Prøv avisen
Etisk sagt

Etik i folkeskolen: Skal vi måle og veje børn i 0. klasse på sproglige færdigheder?

Marco Damgaard er skoleleder på Tingbjerg Skole i Københavns Kommune. Området er på regeringens ghettoliste, og fra næste skoleår skal eleverne i 0. klasse sprogtestes

Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?

Det gør man relativt ofte som skoleleder. Et dilemma, som går igen, er spørgsmålet om børns fællesskaber. Hvis der er nogen, som mistrives i et fællesskab, hvor meget skal fællesskabet så kunne rumme og inkludere? Og hvornår hjælper vi det enkelte barn og fællesskabet ved at give et barn et andet skoletilbud? Inklusion er en del af min grundfilosofi. Jeg tror, inklusion er det bedste for alle børn. Og i 9 ud af 10 tilfælde lykkes vi med at rumme børn i fællesskaber. Men nogle gange kan børn være havnet i mistrivsel. Når det sker, må man spørge, hvor meget barnet, som har det svært, og fællesskabet kan holde til. Og nogle gange er vi nødt til at ekskludere et barn, men det er et dilemma.

Hvad er den største etiske udfordring, du har mødt?

Umiddelbart tænker jeg på sprogprøverne i 0. klasse. Kan vi måle og veje børn i forhold til deres sproglige færdigheder helt ned til seksårs-alderen? Hvis vi på Tingbjerg Skole fra næste skoleår skal have samtaler med forældre om barnets prøveresultater, og forældrene efterfølgende skal hjem og fortælle barnet, at han eller hun ikke klarede prøverne og derfor ikke kan følges med kammeraterne i 1. klasse, vil det være et skelsættende øjeblik i den danske folkeskole. Hidtil har idealet været, at børn skal have lov at være børn så længe som muligt, og man har haft fokus på det hele barn i skolen, og derfor er personlige, sociale, faglige og sproglige kompetencer blevet set på samlet. Nu får en i forvejen udsat gruppe af små børn presset et voksensprog ned over sig, og er man ikke god nok til dansk, skal man som udgangspunkt gå 0. klasse om. I dette skoleår har børnene i vores 0.-klasser fået ekstra sprogundervisning, som også er en del af regeringens strategi. Forældrene til elever i 0. klasse har været indkaldt til to ekstra møder om deres barns sproglige udvikling, hvor vi har guidet forældrene. Den del af indsatsen er virkelig god, men kan det virkelig være rigtigt, at vi skal måle og veje børn alene på deres sproglige færdigheder i forhold til at fortsætte i 1. klasse?

Hvad er tidens største etiske dilemmaer?

Det er forskelsbehandlingen som følge af ghettopakken. Der er bestemt gode ting i pakken, og man kan eksempelvis se fokusset på undervisning i dansk som en håndsrækning, og det samme gælder beslutningen om, at familier i visse områder skal sende deres børn i daginstitution. Der er bestemt problemer i eksempelvis et område som Tingbjerg og andre udsatte boligområder, men vi har været vant til en lovgivning i Danmark, hvor der gjaldt de samme regler, uanset hvilket område du var bosat i. Nu har man lavet en lov, hvor borgere, som i forvejen er udsatte, bliver omfattet af særlige regler, og dermed bliver de yderligere stigmatiseret.

Synes du, etik fylder nok i den offentlige debat?

Nej. Når der er et etisk dilemma, kommer det ofte hurtigt til at handle om følelser frem for de etiske spørgsmål, som vi burde drøfte. Den offentlige debat har det med at havne i en grøft med følel- sesmudder.