Prøv avisen

Julen giver os en følelse af stabilitet i en omskiftelig verden

Der er travlt på landets banegårde, og trafikken er tæt over Storebælt. For i julen samles de fleste familier. – Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix.

I en foranderlig tilværelse, hvor mange skifter arbejde, partner og hjem hurtigere end nogensinde før, er det vigtigt med faste holdepunkter som jul, fordi den samler os som familie og samfund

December er en særlig måned. Det er én lang nedtælling, hvor de fleste altid ved, hvilken dato det er. Forventningerne kulminerer juleaften, og bare en uge senere runder vi året af med en folkefest natten til den 1. januar. December forløber nærmest efter en drejebog, når vi hvert år gentager de samme mønstre: julekalendere, adventssøndage, luciaoptog, nissehuer og så videre. Vi mødes med de samme mennesker på den samme dag, synger de samme sange og salmer sammen, pynter med den samme pynt og spiser den samme mad år efter år. Vover nogen at lave om på julen, bliver de upopulære.

Den årlige gentagelse af juletraditionerne betyder nemlig meget for os, fortæller psykolog Birgitte Sølvstein. Hun peger på, at julen giver en følelse af stabilitet i en tid, hvor tilværelsen er mere omskiftelig end nogensinde før:

”Julen bliver vigtigere og vigtigere i takt med, at livet bliver mere individualiseret. Sociale opbrud sker hyppigere, vi skifter oftere arbejdsplads, partner eller hjem, og intet er så stabilt, som det var engang. Derfor er det vigtigt for os, at nogle ting forbliver det samme. Her er julen som højtid speciel, fordi næsten alle i samfundet deltager i fejringen,” siger hun.

Når vi pløjer gennem året i en tempofyldt hverdag, giver højtiderne faste holdepunkter, hvor vi samles om noget frem for at skille os ud, fortæller Birgitte Sølvstein.

”Engang var tilværelsen præget af årstiderne, der skabte udsving i måden, vi indrettede vores liv på. I dag er hverken vores arbejde eller varerne på hylderne i supermarkederne afhængige af, om det er sommer eller vinter, og som årlig begivenhed skaber julen derfor rytme, fællesskab og sammenhængskraft. I forhold til tidligere generationer har vi færre traditioner og færre fælles vaner at samles om som familie og samfund. Men vi mennesker er sociale væsener, og vi kan godt lide at have vaner og rutiner. Så at nogle ting forbliver de samme og ikke forandrer sig, tror jeg både er naturligt og vigtigt for os,” siger hun.

Det er ph.d.-studerende i religionsvidenskab Sophie Bønding enig i. Hun forsker i, hvordan traditioner øger samfundets fællesskabsfølelse, og hun bekræfter ud fra sine studier, at traditioner er afgørende for den sociale sammenhængskraft.

”Fælles højtider binder samfundet sammen, fordi de giver betydning og rytme til livet gennem de traditioner, vi gentager hvert år. Traditionerne samler folk på tværs af geografi og sociale skel, fordi vi deltager i fælles fejring. Og for at en tradition er en tradition, skal der være nogle elementer, der bliver gentaget, og dem har julen masser af: julemad, julepynt, juleknas og så videre. Hvis nogle så laver om på julen, kan det opfattes som et angreb på traditionen. Det oplever nogle også som et angreb på deres identitet,” siger Sophie Bønding.

Her er det nærliggende at tænke på den offentlige debat om, hvorvidt det er problematisk at udskifte ordet ”jul” med ”vinter”, som møbelkæden Ikea har gjort det i en del af sin nye pyntekollektion ”Vinterfest”, der til forveksling ligner julepynt.

I 2015 undersøgte danske forskere på Rigshospitalet, hvordan hjernen reagerer på jul. Resultaterne viste, at man kan se julestemningen i hjernen hos de, der fejrer jul. Og selvom forskningsstudiet var eksperimentelt, konkluderede forskerne dengang, at julestemningen befinder sig samme sted i hjernen, som spiritualitet og følelser gør.

At julen aktiverer følelser, giver ifølge Sophie Bønding god mening. Julen har sit eget særegne og overnaturlige mytologiske univers med det kristne Jesusbarn og englene på den ene side og de hedenske nisser på den anden – ofte i sammenblanding. Og modsat den videnskabelige verden kan den åndelige verden vække følelser og stemninger:

”Fælles forestillinger og fortællinger er væsentlige for at binde fællesskaber sammen. Og fantastiske fortællinger har et særligt meningsskabende potentiale, som for eksempel kan vække fællesskabsfølelse. Det er en indsigt, som flere af romantikkens tænkere fik. De stod over for det problem, at verden i løbet af oplysningstiden var blevet affortryllet, og det underminerede den sociale sammenhængskraft. Her er Grundtvig et godt eksempel, idet han ikke mente, at et fællesskab kan bygges på rationalitet alene, fordi rationalitet er blottet for ånd, som han kaldte det. Han mente i stedet, at et fællesskab har brug for fantastiske fortællinger, der kan vække fantasi og følelser,” fortæller Sophie Bønding.

I dag kan vi se, at selvom vi lever i et moderne, videnskabeligt samfund, spiller mytologier som julens stadig en vigtig rolle, mener Sophie Bønding:

”Vi dyrker fantastiske fortællinger og fiktive universer lige så meget som for århundreder siden, om end de nu til dags er meget anderledes. Mytologi kan hjælpe os med at finde mening i en verden, der i videnskabens verdenssyn ikke har samme mening.”

Mere end nogen anden højtid er julen også fyldt med genstande, der afspejler mytologien. Det fortryllende univers vækker en barneglæde, der vender tilbage hvert år i den mørkeste måned, og det hjælper os til at mærke, at verden ikke kun er rationel og vidensbaseret, men også magisk, fortæller psykolog Birgitte Sølvstein.

Men julens barneglæde kan også blive afløst af livets alvor. Det sker, hvis man ikke har nogen at fejre den med, eller når livet bliver svært. I denne situation vælger mange at bryde den årlige gentagelse af julefejringen med at gøre noget helt andet:

”Højtider kan selvsagt være sværere at komme igennem, hvis man mister eller oplever modgang. Sådanne hændelser kan virke uforklarlige, og de minder os om, at ting alligevel forandrer sig og ikke varer evigt. Det bryder vores oplevelse af livet – og julen – som stabil. Oplever man ulykke i sit liv, har nogle derfor behov for at gøre noget helt andet. De tager måske på ferie i stedet for at holde juleaften, eller gør den meningsfuld ved at holde den sammen med hjemløse. Eller måske fejrer de den slet ikke.”

Julen bliver vigtigere og vigtigere i takt med, at livet bliver mere individualiseret. Sociale opbrud sker hyppigere, vi skifter oftere arbejdsplads, partner eller hjem, og intet er så stabilt, som det var engang

Birgitte Sølvstein, psykolog