Prøv avisen

Klosterophold giver indsatte ro

1600 svenske indsatte har i løbet af de seneste 15 år afsonet en del af deres straf i et klosterfængslet i det store Kumla-fængsel. Fotoet her er dog fra Vestre Fængsel. Foto: Petra Theibel Jacobsen

Nyt studie viser, at indsatte får nyt syn på personalet i fængslet efter ophold i svensk fængselskloster

I 15 år har svenske indsatte kunnet afsone en del af deres dom i et kloster indrettet bag murene i en afdeling i Sveriges største fængsel. I 2001 fik fængselspræst Truls Bernhold mulighed for at samle fanger på tværs af svenske fængsler til retræter, og to år senere stod et klosterafsnit klar i landets største fængsel, Kumla. I dag har 1600 svenske indsatte afsonet en del af deres dom i klosteret. Det er det arbejde, som en række danske fængselspræster er blevet inspireret af og gerne ser overført til danske forhold.

I disse måneder er klosteret genhuset i en anden afdeling i Kumla syd for Örebro, mens håndværkere er ved at modernisere klosteret. Når håndværkerne om nogle måneder har afsluttet deres arbejde, vil man se et kloster, som er indrettet som en klassisk kloster med celler præget af enkelthed, og den daglige rytme for de indsatte er på mange måder som i et kloster.

Foruden fængselsfunktionærer er der en præst og to faste klosterværter i fængslet. Værterne er indsatte, som afsoner en større del af deres dom i fængselsklostret, og hver uge modtager de syv nye fanger, som rykker ind i en celle til en uge med stilhed og fordybelse.

Fængselsklosteret drives ud fra Ignatius af Loyolas (1491-1556) tanker og øvelser. Han grundlagde Jesuiterordenen, men der er ikke noget krav om, at man skal være kristen for at deltage i retræterne, selvom rammen er kristen. De fleste indsatte nøjes med en uges ophold i klosteret, men på de fleste retræter er der fanger, som gerne vil tilbage til klosteret yderligere en uge. Når man har været i klosteret to gange, kan man blive optaget på en 30 dage lang retræte, som klosteret afholder to gange om året. Knap 200 fanger er gået den vej.

I 2007 konkluderede en svensk studerende Magnus Nordström, at de indsatte fik et nyt syn på deres liv, deres medfanger og personalet gennem øvelserne i klosteret, uanset om man var kristen eller ej.

Men hvordan sikrer man, at den udvikling bevares, når de indsatte ikke længere er på retræten? De indsatte, som har været på en måneds retræte, får et kors, som mange vælger at bære som et signal til andre i fængslet om, at de har gennemgået den lange retræte.

Den svenske kriminolog Lena Roxell fra Stockholms Universitet er i gang med det hidtil største studie af effekten af klosterarbejdet bestilt af de svenske myndigheder. Kriminologen har lavet kvalitative interviews med indsatte før og efter den 30 dage lange retræte. Studiet er langtfra afsluttet, men deltagerne tegner et meget positivt billede.

”De beskriver blandt andet, at de her finder en ro, som de ikke finder andre steder. De indsatte har meget forskellige baggrunde. En del betegner sig som troende, men fælles for dem er et ønske om at finde en anden vej. Et andet fælles træk er, at de efter den lange retræte udvikler et andet syn på personalet i fængslet, som de har fået en større forståelse for,” siger Lena Roxell.

I fængslet i Kumla er erfaringen, at en del indsatte finder det tungt at vende tilbage til almindelig afsoning efter at have været i klosteret. En mindre gruppe indsatte får mulighed for at gå klostervejen. Efter ophold i klosteret kan man ønske at få en plads i det åbne fængsel Skänninge, hvor man kan gå videre ad klostervejen og afsone op til to år med en rytme lig den i klosteret. Når straffen er afsonet, kan de indsatte blive overført til behandlingshjemmet Mariagården, som Linköpings Stadsmission driver i et tidligere kloster i Vadstena.