Juleposten kommer med omsorg. Og det er tiltrængt i år

Send et julekort i år, lyder opfordringen fra flere entusiaster, og det lader også til, at flere danskere har planer om det. Den næsten 200 år gamle tradition kan nemlig symbolisere kærlig omtanke i en coronaramt jul

To populære julekortmotiver, nisser og det travle postbud, blev i 1912 tegnet på dette julekort af Carl Røgind (1871-1933). – Foto: Enigma – Museum for Post, Tele og Kommunikation.
To populære julekortmotiver, nisser og det travle postbud, blev i 1912 tegnet på dette julekort af Carl Røgind (1871-1933). – Foto: Enigma – Museum for Post, Tele og Kommunikation.

Hvert år, når december nærmer sig, finder Lars Mandrup troligt kuglepen, konvolutter og frimærker frem. For så nærmer den årlige produktion af julebreve sig også. Omkring 70 af slagsen, nærmere bestemt, sender den 77-årige pensionerede sognepræst af sted fra Risskov ved Aarhus, hvor han bor.

”Nogle bliver overraskede over, at jeg stadig holder fast i den gamle skik, men det gør jeg, fordi jeg elsker den ro og fordybelse, den indebærer. Både en fordybelse i min relation til det menneske, jeg sender julebrevet til, og en fordybelse i min egen oplevelse af julens budskab,” siger han.

Da relationen er i fokus, er det også vigtigt, at ingen af teksterne i de 70 konvolutter er identiske, forklarer Lars Mandrup. Han plejer at skrive en lille tekst, som han kopierer, og så lader han en halv side stå, som med håndskrift udsmykkes med en hilsen målrettet modtageren.

”Så tænker jeg på hver enkelt person, mens jeg skriver lidt om, hvordan mit liv former sig,” siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lars Mandrup er godt i gang med årets julekort – en væsentlig andel er allerede postet – men skulle læserne få lyst til at gøre ham kunsten efter, er det muligt at sende julekort indtil onsdag den 16. december. Sender man et julekort som B-post, vil det være fremme inden for fem hverdage og koste 10 kroner.

Og det tyder på, at flere danskere vil sende julekort i år, hvor coronarestriktioner har aflyst eller svækket mange juletraditioner. I hvert fald melder Julemærkefondens direktør, Søren Ravn Jensen, om et salg af julemærker, der er større, end han havde forventet.

Det hører med til historien, at salget af julemærker – ligesom den generelle mængde af fysisk post – er skrumpet gevaldigt ind i takt med den digitale udvikling. I 2003, hvor julemærke nummer 100 udkom, løb salget af julemærker op i 26 millioner kroner, og sidste år blev der til sammenligning solgt for 10,3 millioner kroner. Som regel regner Julemærkefonden med en årlig nedgang på 10 procent, men allerede nu har den solgt for samme beløb som på tilsvarende tidspunkt i december 2019, fortæller Søren Ravn Jensen:

”Der er også godt træk på vores lager, så jeg er forsigtig optimist. Hvis vi når samme niveau som sidste år, ville det være helt usædvanligt, og så ville vi selvfølgelig være rigtig glade.”

Selv har Søren Ravn Jensen med sin kones hjælp lige sendt 40 julekort af sted, da han også stædigt holder fast i traditionen – for ”hvis ikke Julemærkefondens direktør skulle sende håndskrevne julekort, hvem skulle så?”, som han siger.

Også chefen for frimærker i Postnord, Martin Pingel, oplyser, at landets postbutikker denne jul har indkøbt ”pænt mange flere” frimærker, end Postnord havde forventet. Faktisk er det hele 80 procent flere. Martin Pingel kan naturligvis ikke med sikkerhed forudse, om de alle bliver købt, klistret på julekort og sendt ud.

Men det er der god grund til at formode her ved udgangen af et år, der på mere end én måde har været inficeret af coronavirus, vurderer Jane Sandberg, der er museumsdirektør på Enigma – Museum for Post, Tele og Kommunikation i København.

”I år kommer vi til at se, at der er flere, der udviser den nødvendige omhu og måske også har bedre tid til at sætte sig ned og skrive julekort,” siger hun.

For ja, det tager tid at skrive julekort. Og i en tid, hvor det er muligt at kommunikere over sms, chat og sociale medier, er det netop tidsforbruget, der giver julekortet værdi.

”I takt med at tid er blevet et overskudsfænomen, så viser dét, at man rent faktisk fatter pen og vælger brevpapir, frimærker og kuvert, at man omfavner modtageren med omhu og omtanke. Den tid, afsenderen lægger i det, er en slags kærlighedserklæring til modtageren. Og det har vi nok alle brug for i år,” siger Jane Sandberg, der selv hvert år sender ikke færre end 200 julekort, både i arbejdsregi og til familiemedlemmer. Så får hun også trænet sin håndskrift, for aldrig i livet kunne hun finde på at ty til det, hun kalder ”rædselsfulde digitale julekort”.

Traditionen med at sende julekort stammer fra England, hvor embedsmanden Sir Henry Cole i 1843 tilskrives æren for at sende verdens første fortrykte julekort. I takt med industrialiseringen, hvor mange flyttede fra land til by, voksede behovet for at have kontakt til mennesker, der befandt sig på afstand. Fra 1851 fik breve påsat frimærker, men det var først i 1871, at postvæsenet gjorde det muligt at sende postkort. Det satte skub i de frankerede julehilsner, der dengang blev skrevet på postkort og derfor kunne smuglæses af postbuddet. I 1888 blev prisen på julekort så sat ned fra fem til tre øre, og siden da har traditionen vokset sig større og større indtil 1997, hvor den samlede brevmængde var rekordhøj. Derfor er det også nærliggende at tro, at der i netop 1997 blev sendt flest julekort. Siden da er den samlede brevmængde ifølge Jane Sandberg reduceret med 80 procent.

Traditionen med julekort begyndte i England, og med industrialiseringen og vandringen fra land til by opstod behovet for at sende en julehilsen til slægtninge langt væk. Juleposten var omfangsrig, som det ses på billedet, der er fra Købmagergades Postkontor i København i 1930 eller 1931. – Foto: Holger Damgaard/Ritzau Scanpix.
Traditionen med julekort begyndte i England, og med industrialiseringen og vandringen fra land til by opstod behovet for at sende en julehilsen til slægtninge langt væk. Juleposten var omfangsrig, som det ses på billedet, der er fra Købmagergades Postkontor i København i 1930 eller 1931. – Foto: Holger Damgaard/Ritzau Scanpix.

Men hvem er det så, der i dag sætter pris på at finde et julekort i postkassen? En undersøgelse, Postnord foretog i 2015, viste, at det måske lidt overraskende særligt var de 18-34-årige, der foretrak et fysisk julekort frem for et digitalt. Det svarede 75 procent i denne aldersgruppe, mens tallet blandt alle de adspurgte var 71 procent.

Men mon ikke ældre, isolerede og formentlig også faste julekortskribenter som Jane Sandberg, der ikke umiddelbart tilhører kategorien af 18-34-årige, også vil få julelys i øjnene, hvis de modtager et fysisk julekort? De seneste år har Jane Sandberg ikke væltet sig i håndskrevne julehilsner.

”Der er rigtig mange, der sender en mail og siger tak,” griner hun og indskyder:

”Det er ikke, fordi jeg skal pirke til folks dårlige samvittighed. Men det ville være mit fromme juleønske, at man i år gør sig lidt ekstra umage med at skrive til den tante, man ikke har set længe, eller til nogen, der har gjort en særlig indsats i år. For eksempel naboen, der har handlet for en, eller forælderen, der har haft nok at se til med hjemmeundervisning.”

Og posten – den skal nok komme frem i tide, så længe den indleveres på posthuset eller i en postkasse senest den 16. december, lyder det fra Martin Pingel til både gamle og nye julekort-entusiaster.

”Det skal den. Alle mand er kaldt ind, så der er styr på både pakkerne og brevene op til julen.”