Julie, der ikke ville dø, og Svend Brinkmann, der gav Gud en chance: Her er årets mest læste historier om eksistens

At leve med angst, og ikke mindst angsten for døden, er de store temaer i de mest læste Liv&Sjæl-historier i 2021

Eksistenshistorierne fra 2021 har budt på flere grader af følelsen af angst.
Eksistenshistorierne fra 2021 har budt på flere grader af følelsen af angst. Foto: Julie Meldhede Kristensen, Tina Arpe, Thomas Howalt Andersen, Johanne Teglgård Olsen.

1. Peter Lund Madsen: Vi har brug for folk med bekymrede hjerner, der forestiller sig det værste

Foto: Thomas Howalt Andersen

Året 2021 har været et år, hvor ordet angst er kommet på manges læber. Og der er intet galt med én, fordi man har tendens til uro, ængstelse og bekymring. Det mener hjerneforsker Peter Lund Madsen. Et uddrag fra hans bog ”Når børn og unge får angst” har derfor indtaget førstepladsen på dette års eksistens-liste.

Bogen er et redskab til at forstå, at angst ikke er farligt i sig selv, og den giver pårørende en række konkrete råd om hjælp mod et normalt liv. I uddraget inddrager Peter Lund Madsen sine egne erfaringer og kampe med angsten og gør det klart, at vi mennesker ikke må være ens, og at fællesskabet har brug for bekymrede hjerner. Læs uddraget her

2. Læser til Brevkassen: Mine børn har for mange børn. Og børnebørn er ikke altid lykken

Foto: Lennon Cheng/Unsplash

At sætte ord på de svære følelser viser sig ligeledes på Liv&Sjæls andenplads over mest læste historier. Her skrev Henriette i april til avisens brevkasse om dilemmaet i, at børnebørn ikke altid er lykken. Ofte omtales det udelukkende positivt at få børnebørn, men i det at være bedsteforældre finder Henriette også mange udfordringer - specielt med 10 børnebørn under 10 år i kulissen.

For Henriette, der ikke selv har haft et ønske om børnebørn, har antallet af dem udviklet sig til et traume. Hun er vred, og vreden gør hende bedrøvet, og det er svært for hende at forklare, hvorfor det er sådan. En anden læser, Elsebeth, stemmer i, og i forlængelse af det første læserbrev, skriver Elsebeth, at bedste-rollen undertiden er blevet hendes livs største øvelse i at holde gode miner til slet spil og i at være aktiv og passiv på samme tid. Læs de to læserbreve her

3. Uffe Ellemann-Jensen: Da min kone blev syg, blev jeg virkelig bange

Foto: Leif Tuxen

”I trosbekendelsen bekender vi troen på opstandelsen og det evige liv. Jeg har tænkt en del over, hvad det er, vi bekender. Og ja; jeg tror på det evige liv, og ja, jeg tror, at der er et liv efter døden. Du kan ikke have haft så spændende og indholdsrigt et liv og så tro, at alt går i sort fra det ene øjeblik til det andet. Det kan jeg ikke tro.”

Sådan fortæller forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) i et interview med Kristeligt Dagblad fra marts. Han er nået til den konklusion, at livet ikke skylder ham mere, selvom der stadig er meget, han gerne vil opleve. Når han siger, at livet ikke skylder ham mere, hænger det også sammen med oplevelsen af kærlighed. Hans kærlighed til hustruen Alice Vestergaard. ”Én ting er, at jeg er skrøbelig, men da min kone blev syg, blev jeg virkelig bange. Jeg har det skidt med magtesløshed.” Læs interviewet her

4. Julie håbede til det sidste, at hun ville overleve

Foto: Johanne Teglgård Olsen

34-årige Julie Zinckernagel levede med uhelbredelig livmoderhalskræft i tre år. Hendes krop blev ødelagt og hendes liv vendt på hovedet. Men hvordan tager man afsked med livet, når håbet aldrig dør?

Lægerne fortalte hende, at hun burde tale med sin familie om, hvor hun ville dø, og en sygeplejerske ankom for at stille spørgsmålet. Men Julie ville ikke dø.

Historien om Julie er en historie, der finder sted i et felt mellem lidelse og håb. For hvor meget kan et menneske holde ud for, måske, at holde sig i live? For Julie Zinckernagel var svaret ”alt”. Kristeligt Dagblad lærte hende at kende fire uger før, hun døde. Læs den digitale fortælling her

5. 35-årige Pernille blev mor som jomfru: ”Min jomfrufødsel er mit livs mirakel”

Foto: Pelle Rink/Ritzau Scanpix

”Jeg ville vente på den rigtige, men han kom aldrig,” fortæller Pernille Tove Boldemann, der nu er blevet mor, selvom hun stadig er jomfru.

Kun én mand har hun kunnet regne med gennem hele livet – sin morfar. Pernille Tove Boldemann gav sin døende morfar et løfte om at føre slægten videre. Og da hun blev træt af at vente på drømmemanden, valgte hun i stedet at få det vigtigste først – barnet. Læs interviewet her

6. Svend Brinkmann: Det er en livsopgave at lære at forholde sig til sin skæbne

Foto: Julie Meldhede Kristensen

I psykologiprofessor og forfatter Svend Brinkmanns bog ”Vi er det liv vi lever” fortæller han om livstrådens betydning for vores liv. Og i et uddrag bragt i marts skriver han om en 93-årige kvindes skæbne, men giver i lige så høj grad et bud på skæbnens betydning for vores liv og et perspektiv på, hvad et menneskeliv i det hele taget er.

Ifølge Brinkmann har vi brug for et sprog om skæbnens betydning, som er blevet fortrængt fra vores kulturelle bevidsthed de seneste hundrede års tid. Læs boguddraget her

7. Svend Brinkmann besluttede at give Gud en chance: Jeg var troende uden at vide det

Foto: Julie Meldhede Kristensen

Svend Brinkmann er også at finde på Liv&Sjæls syvende plads, denne gang i et interview, hvor han fortæller om sin angst for at dø. Allerede fra barnesind har frygten for en straffende Gud nemlig rumsteret og givet ham uro. En uro, som han ikke kan ikke forklare.

Og selvom Brinkmann er mere glad for kristendommen end for kristenheden og har det ambivalent med forholdet mellem stat og kirke, fortæller han, at han atter vil melde sig ind i folkekirken. Læs interviewet her.

8. Annette Heick om parforholdskrise: En sygdom kan opleves som et kæmpe svigt

Foto: Leif Tuxen

"I seks år har Jesper kæmpet for at få sin førlighed tilbage, så hvordan kan Gud tillade, at han skal rammes af to blodpropper? Jeg var virkelig vred på Gud."

Sådan beskriver sangskriver og entertainer Annette Heick den svære tid, efter hendes ægtefælle havde brækket nakken på en ferie i Thailand og senere blev ramt af to blodpropper. Efterfølgende kæmpede hun både med stilheden i sig selv og sin interesse for en anden mand. I dag ser hun det som en gave fra Gud, at hun var nødt til at finde sig selv midt i al kaosset. Læs interviewet her

9. Selvfølgelig tænker jeg over mit forhold til kirken, når præsten, der lærte mig om De Ti Bud, er sigtet for drab

Foto: Tina Arpe

Hvor efterlader det borgerne, når deres præst er mistænkt for drab? I november 2020 blev den 44-årige præst Thomas Gotthard anholdt og sigtet for at have dræbt sin ægtefælle gennem 10 år, Maria From Jakobsen. 

Sagen rejser en række eksistentielle og etiske spørgsmål. I 2015 blev Mathias Nicolaisen konfirmeret i Ansgarkirken af Thomas Gotthard. Han havde et godt forhold til præsten, som bekræftede konfirmanden i sin tro. Siden har drabssigtelsen fået Mathias Nicolaisen til at reflektere over sit forhold til kirken:

”Det fjerner lidt af det håb, jeg forbinder med kirken, for han er jo det mest religiøse menneske, jeg har haft en relation til.” Læs interviewet her.

Artiklen blev udgivet i januar 2021. Siden har præst Thomas Gotthard tilstået drabet på sin hustru og er blevet idømt 15 års fængsel. Læs reportagen fra retssagen her.

10. Mette Bock: ”Jeg bærer skylden over min søsters død” 

Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

”I samme øjeblik, som jeg vendte mig om for at kigge efter hende, kørte hun direkte ud foran en bil. Jeg så hende flyve gennem luften. Vi hentede straks mine forældre, som nåede at komme med på hospitalet. Min lillesøster var blevet dræbt på stedet.”

Som barn overværede den tidligere kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA) sin lillesøster blive dræbt i en trafikulykke. Siden da har der lagret sig en følelse af skyld hos den tidligere minister. Skylden har føltes stor, men hun har lært at leve med den, så den ikke ødelægger hendes liv. Læs interviewet her og lyt til podcasten, hvor Mette Bock medvirker, her