Prøv avisen
Genmanipulation

Kan ny teknologi redde verden, eller er det indblanding i skaberværket?

Tegning: Rasmus Juul.

Genmanipulerede planter er underlagt strenge regler i EU og møder stor modstand i befolkningerne. Men de forkætrede metoder får flere og flere støtter, fordi de ses en mulig løsning på klimaforandringer og en truende global mangel på mad

I år 2100 vil der leve 11,2 milliarder mennesker på jorden. Hver og en vil have et berettiget ønske om, at der er nok mad at spise. Men allerede nu bliver landbrugsjord skadet af tørke og oversvømmelse. Og det haster med at standse rovdriften på naturen for at bremse den globale opvarmning. Hvordan skal vi skaffe mad til alle de mange munde?

Det enorme spørgsmål kalder på svar og har sat en af videnskabens mest omdiskuterede teknikker på dagsordenen: Kan nye genmodificede planter – også kaldet gmo – være en del af løsningen?

I foråret 2019 udkom Det Etiske Råds rapport ”Gmo og etik i en ny tid”. Den rejser spørgsmålet, om det er etisk problematisk at afvise gmo’er, der kan bidrage til at stoppe sult, skabe ny afgrøder, der er robuste over for klimaforandringer, og skabe rum for en mere bæredygtig brug af naturen.

”Vi har brug for at dyrke markant flere fødevarer på markant mindre plads. Forskere mener, at vi skal rejse ny skov på et areal, der svarer til Nordamerika,” siger formanden for Det Etiske Råds arbejdsgruppe, Morten Bangsgaard.

”Ligesom alle andre har jeg tidligere været skeptisk over for anvendelsen af gmo, men jeg har måttet erkende, at crispr-teknikken markant har rykket på mulighederne.”

Crispr er en gensaks, der kan klippe i et gen i en plante, så der opstår mutationer. For eksempel kan en kornsort blive modstandsdygtig over for salt, så den kan gro i et område, der ofte rammes af oversvømmelse. Og en vild tomat, der er naturligt tilpasset tørke og skadedyr, kan få en genændring, der giver større, mere holdbare frugter.

”Crispr er en hurtig og mere præcis metode, når vi har brug for at udvikle robuste, højtydende afgrøder, der skal vokse på mindre plads,” siger Morten Bangsgaard.

Genmanipulation har mødt kraftig folkelig modstand i Europa, siden de første teknikker blev taget i brug for 30 år siden. I de første gmo’er flyttede man arvelige egenskaber fra en organisme ind i en anden – for eksempel fra en bakterie ind i en plante – og blandede dna fra arter, der aldrig ville kunne formere sig i naturen.

Så genteknologien blev – og bliver stadig – set som en etisk uforsvarlig teknologi, hvor mennesket leger med naturens skaberværk. Undersøgelser viser, at 70 procent af EU-borgerne opfatter genmanipulation som unaturligt og forkert. Frygten er, at menneskeskabte organismer kan gribe ind i naturens økosystemer med uoverskuelige følger.

Og fra 2001 har EU stillet strenge krav til producenterne af gmo’er. Teknologierne bag de gensplejsede organismer skal godkendes, før planterne lovligt kan dyrkes i Europa. Det er dyrt og langvarigt. Til dato er kun en enkelt plantesort sluppet gennem nøglehullet – en majssort, der dyrkes i Spanien.

Forbruger- og miljøorganisationer har traditionelt bakket op om den stramme lovgivning.

”Det er uforudsigeligt, hvordan de gener vil interagere ude i biologien,” siger Rikke Lundsgaard, seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening (DN).

”Og erfaringsmæssigt er det de firmaer, der tager patent på nye organismer, der tjener pengene. Vi er blevet stillet i udsigt i mange år, at verdens fattige vil få gavn af de her ting, men det har ikke holdt stik. Det er storkapitalen, der skummer fløden,” siger hun.

Skrækeksemplet for miljøfolkene er amerikanske Monsanto, som ejer patentet bag sprøjtemidlet Roundup. Den agrokemiske gigant har gensplejset majs- og sojasorter, der er resistente over for netop Roundup, og som de eneste plantearter derfor vil overleve, når bonden kører forbi med sprøjten. En fremragende forretning for Monsanto, der tjener penge på både gensplejsede frø og sprøjtegift, der passer til.

Men den nye generation af genteknologi er anderledes, fordi den kun påvirker planternes egne gener, og det på en måde, som der også sker i naturen. Eller i laboratorierne hos traditionelle frøforædlere, der lovligt skaber nye mutationer af kendte planter. Grøntsagerne i supermarkedet og kornet på markerne er alle resultatet af en intensiv forædlingsproces.

På den baggrund har den franske regering forsøgt at ligestille gmo’er skabt med den såkaldte crispr-saks med traditionelt forædlede planter. Så nye gmo’er kan godkendes på samme vilkår som deres ikke-genmodificerede artsfæller.

Men miljøorganisationer og franske landmænd indklagede regeringen for EU-Domstolen i bekymring for følgerne for natur og menneskers helbred, hvis en ”gmo 2.0 blev listet ind ad bagdøren”.

I juli 2018 afsagde EU-Domstolen en dom, der støtter modstanderne med det argument, at de nye metoder påfører planter en mutation, der ikke er opstået naturligt.

Et dansk firma, der kunne få gavn af de nye teknikker, er Sejet Planteforædling ved Horsens, en af Europas førende kornforædlere. I dag vil de ikke have gmo-forsøg ind på matriklen af frygt for erstatningskrav, hvis ulovlige planter skulle dukke op på naboens mark. Men de nye metoder er interessante.

”Som forædlere vil vi gerne kunne skære et sted i dna’et og lade planterne reparere sig selv,” siger Rasmus Hjortshøj, vinterbygforædler hos Sejet Planteforædling.

”Hvis vi udløser fejlene det rigtige sted, kan vi måske skabe nye mutationer, der styrker en kornsorts resistens mod svampeangreb eller fjerner et gen, der udløser allergi. Uden vi gør noget, der ikke kunne ske i naturen.”

Også traditionelle gmo-modstandere ser mildere på de nye teknologier:

”Man fjerner egenskaber i stedet for at tilføje egenskaber. Det har vi teknisk set ikke noget problem med. Og vi skal selvfølgelig blive klogere,” siger Rikke Lundsgaard hos Danmarks Naturfredningsforening. ”Vi ser gerne, at EU godkender de her teknikker, men er stadig skeptiske. Højteknologi koster mange penge, og vi frygter, at man satser hele butikken på højteknologisk fremavl. Der er flere lavthængende frugter. For eksempel at sætte ind mod madspild.”

Det var EU-Domstolens afgørelse, der fik Det Etiske Råd til at debattere dilemmaerne i den nye generation af genteknologi. For er det etisk forsvarligt at afvise gmo-planter, der kan bruges i kampen mod klimaændringer, der truer kommende generationer, og til at skaffe mad nok til stadigt flere mennesker?

I sin rapport skrev rådet, at ”gmo ikke i sig selv kan løse klimaudfordringen, men situationen er i dag så alvorlig, at alle redskaber bør tages i brug, medmindre der er vægtige argumenter for ikke at gøre det.”

Rådet lagde også vægt på, at de frygtede følger for naturen ikke er observeret i de lande, hvor man har brugt gmo’er i mange år.

”Crispr kan noget, som man ikke har set før. Og efter 30 års forskning har man ikke påvist, at gmo’er giver større risiko for naturen end traditionel forædling,” siger Morten Bangsgaard fra Det Etiske Råd.

Rådets flertal valgte at anbefale den danske regering at arbejde for at få EU-reglerne ændret: Det bør ikke være metoderne, der har fremavlet en ny afgrøde, der skal godkendes. Når nye og traditionelle metoder opnår samme resultater, er det ikke afgørende, hvilken forædlingsmetode der er brugt. Lovgivningen skal se på, hvad det er for genetiske egenskaber i planterne, man gerne vil se. Og hvilke man ikke vil tillade.

Forskermiljøer og industri støtter ønsket om, at det skal være dna-ændringerne og ikke teknologien bag, som er afgørende for,om gmo’er kan godkendes i EU. Men i Sejet Planteforædling forstår Rasmus Hjortshøj også modstandernes skepsis.

”Hvem skal definere, om en genmutation er en god eller en dårlig egenskab,” siger Rasmus Hjortshøj.

”Der var også engang, hvor vi syntes, det var en god idé at indføre bjørneklo i Danmark. Når vi slipper ting ud i naturen, kan vi ikke kalde dem tilbage. Og hvad nu hvis vi får mulighed for at masseproducere medicin, der gror i planter på marken: Er det en god idé? Og hvad hvis den bagefter bruges som foder? Jeg synes, at vi – forskere og industri – skylder at definere nogle klare afgrænsninger for, hvad vi vil have lov til at lave, for at komme skeptikerne i møde. Der mangler vi nogle svar,” siger han.

Bolden ligger nu hos politikerne. Fødevareminister Mogens Jensen (S) har udtalt til DR, at regeringen endnu ikke har taget stilling. Men personligt ser han mange fordele ved de nye teknologier.

Genmanipulerede afgrøder på bondens mark er rykket tættere på i Europa. Og Danmark.

Dilemaet

Det taler for de nye gmo-teknikker:

Vi kan få planter med større modstandskraft mod sygdomme, tørke eller for meget regn.

Afgrøder kan få et større udbytte pr. hektar og give plads til skovrejsning.

Planter kræver mindre sprøjtegift, gødning og anden aktivitet, der udleder CO2.

Nye planter kan forædles, så mennesker kan brødfødes med planter, der i dag er vilde.

Det taler imod de nye gmo-teknikker:

Teknikkerne griber ind i naturen på en unaturlig måde.

Gmo-teknikker er dyre at udvikle. Pengene kan bruges bedre på andre klimatiltag.

Multinationale firmaer ejer patenterne til gmo-afgrøder og tjener pengene. Bønderne bliver afhængige af firmaerne.