Mange drømmer om at optimere søvnen og dermed få flere aktive timer. Det siger søvnforsker, lektor og ph.d. Birgitte Rahbek Kornum fra Københavns Universitet. Drømmen om et liv med mindre søvn møder hun, når hun præsenterer sig i et selskab som forsker i søvnbiologi. Mange spørger hende, hvor meget de egentlig skal sove.
”Mennesker under 60 år har et udtalt ønske om at få flere timer i døgnet, og jeg hører bag mange af spørgsmålene et ønske om at kunne klare sig med mindre end otte timers søvn.”
I søvnforskerkredse frygter man en fremtid, hvor flere vil gøre som amerikanerne. I USA sover mere end en tredjedel af befolkningen mindre end syv timer hver nat, hvilket er sundhedsskadeligt. Amerikanerne har skruet ned for søvnen de seneste årtier. I 1942 sov amerikanere i gennemsnit otte timer hver nat. Søvnforskere er enige om, at søvnmanglen bør tages lige så alvorligt som svær overvægt. Professor og søvnforsker Daniel Buysse fra University of Pittsburgh siger til den amerikanske avis The Washing- ton Post:
”Det er populært at sige, at man kan sove, når man dør. Det ironiske er, at manglen på søvn kan forkorte dit liv.”
Ikke alene kan mangel på søvn forkorte livet. Amerikanske hjerneforskere advarer om, at negligering af søvnen øger forekomsten af alzheimer.
I sidste måned udkom Birgitte Rahbek Kornums bog ”Forstå din søvn. Hvad videnskaben siger om at sove godt, og hvordan du opnår det!”. Her beskriver hun, hvordan foragten for søvn i den amerikanske kultur kan spores tilbage til eksempelvis opfinderen Thomas Edison. Opfinderen Edison står som indbegrebet af arbejdsomhed, og han anså søvn som spild af tid. I sin dagbog skrev han i 1921:
”En person, der sover 8 til 10 timer pr. nat, sover aldrig helt og er aldrig fuldt vågn – men oplever kun forskellige grader af en døs gennem døgnets 24 timer. Selv har jeg aldrig behøvet mere end fire til fem timers søvn. Jeg drømmer aldrig. Det er ordentlig søvn.”
Birgitte Rahbek Kornum anbefaler ikke Edisons søvnvaner, og hun må skuffe dem, som fisker efter at høre hende sige, at man trygt kan skrue ned for tiden med lukkede øjne på puden. Forsøg har vist, at det er mere sandsynligt at blive ramt af lynet, end at kunne klare sig med seks timers søvn pr. nat. Skal hjernen være i god form, skal man have mellem syv og ni timers søvn hver nat.
”Det er utroligt få mennesker, som kan klare sig med mindre end syv timers søvn. Læg mærke til, at Edison ikke drømmer. Drømmesøvnen ligger typisk i den sidste del af natten, og det er den, man går glip af, hvis man kun sover fire til fem timer.”
Læs et uddrag af Birgitte Rahbek Kornums bog her.
Når det er slået fast, at man skal have syv til ni timers søvn, er man fremme ved det andet emne, som Birgitte Rahbek Kornum ofte konfronteres med: Hvorfor er det så svært at sove godt?
Ifølge tal fra Vidensråd for Forebyggelse har 4 ud af 10 danskere problemer med at sove, og mange er klar over, at langvarige søvnproblemer kan have følger for helbredet i form af øget risiko for type 2-diabetes, overvægt, hjerte-kar-sygdomme, for tidlig død og alzheimer.
Der er ikke forskningsmæssigt belæg for at sige, at der er flere danskere end tidligere, som sover dårligt, men Birgitte Rahbek Kornum konstaterer, at der er kommet et øget fokus på værdien af god søvn de senere år. Dermed er der også større bevågenhed på søvnproblemer.
Hvis søvnmangel er ved at udvikle sig til en sundhedskrise, så kunne man tro, at der var hjælp at hente i et pilleglas. Birgitte Rahbek Kornum afviser.
Man risikerer at blive afhængig af de sovepiller, som er på markedet i dag, og den søvn, man får ved hjælp af sovepiller, gavner ikke immunsystemet, sådan som normal søvn gør. Med andre ord: Man kan ikke bruge medicin til at løse de helbredsproblemer, der er ved søvnløshed.
I forbindelse med bogen har Birgitte Rahbek Kornum gennemgået studier af en række råd mod søvnløshed. Et råd lyder, at man skal skrive dagbog, fem minutter inden man går til ro. Et studie blandt 18-30-årige viser, at folk, som bruger fem minutter på at notere deres tanker ned, inden de går til ro, falder i søvn 10 minutter hurtigere end kontrolgruppen, som ikke fører dagbog i sengen. Et andet råd lyder, at man skal sørge for at få et kvarters dagslys i løbet af formiddagen. Sollys om dagen er stabiliserende for døgnrytmen.
Ifølge Birgitte Rahbek Kornum er der flere udbredte misforståelser forbundet med idéen om en god nats søvn – mest udbredt er forventningen om en nat med uafbrudt søvn.
Ifølge søvnforskeren svarer det til, at man indretter sit liv efter håbet om, at man vinder i lotto.
”Det er ret sjældent, at voksne ikke vågner i løbet af en nat, og man kan forestille sig, at det har været en evolutionær fordel at vågne i løbet af natten for at beskytte sig mod ydre farer.”
En anden misforståelse er, at man forventer, at søvnen ikke ændrer sig gennem livet. Ældre er generelt længere tid om at falde i søvn og sover ikke så tungt som yngre.
Studier har vist, at hjernen med alderen får sværere ved at komme ned i den dybe søvn, og hjernen bliver dårligere til at fastholde et bestemt søvnstadie i længere tid. 9 ud af 10 over 80 år skal op og tisse i løbet af natten, fordi urinproduktionen ikke længere sænkes om natten. Selvom man er længere om at falde i søvn og er på toilettet i nattens løb, vågner man tidligere og tidligere med alderen. Og nu til den gode nyhed.
”Ældre bliver mindre påvirket af søvnmangel. Unge får en markant ringere hjernefunktion af for lidt søvn. Ældre er mere robuste over for søvnmangel, så hvis man som ældre tænker, at man hellere må tage den med ro, fordi man har sovet dårlig, laver man en falsk, dårlig spiral. Selvom man har haft en fragmenteret søvn, skal man gerne fuldføre sine planer for den nye dag.”