Prøv avisen
Etisk sagt

Gorm Greisen: Klimaforandringer sætter os i tidens største etiske dilemma

Ordet etik bruges ofte i den offentlige debat, men ifølge overlæge og formand for Det Etiske Råd Gorm Greisen bruges det ikke altid rigtigt. - Foto: Leif Tuxen

Skal vi gøre alt for at mindske vores CO2-udledning for at redde fremtidige generationer fra tørke og oversvømmelser, eller skal vi fortsætte som hidtil og sikre nutidens lidende god velfærd? Det er ifølge overlæge og formand for Det Etiske Råd Gorm Greisen tidens største etiske dilemma

Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?

I morges, da jeg cyklede over for rødt, fordi jeg skulle nå toget. Jeg tøvede et øjeblik. Der var ingen andre trafikanter i nærheden, og klokken var lidt i syv. Jeg ved jo godt, at man skal overholde samfundets regler og love. Og det synes jeg, det er vigtigt, at vi gør. Men måske skulle der have været en underlov, som tillader, at man kører over for rødt lys, når klokken er lidt i syv, og man er alene? Jura og etik er godt nok ikke det samme, men de er forbundne. Min pointe er, at hverdagslivet er fyldt med små dilemmaer. Næsten uanset, hvad vi foretager os, er der forskellige hensyn, vi skal tage.

Hvad er den største etiske udfordring, du selv har mødt?

Jeg tænker især på nogle gange, hvor jeg som overlæge har skullet træffe en beslutning, om hvorvidt vi skulle undlade eller indstille en livsbevarende behandling af et nyfødt barn. Det er et lille menneskes liv, det handler om, og barnet har også en familie. På den ene side tænker man, at så længe der er liv, er der håb. Og skal man virkelig dømme et barns liv ude, fordi det kan blive svært at holde fast i det? På den anden side ved man jo godt, at det ikke er alt liv, der er godt. Den lidelse, elendighed og uværdighed, som barnet udsættes for, er det måske bedst tjent med at slippe for. Og selvom beslutningen om at undlade eller indstille livsbevarende behandling som regel træffes sammen med andre læger og sygeplejersker og med barnets forældre, så var det i sidste ende mit ansvar.

Hvad er tidens største etiske dilemma?

Betydningen af klimaforandringerne og den globale opvarmning bliver tydeligere og tydeligere. Det ser ud til, at millioner af mennesker i verden vil komme i klemme på grund af oversvømmelser og tørke, og den desperation, det vil medføre, tror jeg vil skabe en brutaliseret verden, måske krig. Allerede nu ser vi direkte ind i en situation, hvor presset på EU’s ydre grænser vokser. Dilemmaet i vores velorganiserede del af verden består så i, hvor meget vi skal prøve at gøre ved det. Hvis vi ikke gør noget, mener jeg, at vi vil fejle enormt. Men hvis vi sætter alt ind på at reducere vores CO2-udledning, så bliver der nogle nære behov, vi ikke kan tilgodese. Det velfærd og det sundhedsvæsen, som jeg selv er en del af, kræver finansiering, som er afhængig af konkurrenceevne og eksportindtægter. Derfor mener jeg, det er et reelt dilemma. Hvad skylder vi de kommende generationer, og hvad skylder vi nutidens lidende?

Synes du, etik fylder nok i den offentlige debat?

Ordet bliver brugt ganske meget i den offentlige debat om alle mulige spørgsmål. Men tit i den personlige forstand. Som en privat stillingtagen. Måske er man som Kierkegaard optaget af det etiske som det menneske, man vælger at blive. Men det samfundsmæssige, altså fælleskabet, er også vigtigt. De rammer, vi sætter, og det, vi kan gøre sammen, kræver også etiske overvejelser. Etik rimer på politik. Og etik skal være grundlaget for den politiske kultur.