Swahili, engelsk, hebræisk, tysk. Eller endda bare vokaler. På det berlinske Røde Kors-hospital DRK-Klinik Westend er sproget - også det lægefaglige latin - for en gangs skyld ganske ligegyldigt. Det er nemlig tirsdag, og så forvandles et lyst lokale på sygehuset for en stund til et ”syngende sygehus”. Og her handler det for de cirka 20 kræftpatienter, pårørende og personale blot om at falde ind i de mangesprogede sange og kanoner og de medfølgende koreografier på bedste vis.
”Det her kræver ingen forkundskaber. Bare giv slip,” lyder det fra korleder Urs Münch, der til daglig arbejder som psykolog på hospitalets onkologiske afdeling.
Deltagerne giver virkelig slip. Alle gestikulerer, puster og synger frejdigt med på opvarmningsøvelserne. Allerede før Urs Münch begynder at indstudere deciderede melodier, er stemningen afslappet og fortrolig, selvom mange af sangerne ser hinanden for første gang.
En af dem er 58-årige Mannfred Semmerao, der har været i kræftbehandling her på sygehuset i tre uger. Han er sikker på, at sangen hjælper ham på rette vej:
”Man må tænke på noget andet end sygdommen. Det kan man her. Ikke bare: Stå op. Piller. Så de piller. Og så de piller. Morgen, middag, aften: Piller. Nej, i stedet står den nu på sang.”
Hans trodsige optimisme bakkes op af 70-årige Elinor Haller, der var i kræftbehandling her på sygehuset indtil 2013. Hun ”ønsker ikke at blive patient igen” og bliver i gammeldags godt humør af at smide hæmningerne og synge løs.
”Der er en kraft i sangen, som alle på hver deres måde bringer med ind i rummet og lægger i arbejdet. Det giver en rigtig positiv følelse,” siger den pensionerede sekretær, for hvem krop og sjæl hører uløseligt sammen.
”Hvis der sker noget negativt, har jeg en følelse af, at det vil blive dræbt af denne gode følelse. Det er næsten ligesom en kamp - det gode mod det onde,” siger hun og tilføjer:
”Det har jeg jo ikke videnskabeligt belæg for, men rent menneskeligt føler jeg, at det er sådan. Man kunne også have spillet tennis sammen, men kan alle spille tennis? Alle kan synge og bevæge sig.”
At det subjektivt føles godt, burde måske i sig selv være et argument for at sprede sangglæden på hospitalerne. Men i disse år er der faktisk tiltagende videnskabelige beviser på, at sangen har en positiv virkning på blandt andet kræftpatienters behandlingsforløb.
Siden 2010 har der i Tyskland endda eksisteret en forening, ”Singende Krankenhäuser”, hvis mål er at udforske sangens sundhedsfremmende og terapeutiske virkninger - netop nu står det berlinske DRK-sygehus til at blive det 25. certificerede syngende sygehus i Tyskland.
”Ved for eksempel kræftsygdomme er de kliniske behandlingsforløb meget kontrolbetonede. Her giver sangen mere plads til følelserne - også til livsglæden,” siger foreningens formand, Norbert Hermanns, der selv er sanger og arbejder som musik- og psykoterapeut ved Kølns Universitetshospital.
”I de subjektive vurderinger af patientens velvære får sangsessionerne overvældende god respons. Men aktuelle studier peger også i retning af, at sang er et virksomt redskab i terapiforløb for eksempelvis kræftpatienter,” siger formanden for de syngende sygehuse.
Foreningens optimisme støtter sig især på resultater fra videnskabelige undersøgelser af fællessangens virkning fra Sidney de Haan Centre for Arts and Health ved Canterbury Universitetet i England. Her er der blandt andet tale om omfattende studier med seniorer, der med Norbert Hermanns ord ”entydigt antyder en positiv virkning”.
”Til sommer vil der foreligge flere resultater, så det er et område, der værd at holde øje med netop nu. Forbruget af smertestillende medicin kan reduceres, og depressive tilstande optræder sjældnere, når patienterne synger regelmæssigt. Desuden er der tegn på, at sang kan være med til at få behandlingsforløbet til at gå hurtigere. En af årsagerne ligger formentligt i, at fællessang beviseligt øger kroppens udskillelse af hormonet oxytocin.”
Et andet vigtigt aspekt af sangen er dens regulerende funktion for åndedrættet. For patienter med KOL kan sang ifølge den engelske forskning endda være mere virkningsfuld end gængs medicinering, påpeger Norbert Hermanns.
”Men helt overordnet er det vigtigste nok, at man får plads til at fornemme sig selv og sin krop i et andet lys end det medicinske. Her tager sangen fat på et dybt plan. Alle kan synge, og selv babyer 'forstår' sprogmelodien, længe før de forstår det sagte ord, og spor af sange og melodier bliver siddende hos for eksempel demente, når sprog og hukommelse er forsvundet. Derfor taler sang så stærkt til følelserne og skaber sociale bånd,” siger Norbert Hermanns og konkluderer:
”Det gælder især enkle sange, der let kan læres. Derfor synger vi altid uden noder.”
På DRK-sygehuset i Berlin byder de halvanden times kor da også overvejende på simple sange med livsbekræftende budskaber - uanset hvilket sprog de synges på. For de mange patienter og pårørende, der er konfronteret med tunge eksistentielle spørgsmål, er det her vigtigt, at spændingskurven i korprøven bygges rigtigt op.
”De langsomme, mere messende sange åbner tit for sluserne, så det er vigtigt at stabilisere patienterne med mere livsbekræftende, typisk rytmiske sange mod slutningen. Det er faktisk ikke så nemt at få den rette stemning og dermed den rette terapeutiske virkning ind i sådan et forløb. Det er også en af grundene til, at vi certificerer de syngende sygehuse og sørger for dialog og videreuddannelse - det er en slags kvalitetsstempel,” siger Norbert Hermanns.
For den berlinske psykolog og korleder Urs Münch lykkes denne spænding til fulde. Efter sangtimen er stemningen opløftet, og flere beskriver sig som glade og udmattede.
Den 57-årige Rainer Wertte, der er her med sin kræftramte kone, føler ligefrem en eufori, der løsner op i en svær situation.
”Immunsystemet påvirkes også gennem sang. Det bliver stærkere, og hele organismen bliver stærkere, både fysisk og psykisk,” mener han.
”Det er lige meget, hvad der bliver sunget, om det er kristne sange eller afrikanske sange. Det spiller ingen rolle, hvad vi synger, men at vi synger.”
