Prøv avisen

Peter og Annie kæmper mod en motorvej på deres grund

”Vi føler os et eller andet sted små i det her spil. Men alligevel stærke nok til at tage kampen op,” siger Peter Hindbo om udsigten til at få en motorvej på hans og Annie Hindbos grund i Jordrup nord for Kolding, hvor de blandt andet driver en minkfarm. – Foto: Palle Peter Skov

Hvad gør man, når man får at vide, at der muligvis skal placeres en motorvej i ens baghave? Annie og Peter Hindbo kæmper imod. En ulige kamp, som de i sidste ende ikke har en reel chance for at få indflydelse på, siger de

”Lækker gennemrenoveret bolig beliggende tæt ved motorvej”.

En sådan beskrivelse er det ikke sjældent at støde på i boligannoncer i dag, og afstanden til en motorvej kan være lige præcis det, der er afgørende for, om en køber slår til. For det er rart at kunne tilgå resten af landet hurtigt i bil. Det modsatte kan dog også være tilfældet. Når der anlægges nye motorveje i Danmark, som det er sket kontinuerligt, siden den første af slagsen herhjemme (mellem Jægersborg og Brådebæk i Nordsjælland) blev indviet i 1956, kan ruten gå lige igennem en ejendom, så denne må nedlægges, og ejerne eksproprieres. Eller man må leve med generne fra en motorvej i baghaven. Dette er sket for adskillige boligejere de seneste mange år – og med ambitionerne om en ny midtjysk motorvej, ser det nu ud til, at det vil ske endnu en gang.

Nogle af dem, der risikerer fremtidigt at stå med en måske usælgelig bolig, fordi en motorvej er på tegnebrættet få hundrede meter fra deres soveværelse, er Annie og Peter Hindbo fra Jordrup ved Kolding. Den 1. februar skrev de under på en købsaftale, der sikrede dem den grund, hvor det inden længe var planen, at de skulle begynde at bygge deres drømmehus. Gården, som de har boet på siden 1985, og hvor de i dag driver en stor minkfarm, stod sønnen Andreas og svigerdatteren Nina klar til at overtage. Fremtiden tegnede på alle måder præcis lige så lys som denne solbeskinnede sommerdag, hvor Kristeligt Dagblad besøger Annie og Peter Hindbo på gården i Jordrup lidt vest for Kolding.

Men præcis 12 dage efter at parret havde skrevet under på købsaftalen af deres nye grund, skete noget, som satte alle fremtidsplaner på standby. I en Facebookgruppe poppede et indlæg op, hvori Peter Hindbo til sin store overraskelse kunne læse, at det snart kunne være slut med fred, ro og landlig idyl på gården i Jordrup. Fra politisk side var det således blevet besluttet, at det skulle undersøges, hvor en eventuel ny midtjysk motorvejsstrækning mellem Haderslev og Give kunne placeres. Så langt var man med planerne, at man stod tilbage med to mulige strækninger. Den ene med et forløb, der betyder, at den vil skære sig lige igennem ægteparret Hindbos ejendom – lige der på alléen.

”Vi blev noget berørte. Det kan vi vist godt sige. Alle planerne – Nina og Andreas, der skulle herud, og ejendommen, vi lige havde skrevet under på, vi ville købe. Hvad skulle det hele ende med nu?”, siger Annie Hindbo om de første døgns tid, efter den dårlige nyhed ramte familien.

Hendes mand nikker, mens han kigger på hende.

”Ja, det er vel ingen hemmelighed, at du græd, da du hørte det. Og vi fik ikke sovet meget den første nat,” siger Peter Hindbo.

Få dage efter lå der også et brev i postkassen fra Vejdirektoratet, der kort forklarede sagens omstændigheder. Tankerne cirklede om den pludseligt noget usikre fremtid hos Annie og Peter Hindbo, og de besluttede at bede en repræsentant fra Vejdirektoratet om at komme ud til et møde.

”I første omgang var det selvfølgelig vores egen situation, vi var frustrerede over. Men så bredte bekymringerne sig, for det er jo et helt lille sogn med 800 beboere, som det går ud over. Og hvad skal der nu ske med skolen, naturen og dem, hvis huse måske bliver jævnet med jorden?”, spørger Peter Hindbo.

Parret er enige om, at Vejdirektoratet tog vel imod deres anmodning om et møde. Der gik kun kort tid, inden en repræsentant mødte op i det hvide stuehus, som Annie og Peter Hindbo selv har sat i stand igennem de seneste godt og vel 30 år, hvor de har boet på ejendommen.

”De lyttede jo godt nok og viste en form for forståelse. Og vi kom med en masse modargumenter – blandt andet at man kunne flytte den eventuelt nye motorvej 10 kilometer længere mod vest. Men i det store billede ved vi jo godt, at vi ikke betyder noget,” siger Peter Hindbo fra stolen på terrassen, hvor man kan høre bierne summe i blomsterbedene ved siden af.

Hvis politikerne beslutter, at motorvejen vitterligt skal anlægges – det ved stadig ingen med sikkerhed, for indtil videre er der kun blevet bevilget penge til at undersøge mulighederne – vil den komme til at placere sig blot 150 meter fra Peter Hindbos minkfarm, hvorfra der hvert år udgår 20.000 skind. Det skaber bekymring, for noget tyder på, at de pelsede dyr er overfølsomme – ikke så meget over for den larm, der vil komme fra motorvejen, men derimod over for det skarpe lys, der vil komme fra de tusindvis af billygter, der i løbet af hvert døgn vil ramme direkte ind på minkene.

”Hvis minkene lige pludselig kun føder halvt så mange unger, så er det selvfølgelig noget, der vil påvirke økonomien,” siger Annie Hindbo, der også har tanker om, hvad det kan betyde for helbredet at bo med en motorvej i baghaven.

”Der er jo forsket i, hvordan folk, der bor tæt på meget trafikerede veje, har højere risiko for at få kræft og andre sygdomme. Det er da ikke rart at tænke på. Men det betyder åbenbart ikke noget. Finder de derimod ud af, at løvfrøen yngler her, eller støder de på en rest fra en vikingelandsby, når de begynder gravearbejdet, så skal byggeriet nok blive stoppet,” siger hun med en snert af bitterhed i stemmen.

Peter Hindbo er enig. Han synes, det er gået for vidt, når det kommer til det hensyn, man viser naturen kontra mennesker. Og så er han forarget over de kompensationer, som nogle af deres naboer har i udsigt, hvis motorvejsstrækningen bliver en realitet, og deres huse må jævnes med jorden.

”Vi har en nabo her længere henne ad vejen, som gerne snart ville sælge sin ejendom. Den ville han måske kunne få fire millioner kroner for. Men hvis det besluttes, at motorvejsstrækningen skal gå igennem Jordrup, så bliver han eksproprieret, og så får han en erstatning, som måske højst er det halve af, hvad han ville kunne sælge for. Ejendommen har en masse herlighedsværdier, som han intet får for. Det er til grin. De har råd til at bygge en motorvej til mange milliarder, men betale en ordentlig erstatning til dem, det går ud over, det vil de ikke,” siger han tydeligt frustreret.

Vi rejser os fra kaffebordet og går hen over den store græsplæne, hvor en lydløs, selvkørende græsslåmaskine holder plænen plan og pæn. Den eneste lyd, vi hører, kommer fra fuglene, der ubekymret flyver ud fra haven og ud over markerne og tilbage igen. Annie og Peter Hindbo viser hen til det sted, hvor motorvejen ifølge de officielle tegninger vil krydse deres ejendom.

”Stop. Det er lige her,” siger Peter Hindbo og viser med den ene arm, hvordan motorvejen i en blød højrebue vil svinge lige præcis uden om minkfarmen.

Han forklarer, hvordan man på tegningerne fra Vejdirektoratet kan se, at de har gjort sig umage for at lade motorvejen sno sig uden om både større og mindre virksomheder. Det har de gjort for at undgå at skulle udbetale store erstatninger, skulle motorvejen blive en realitet. Det er Annie og Peter Hindbo ikke i tvivl om.

”Det havde været bedre, om motorvejen ville have taget hele ejendommen, for det havde betydet, at vi blev eksproprieret. Så kunne vi måske få en ordentlig erstatning på grund af vores virksomhed,” siger Peter Hindbo.

”Ja, sådan havde vi det i hvert fald i en periode,” tilføjer hustruen.

Ægteparret Hindbo har kæmpet med næb og kløer for at få politikerne på andre tanker. De har deltaget i flere stormøder, skrevet læserbreve, og Peter Hindbo har sågar skrevet til trafikministeren og fået svar.

”Men han svarede jo slet ikke på det, vi spurgte om,” konstaterer han tørt.

Og fra lokalpolitikerne er der ikke megen hjælp at hente.

”På det seneste møde sagde politikerne herude, at nu kunne vi ikke gøre mere, før vi ser, hvad beslutningen bliver. Men hvad så, når beslutningen er taget, og den hedder, at vejen skal gå igennem Jordrup – kan vi så gøre noget?”, spørger Peter Hindbo og ligner en, der godt ved, at i det tilfælde vil der være lige præcis ingenting at gøre.

Endnu er hverken han eller Annie Hindbo kørt træt i at kæmpe for, at Jordrup ikke skal skæres midtover af en larmende motorvej. Men de er nået til et sted, hvor nogle ting er faldet på plads. Deres søn og svigerdatter, som i lang tid var i tvivl om, hvorvidt de overhovedet havde lyst til at overtage gården under de nye omstændigheder, har taget en beslutning om, at de følger den plan, de oprindeligt havde lagt. De har solgt deres hus, og omkring den 1. oktober flytter de ind på gården. Annie og Peter Hindbo flytter i stedet midlertidigt ind i et gammelt hus, mens de bygger deres eget.

”Vi har været nødt til at sige, at livet også skal gå videre. Vi kan ikke lade alt gå i stå, og så må vi vente og se, hvad det ender med,” siger Annie Hindbo.

Og ventetiden risikerer at blive lang. For de er blevet oplyst om, at det ikke bliver før efteråret 2019, at der falder en afgørelse om, hvorvidt Haderslev-Give-motorvejen skal løbe igennem Jordrup. Og der er mange ubekendte endnu. Først her i juli begynder Vejdirektoratet at lave deres prøver af jorden herude. Og måske besluttes det, at det bliver den anden strækning, som er i spil, der skal være motorvej. I så fald går Jordrup fri. Men så er der i stedet nogle mennesker et par kilometer længere mod vest, der bliver kede af det.

”Ja, det er selvfølgeligt ubehageligt at ’slås’ med dem om det. For det vil jo føles lige så slemt for dem som for os. Det er også derfor, at jeg har foreslået, at man prøver at lave nogle økonomiske og trafikale beregninger på at udbygge E45-motorvejen i stedet for at lave en ny midtjysk motorvej. Men jeg kan ikke engang få respons på det forslag. Det ville kunne lade sig gøre, men de gider ikke engang lave beregningerne,” siger Peter Hindbo og erkender, at det på sin vis er Davids kamp mod Goliat.

”Ja, vi føler os et eller andet sted små i det her spil. Men alligevel stærke nok til at tage kampen op,” siger han.

Parret har besluttet sig for at forsøge at fokusere på de positive ting, mens de venter. Og de har nok af projekter med især deres nye husbyggeri, der fylder tankerne. Alligevel er det umuligt ikke indimellem at blive mindet om, at udsigten over marker og den lange allé med de flotte asketræer, som de selv plantede i år 2000, måske om føje år kan være byttet ud med direkte kig til grå asfalt og tung trafik.

”Det værste er faktisk usikkerheden. Selvom det skulle ende med, at de vælger løsningen med motorvejen gennem Jordrup, så er det stadig ikke sikkert, at den bliver til noget. Det er ikke sikkert, at der er penge til det. Så i princippet kan der gå mange år endnu, inden vi har en afklaring,” siger Peter Hindbo.

Da vi har været ovre at beskue farmen med de aflange, brune pelsdyr, der lever i lykkelig uvidenhed om deres usikre fremtid, kommer en bil kørende op ad alléen. Det er en nabo, der stopper for at aflevere en invitation til et lokalt arrangement.

”Vi er lige ved at snakke om motorvej,” siger Peter Hindbo ind ad det nedrullede bilvindue.

”Jamen der skal da bare overhovedet ikke være nogen motorvej her i Jordrup. Sådan er det. Det har vi jo besluttet,” siger manden i bilen – halvt i sjov, halvt i alvor.

De griner lidt over hans kommentar. De ved tydeligvis godt, at det så langtfra er noget, de kan afgøre. Men kæmpe imod, det kan de. Og det har de tænkt sig at blive ved med.