Der er skænket mousserende te i langstilkede glas, og på fadene er der store græske oliven, saltede mandler og en parmesan, som har den perfekte balance mellem fedme og syrlighed. Det er en aften i velværets tegn. Om lidt skal det dog handle om noget, som de færreste forbinder med velvære: At gøre rent.
Det er en venlig forårsaften i baglokalet i indretningsbutikken No 217 Interiør på Valby Langgade i København. Butikken, hvor æstetik vejer tungere end beløbet på prisskiltet, har inviteret kunderne til et arrangement, hvor de håber, at rengøringen kan blive forbundet med velvære som de kashmirstrikkede og blomstrede vattæpper, butikken også forhandler. Knap 20 kunder, alle kvinder, har købt en billet til arrangementet for 100 kroner.
De er kommet for at møde iværksætteren Camilla Schram, som står bag firmaet Humdakin. Mange af kvinderne i lokalet i Valby kender den japanske oprydningskonsulent Marie Kondo, som på streamingkanalen Netflix har introduceret seere for den radikale ”KonMari”-oprydningsmetode. Ligesom Marie Kondo tog fat om noget så grundlæggende som oprydning og kombinerede det med en minimalistisk boligindretning, har Camilla Schram taget fat på rengøringen og kombineret alt fra gulvvask til tøjvask med æstetik og duftnoter af havtorn, tranebær og birk.
Tidsånden synes at være med Marie Kondo. Det samme kan man sige om Camilla Schram. Det er tre år siden, hun lancerede sit mærke med alt fra klude til rengøringsmidler. I dag forhandles det af knap 400 forhandlere i 17 lande. Fælles for forhandlerne er, at de sælger interiør i den lidt dyrere ende af prisskalaen.
”Hvor mange af jer gør selv rent?”, spørger Camilla Schram forsamlingen i baglokalet.
Knap halvdelen af de fremmødte rækker hånden i vejret, og Camilla Schram spørger til deres rengøringsrutiner. Hvor tit skal en karklud skiftes? Hvor tit skal man skifte sit sengetøj? Hvor hyppigt er det nødvendigt at vaske et trægulv, og hvor ofte skal køleskabet rengøres? Karkluden skal skiftes dagligt, sengetøjet vaskes ugentligt, ligesom trægulvet skal vaskes hver uge, mens køleskabet kun behøver at blive gjort rent en gang om måneden, forklarer Camilla Schram.
Hun etablerede et rengøringsfirma, da hun var 18 år, og forsøgte at kombinere driften af firmaet med et jurastudie ved Aarhus Universitet. I løbet af kort tid havde hun så travlt i sit firma, at hun forlod studiet. Det var i de år, hun kom tæt på danskernes rengøringsvaner og fik idéen om at udvikle et nyt rengøringskoncept.
”Der er ikke mange, som sætter en ære i at holde deres hus rent. Man taler meget lidt om det, og når man siger, at man beskæftiger sig med rengøring, er det nærmest lidt tabubelagt. Men sådan behøver det jo ikke at være. Det er min mission, og mange har haft svært ved at tro på det.”
Og køber man sig til rengøring, vil man ofte miste synet for, hvor beskidt der bliver mellem det ugentlige besøg af rengøringsfirmaet, forklarer Camilla Schram.
”Jeg kom ud til mange, mange kunder, som i ugens løb ikke havde tørret af eller fjernet støv. Jeg tror på, at det giver overskud i hverdagen, hvis man løbende holder rent.”
I baglokalet sidder en ældre kvinde og vifter med hånden. Hun fortæller, at hun lige har foretaget en forårsrengøring af sit hjem. Rum for rum. En dag til hvert rum. Camilla Schram ser på kvinden og siger smilende:
”Hvor er det dejligt at høre. Du skal vide, at det er sjældent, jeg møder folk som dig, for vi ser rengøring som en sur pligt. Faktisk er der rigtig mange, som ikke engang kan noget så basalt som at vride en karklud.”
Det er typisk kvinderne, som står for rengøringen i danske hjem, skønt mænd også hjælper til. Det viser den seneste store undersøgelse af danskernes forhold til rengøring, som blev gennemført for Boligejernes Videnscenter i 2017.
At det primært er kvinder, som står med sæbe og spand, er et problem for rengøringsarbejdet, mener ernærings- og husholdningsøkonom Inge Norus. Nogle vil kende hende fra radioprogrammet ”Gode råd er gratis”, som DR sendte i en årrække.
I dag er hun 82 år og giver stadig gode råd om alt fra pudsning af sølvtøjet til fjernelse af kalkrande i brusekabinen i ugebladet Ude og Hjemme. Hun har hver uge samtaler med bladets læsere, for en gang om ugen kan læserne ringe til hende. Inge Norus mener, at rengøringen bør være et familieanliggende.
”Rigtig mange har ikke en grundlæggende viden om at gøre rent. Forbrugerne stoler blindt på de anprisninger, producenterne sætter på deres produkter, og tror, at pletten forsvinder, fordi man har købt noget i en dyr flaske. Og så er der tendensen til, at man sælger rengøringsprodukter på den ekslusive måde, som man sælger dyr ansigtscreme på. Sikke noget vrøvl. Når man gør rent, handler det om at komme af med skidtet, og man gør sig selv en tjeneste, hvis man får lært sine børn at gøre rent. I dag har vi generationer, som ikke har lært at gøre rent som børn, og det nærmest svæver lidt i luften, hvordan man egentlig gør.”
Inge Norus fortæller om de opkald, hun modtager fra folk. Det handler om genstridige pletter og om produkter, som ikke holder, hvad de lover.
”Mange har forventninger om, at der vil ske et mirakel, hvis de blot køber et eller andet produkt, men det handler om at finde opvaskemiddel, sæbe og godt med gamle, bløde bomuldsklude og så ellers tage fat.”
I baglokalet på Valby Langgade har Camilla Schram gennemgået grundlæggende råd om rengøring fra udluftning til tøjvask, mens fadene med lækkerierne er blevet halvtomme. Hvad gør man, når trægulvene er vasket og vasketøjskurven tømt? Camilla Schram peger på et bord, hvor der står spande med lupiner, fyldige pæoner i sart rosa, brudeslør og eukalyptusgrene. At binde sig en buket er ifølge Camilla Schram den bedste måde at afslutte en rengøring på.