Prøv avisen
Signatur

Kejserens nye klæder på ungdomsuddannelserne

Karin Dahl Hansen 2016 Foto: Leif Tuxen

Når det kommer til stykket, er ”Health&Business” blot et andet udtryk for klinikassistent og frisør, skriver journalist Karin Dahl Hansen, der tog til kommunalt informationsmøde i hovedstadsområdet for at blive klogere på, hvad ens store folkeskolebørn kan beskæftige sig med efter 9. klasse

”Skolesystemet er for karakterfikseret, og det indebærer, at der udelukkende er fokus på færdigheder frem for faglighed.”

En kendt professor og formidler var aftenens første taler en mørk vinteraften på et stort kommunalt informationsmøde i hovedstadsområdet om, hvad ens store folkeskolebarn kan beskæftige sig med efter 9. klasse.

Aftenens mantra var, at forældre har stor indflydelse på de unges valg, men rådgiver elendigt, fordi de baserer deres velmente råd på egne gode, men forældede erfaringer. Forældre tænker kønsstereotypt og er desuden uddannelsessnobbede. Studenterhuens skygge spærrer angiveligt for blikket for det gode håndværk. Men mange flere skal have en erhvervsuddannelse i de kommende år, så en kvindelig tømrer eller en mandlig sosu-assistent kan være at foretrække frem for en cand.mag.

Sandt formentlig det meste af det, så byens teenageforældre var draget af sted. For hvem vil ikke gerne deres børns bedste? Først var der en peptalk fra den kendte professor, der skulle opmuntre os til at tænke innovativt og ud af boksen. Det at fejle er produktivt, og det er forældet at lægge vægt på gammeldags dyder som retstavning og regning, når stavekontrol og lommeregner for længst er opfundet, var budskabet fra professoren.

At det kun til dels er sandt, afslørede professorens powerpoints, for computerens stavekontrol havde svigtet ham fælt, og flere forældre rykkede sig i forlegenhed på stolene. Men han talte videre om, at fokuseringen på færdigheder skaber bogholdere, mens fagligheden skaber morgendagens Bill Gates.

Og det er sikkert sandt, for nogen it-milliardær er jeg aldrig blevet, og mens folk klappede høfligt ad denne genopførelse af ”Kejserens nye klæder”, sad min indre bogholder og regnede på, hvor meget ekstra matematik og dansk man kunne have fået for den 20 minutter lange kommunalt betalte reprise af H.C. Andersens klassiker.

Men nu spændte vi ja-hatten, for man havde chancen for at komme ud at høre om to forskellige ungdomsuddannelser. De udleverede papirer afslørede, at der også i morgen er brug for klassiske formidlere, for papiret var en perlerække af uforståelige og interne forkortelser, og de omkring 200 fremmødte forældre, som ikke kendte fagjargonen, rendte rundt som høns uden hoveder. På spørgsmålet om, hvilken bogstavforkortelse der var relevant, hvis man havde et barn, der er glad for fysik og matematik, lød modspørgsmålet fra studievejlederen: ”Er det en dreng eller pige?”. Mens jeg samlede min underkæbe op fra gulvet, fandt en anden mor ud af, hvor vi skulle hen.

I lokalet ville en tredje forælder gerne høre, hvordan det så ud med praktikpladssituationen, og fik det for så vidt logiske svar, at det afhang af faget. Dog var der nogle erhvervsuddannelser, hvor man næsten kun kunne få praktikplads i Jylland, men så kunne man tage skolepraktik og dermed blive hjemme hos mor og far.

Jeg sendte en kærlig tanke til ham derhjemme, der flyttede hjemmefra som 16-17-årig, fordi han havde fået læreplads i en anden landsdel. Men det var jo også før globaliseringen. Nu er man global i munden, men lokal i sine handlinger.

Efter en kort pause gjaldt det så de gymnasiale uddannelser, og igen tog jeg ja-hatten på og opsøgte den tekniske gymnasielinje frem for det almene gymnasium, som i sin tid var det eneste ”rigtige” gymnasium.

Her blev der fortalt veloplagt og inspirerende, og det blev understreget, at selvom man valgte et teknisk gymnasium, kunne man sagtens blive læge. Uddannelses-snobberi er vist ikke kun forbeholdt forældre.

Aftenen var gået, jeg var blevet lidt klogere og trøstede mig på vej hjem med, at nok ser det komplekst ud på papiret med mystiske bogstavforkortelser og engelske fagudtryk, men når det kommer til stykket, så er ”Health&Business” blot et andet udtryk for klinikassistent og frisør.

Den vigtigste lære, jeg fik med mig hjem, var de små tips og tricks til, hvordan man ved at vælge fag strategisk på gymnasiet kan opnå et højere karaktergennemsnit. Nyttigt og lavpraktisk. Færdigheder frem for faglighed. Så professoren har en pointe. Systemet er karakterfikseret. Alligevel kunne han måske overveje at hyre en bogholder-type som korrekturlæser inden sit næste oplæg. For manglende færdigheder kan skygge for fagligheden, og skal der komme noget produktivt ud af ens fejl, bør de vel ikke gentages.

Det er ingen skam at være nørd længere – heldigvis. Og måske nogle af morgendagens entrepreneurs opfinder den 100 procent sikre stavekontrol.