Kan du huske, hvor du var, da du hørte om 9/11? Eller om Utøya? Her er forklaringen

Når vi husker, hvor præcis vi befandt os, da nyheden om 9/11 nåede os i 2001, kaldes det blitzerindringer. Sådanne kan formentlig forklares både psykologisk og evolutionært

Terroristers angreb på USA den 11. september år 2001, angrebet på unge på øen Utøya år 2011 og tysk besættelse af Danmark i år 1940 er blandt de begivenheder, som har medført de såkaldte blitzerindringer.
Terroristers angreb på USA den 11. september år 2001, angrebet på unge på øen Utøya år 2011 og tysk besættelse af Danmark i år 1940 er blandt de begivenheder, som har medført de såkaldte blitzerindringer. . Foto: Ntb Scanpix/Reuters/Ritzau Scanpix.

Næsten alle voksne over 35 år husker det ragnarok-lignende terrorangreb i New York og Washington, som al-Qaeda stod bag for præcis 20 år siden.

Men mange har ikke blot erindringer om terrorangrebene som en specifik hændelse – de har også erindringer om, hvor de befandt sig, hvad de foretog sig, og hvem de var sammen med i præcis det øjeblik, de fik kendskab til terrorangrebene. Måske stod man og skrællede kartofler alene i køkkenet og åbnede for radioen, der i samme øjeblik sendte en nyhed ud i æteren om angrebet. Eller måske var man på besøg hos sin gamle mor på plejehjemmet og havde medbragt wienerbrød fra yndlingsbageren, da en plejer kom ind og sagde, at man burde tænde for tv’et.

Den slags meget detaljerede og præcise erindringer kaldes for blitzerindringer. Begrebet blev opfundet af de to psykologer, Roger Brown og James Kulik i 1977, da de foretog en undersøgelse af amerikanernes erindringer om blandt andet drabet på præsident John F. Kennedy i 1963. Det fortæller Annette Bohn, der er lektor ved Psykologisk Institut – con amore – Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning på Aarhus Universitet.

”Det hedder blitzerindringer, fordi de to forskere mente, at der var en form for fotofunktion i vores hjerner, som, når vi oplever noget særligt stort og uventet, affotograferer alt omkring os. Det betyder, at vi aldrig glemmer lige præcis det øjeblik. Senere har det dog vist sig, at det ikke hænger helt sådan sammen,” siger hun.

Når man taler om blitzerindringer, skal man være opmærksom på, hvad begrebet er et udtryk for. For ét er, at man kan huske selve begivenheden, mens noget andet er, at man kan huske den situation, man selv befandt sig i, da begivenheden fandt sted. Det er sidstnævnte, der er udtryk for en blitzerindring. Der er mange forskellige bud på, hvad den bagvedliggende årsag til blitzerindringer er, fortæller Annette Bohn.

”En af forklaringerne på blitzerindringer skal findes i evolutionspsykologien. Det var smart, at vores forfædre kunne huske, hvornår de senest var i risiko for at blive udsat for farer. Hvis de gik på jagt i urskoven og blev angrebet af et vildt dyr, så var det en stor fordel, at de efterfølgende kunne fremkalde et billede af, i hvilke tidsrum og på hvilke steder, de fremover skulle passe på med at komme for ikke at støde ind i det vilde dyr igen.”

Tragiske hændelser giver blitzerindringer

En anden udbredt forståelse af blitzerindringer er, at de knytter sig til menneskers sociale identitet. For at blitzerindringer kan opstå, er det således en forudsætning, at den enkeltes sociale identitet udløses.

”For eksempel ved jeg godt, at Michael Jackson døde, men jeg kan ikke huske præcis, hvornår og hvor jeg selv var på det tidspunkt. Det skyldes, at jeg ikke er en del af Michael Jackson-fansegmentet. Havde jeg været en inkarneret fan, var der stor sandsynlighed for, at jeg ville kunne huske, hvem jeg var sammen med, og hvad jeg foretog mig det øjeblik, jeg blev bekendt med hans død,” forklarer Annette Bohn.

Ifølge psykologerne Brown og Kulik er det imidlertid ikke kun, når vi berøres på vores sociale identitet, at blitzerindringer kan opstå. Det gælder også, når vi føler os truet som enkeltindivider. Jo flere personlige konsekvenser en (blitz)-begivenhed potentielt kan have for os, jo mere livagtigt og detaljeret er vi således tilbøjelige til at italesætte vores erindringer.

Når terrorangrebet den 11. september 2001 stadig i dag fremkalder blitzerindringer hos mange, er en del af årsagen derfor formentlig, at mange opfattede det som en hændelse, der potentielt kunne have store konsekvenser for deres eget liv. USA er en supermagt, men når det på den måde kunne blive ramt så hårdt og uventet af terror, hvad kunne og ville der så ske i resten af verden?

Annette Bohn nævner andre markante begivenheder såsom drabet på John F. Kennedy i 1963 samt Utøya-tragedien i 2011, som begivenheder, der typisk vil udløse blitzerindringer. Fælles for dem er, at de af flertallet betragtes som tragiske og negative, hvilket er typisk for hændelser, der udløser blitzerindringer.

”Blitzerindringer opstår oftest som følge af uventede begivenheder. Så selvom det for eksempel var en stor begivenhed herhjemme, da Kronprinsen og kronprinsesse Mary blev gift, var det ikke noget, der kom bag på nogen. Det var planlagt, og man vidste, det skulle ske. Når en begivenhed, som da Danmark vandt Europamesterskabet i herrefodbold i 1992, hvilket også var en glædelig begivenhed, alligevel kan give blitzerindringer, er det formentlig fordi, at det var ganske uventet, at det ville ske,” siger hun.

Vi forbinder os selv med verdenshistorien

Forskerne har altså efterhånden fundet ud af, at der i den menneskelige hjerne ikke er gemt en lille fotograferings-applikation, der efterlader os med præcise billeder i form af blitzerindringer. Det betyder også, at man i dag ved, at blitzerindringer slet ikke skal anses som de nøjagtige gengivelser af virkeligheden, som vi ofte selv går og tror, de er, fortæller Annette Bohn.

”Vi ved, at man kan have en tendens til at blande begivenheder sammen. Jeg har for eksempel selv været sikker på, at jeg sad i en bil på en ganske bestemt ferie, da jeg hørte om Utøya. Men det har vist sig ikke at være rigtigt – jeg forvekslede det med en anden køretur. Også medierne spiller en rolle – vi ser i dag så meget på skærmen, at vi kommer til at blande ting sammen. Mange har blandt andet ment, at de første gang hørte om 9/11-terroren, da de stod og så på live-tv, at et fly fløj ind i det første tårn i World Trade Center. Men det stemmer ikke overens med virkeligheden. For ingen så live, at det første fly fløj ramte det ene tårn – det kom jo netop som en overraskelse, som ingen havde forventet. De billeder kan de først have set senere,” siger hun.

En amerikansk psykolog, Ulric Neisser, kom i 1980’erne også frem til – blandt andet i forbindelse med en undersøgelse af blitzerindringer knyttet til rumfærgen Challengers eksplosion i 1986 – at blitzerindringerne langt fra var så præcise, som man førhen havde antaget. I stedet mente han, at blitzerindringer har som funktion at give mennesker mulighed for at føle sig forbundet til verdenshistorien. Andre forskere er gået skridtet videre og mener, at blitzerindringer har en positiv funktion i forhold til den mellemmenneskelige kommunikationen.

”Nogle har ment, at blitzerindringers vigtigste rolle er, at vi deler dem med hinanden, så vi på den måde føler os forbundet med andre og skaber intimitet og tryghed, når vi hører om chokerende nyheder,” siger Annette Bohn.