Kasper Winding: Hvis vi trækker vejret, er det pludselig ikke vigtigt at have ret

I mange år ville Kasper Winding hellere være en sort soul-sanger end sig selv. Kristeligt Dagblad har bedt den 65-årige musiker om at vende blikket indad

Kasper Winding har mediteret i 40 år, og så foragter han udtrykket ”hvad nu hvis”, fordi man risikerer at tage sorger på forskud, som alligevel aldrig var blevet til noget. Foto: Simone Bendix

Hvad er du rundet af?

Jeg er blevet opdraget til altid at løfte den næste sten og se, hvad der ligger dér. Mine forældre har aldrig været bange for livet, og det håber jeg, at jeg har fået med mig. For mig handler det om ikke at udelukke sig selv fra at opleve livet, for så bliver det hele en smule kedeligt. ”Hvad nu hvis” er et udtryk, jeg hader, for det indebærer at tage bekymringer på forskud, som vi ikke har en jordisk chance for at vide, om overhovedet er relevante.

Selvfølgelig kan vi allesammen være bange ind imellem, men øvelsen ligger i at spørge: ”Hvad er det værste, der kan ske?” Det spørgsmål har jeg nogle gange stillet mine børn, hvis de for eksempel oplever noget svært i skolen. Så viser det sig måske, at det værste er, at noget kan være pinligt, og så må man hellere se at få det overstået. Hvis man udskyder det, bliver ens rygsæk bare tungere og tungere af ting, som vi alligevel bliver tvunget til at tage os af en dag.

Hvad sætter du mest pris på i dit liv lige nu?

Man kan koge det helt ned til at trække vejret. Altså ikke i overført betydning, men simpelthen at trække vejret ind og ud af næsen. Jeg synes ikke, der findes andre svar. Det lyder måske banalt, men når vi lærer at trække vejret ordentligt, så er det utroligt, hvad det kan gøre.

Jeg mediterer dagligt, jeg har gjort det i 40 år, men jeg er stadig ikke god til det, synes jeg. Nogle dage er gode, andre er ikke, men det er jo ikke en sportsgren, vel? Men den med at trække vejret, den virker hver gang. Helt ned i lungerne, helt ned i maven, bare 10 gange eller fem. Det er vidunderligt, og jeg kan kun anbefale det. Jeg har brugt det meget inden koncerter, for man holder aldrig op med at være nervøs, men man kan få kroppen til at slappe af.

Politikere er et virkelig godt eksempel på folk, der glemmer at trække vejret. Hvis de nu engang trak vejret, for eksempel under interviews, så ville de ikke sige halvdelen af det sludder, de siger nu, for så ville det pludselig ikke være så vigtigt at have ret hele tiden.

Hvad bekymrer du dig for?

Jeg prøver ikke at bekymre mig og så i stedet gøre noget ved det. Men jeg synes, der er et stort problem med klimaet, og jeg synes, det er et problem for mine børn og deres børn, at jeg har været med til at køre så meget i femte gear, at man giver en verden videre til dem, som de skal rydde rigtig meget op i. Det kan man bruge tid på at ærgre sig over, men i stedet må man prøve at opdrage sine børn og ikke mindst sig selv til at ville have mindre, altså lære, at livet handler om andet end at have ting. Man må holde op med at flyve til Thailand på ferie eller eje så og så mange biler. Opdragelsen ligger i at vise, at der findes en anden vej, som er lige så skøn. Hvis jeg var direktør for Shell eller Maersk, så havde jeg en helt anden opgave, men som direktør for mit eget liv er jeg nødt til at begynde med at gøre op med den overflod, vi er blevet vant til at have. Grådighed er roden til alt ondt.

Hvad vil du gerne blive bedre til at sig nej til?

Jeg synes egentlig, jeg er ret god til at sige nej, men jeg vil gerne blive bedre til ikke at love for meget. Nogle gange bliver jeg så entusiastisk, så jeg siger, ”jamen selvfølgelig kan vi det”, når nogen ringer med en god idé, eller mine børn spørger om et eller andet. Bagefter melder stressen sig, og jeg tænker ”Gud, jeg har slet ikke tiden”. Så bliver det pludselig mindre sjovt, og noget, der var skønt, bliver pludseligt til noget negativt. Så er det bedre at sige ”ring til mig om et halvt år”. Hvert sekund går vi glip af et eller andet, fordi vi står med ryggen til, men vi kan jo ikke have øjne i nakken. Vi når det, vi når.

Hvad vil du gerne blive bedre til at sige ja til?

Kærligheden. Kærligheden på mange planer. Kærligheden er en omfavnelse af livet, men vi forveksler den meget tit med alt muligt andet som sex eller eufori eller trangen til at være lykkelig hele tiden. Meget ofte sker der det med kærligheden, at vi vil eje den. Så snart vi gerne vil eje den, så er det ikke kærlighed længere. Ligesom når vi bliver jaloux, så handler det pludselig om at ville besidde, og det har ikke noget med kærlighed at gøre.

Hvilken ejendel i dit hjem ville du redde først?

Det er en super besværlig ting, som man ikke bare kan tage på ryggen, men jeg ville redde mit klaver. Min kone ville nok prøve at tale mig fra det, mens huset brændte. Det næste må være min computer, som jeg også laver en masse musik på, for det er jo mit liv ud over min familie. Ellers har jeg ikke noget, jeg vil sætte livet på spil for.

Hvad tror du på?

Jeg tror på universet. Jeg kunne sige mere, men så er jeg bange for at sige noget, som bare forplumrer det... Jeg tror på, der er en grund til, vi er her. Jeg tror, vi er en del af noget meget, meget større, men jeg kan ikke forklare det. Det har ikke noget at gøre med en bestemt religion. Jeg tror på, der er en større mening med det hele eller ingen mening overhovedet. Og jeg er overbevist om, at livet er en energi, og det kan religion og videnskab vel også blive enige om. Jeg har set uhyrlig fattigdom i den her verden, en fattigdom, man slet ikke fatter, når man er vokset op i vores del af verden. Af den grund var jeg i mine unge år også overbevist om, at Gud ikke fandtes, men senere har jeg lært, at hvis det er en Gud, man gerne vil forestille sig, så er den Gud en meget travl energi. Det er hverken op til Gud eller universet, eller hvad end man vil kalde det, at ændre uligheden i verden. Det er op til mennesket. Universet har givet os muligheden for at gøre noget godt, og universet er meget tolerant og har givet os mange, mange chancer.

Hvad er den vigtigste beslutning, du har taget?

Det var at acceptere at være den, jeg er – på godt og ondt. I mange år syntes jeg ikke, jeg sang godt. Jeg ville gerne være Marvin Gaye eller Jimi Hendrix, men jeg var hverken sort eller født i Amerika, så det var ligesom første hurdle. Jeg blev en god sanger, den dag jeg accepterede, at jeg var europæer, og min stemme er europæisk. Jeg sagde til mig selv, ”Kasper, det er den eneste stemme, du har, få det bedste ud af den.” Man spilder sin tid, hvis man er flov over den, man er, og glemmer at tilbyde verden det, som er unikt for én selv.