhold, som ikke fungerer, og som er gået i hårknude.
Alle vore læsere ønskes en glædelig og velsignet jul med ønsket om varsomhed og omtanke i forhold til at bevare de gode relationer, og om mod og visdom til at bryde nogle af de afstande, der er mellem mennesker. Vi har brug for hinanden i det fine og til tider vanskelige menneskeliv.
Glædelig jul og
mange hilsener