I 1950 holdt den amerikanske psykolog J.P. Gilford en vigtig forelæsning for American Psychological Association, USA’s psykologforening.
J.P. Gilford var præsident for selvsamme forening, og formålet med hans optræden var blandt andet at informere sine fagfæller om, hvordan forskningen i kreativitet skred frem. Samtidig opfordrede han dem til at tage emnet op og forske videre i det, der for ham at se var en central komponent i menneskets psyke. Og siden da har flere forskere da også grebet bolden og forsøgt at kortlægge den flyvske størrelse.
Et af de seneste eksempler er en undersøgelse publiceret i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports. Her ser forskerne bag på sammenhængen mellem kreativitet og følelser ved at lade jazzmusikere betragte billeder af mennesker, der udtrykker forskellige følelser, og bede musikerne om at lade sig inspirere af det i musikalske improvisationer. Alt sammen imens de bliver hjernescannet. Konklusionen blev blandt andet – måske ikke så overraskende – at kreativitet ikke stammer fra simpelt definerede processer eller mønstre i hjernen. Sidstnævnte konstateringer kan Morten Friis-Olivarius, der er hjerneforsker ved Handelshøjskolen i København (CBS), nikke genkendende til. Han har arbejdet med kreativitet i en årrække og set flere forskellige resultater. Eksempelvis er det blevet påvist, at den del af hjernen, der kaldes frontallapperne, bliver mindre aktiv, når en kreativ opgave udføres. Det er for eksempel tilfældet i det førnævnte forsøg med jazzmusikerne. Sikkert er det, at netop denne del af hjernen har stor betydning for kreativ aktivitet, men alt efter den specifikke kreative aktivitet, kan den både blive mere aktiv eller mere passiv end normalt. Det har Morten Friis-Olivarius også konstateret, og for ham er det interessant nok via scanninger at se på hjernens krumspring, men det mest interessante er for ham at se på, hvordan man kan bruge forskningsresultaterne til at stimulere kreativitet.
”Min forskning handler om, hvordan vi kan gøre folk mere kreative. At forstå, hvilke processer i hjernen der giver mennesker evnen til at skabe, se på, hvordan disse aktiviteter adskiller sig hos mennesker, der er mere eller mindre kreative. Og sidst men ikke mindst opnå viden om, hvordan vi kan bruge den viden til at fremme kreativitet,” siger han.
Tidligere har han blandt andet sat et stort forsøg op, hvor han testede 147 personer for at se, om de blev mere kreative af rent faktisk at få at vide og forstå, hvordan kreative processer foregår rent biologisk. Her kunne han blandt andet konstatere, at forsøgspersonerne blev 28,5 procent mere kreative.
”Hovedkriteriet et at vide, hvad man skal øve sig på. Jeg mener, at jo mere man forstår, at det er en simpel biologisk proces, jo nemmere er det, og det mener vi, at dette forsøg viser,” siger han.
Morten Friis-Olivarius peger på, at kreativitet kan forstås på forskellige måder. Overordnet kan man skelne mellemtrait creativity – en persons kreative potentiale, som vi alle er født med og besidder i større eller mindre grad, og såachievement creativity , som handler om, hvor gode vi er til at omsætte vores medfødte kreative potentiale til kreativitet i den virkelige verden. Sidstnævnte anskuelsesform handler om at forsøge at se ind i hovedet på personer, der gennem tiden har været kreative pionerer. Fra en af historiens mest kreative genier, kunstneren Leonardo da Vinci, til Steve Jobs, der bliver betragtet som en pioner inden for computerindustrien. Hvad var det, de kunne, hvilke egenskaber deler de og så videre. Inden forachievement creativity , som er det, Morten Friis-Olivarius beskæftiger sig med, ses kreativitet som biologiske processer, der blandt andet består i at overføre elementer fra hukommelsen, associere og sætte dem sammen på en ny måde. En måde at teste denne evne på er ved at stille en person et spørgsmål som ”hvilke alternative ting man kan bruge en kaffekop til?”. Jo flere og mere varierede svar, jo større er det kreative potentiale.
Ud over de forskellige opfattelser er et andet diskussionsemne inden for kreativitetsforskningen, hvorvidt den eftertragtede evne er medfødt eller ej. For eksempel kan man se, at særligt kreative mennesker med større sandsynlighed end andre mennesker har et eller flere familiemedlemmer med diagnosen skizofreni. Det underbygger det biologiske perspektiv, men alligevel ligger sandheden et sted imellem de to poler, mener Morten Friis-Olivarius.
Om kreativitet er medfødt eller ej, er ikke den primære interesse for Thomas Zoëga Ramsøy, der er ph.d., neuropsykolog og direktør for firmaet Neurons Inc, der laver anvendt hjerneforskning og blandt andet udbyder hjernescanninger. Han arbejder med store udenlandske firmaer, hvis medarbejdere han hjernescanner for at hjælpe dem til at opnå den maksimale kreative ydeevne. Og ydelsen er i høj kurs, fordi kreative medarbejdere er en vigtig ressource for enhver forretningsmand.
”Spørger du bare folk, hvornår de er mest kreative, giver det ikke præcise svar, for vi forstår ikke altid selv vores handlinger. Hjernescanneren tillader os at åbne hjernekassen lidt og se på, hvordan det ser ud derinde, når folk bliver sat til at lave noget kreativt. For eksempel kan man se på, hvor stressede de må være for at være kreative, hvor meget søvn de har behov for, og hvilke omgivelser de trives bedst i. Alt sammen ved at se på forskellig aktivitet i hjernen. Det gør det muligt at sige noget om, hvordan de gør det bedst, og også hvem der arbejder bedst sammen,” siger han.
Hjerneforskningen har altså formentlig hjulpet os tættere på at indfange kreativitetens væsen, men ifølge Morten Friis-Olivarius er der alligevel et langt stykke vej endnu i den vanskelige disciplin.
”Det at scanne og forsøge at isolere processer i hjernen, der kun er associeret til kreativitet, er svært, fordi det hænger sammen med så mange andre processer. Men vi er nået rigtig langt inden for feltet, og når vi kan se, at vi rent faktisk kan hjælpe folk til at tænke mere kreativt, er det et vigtigt forskningsfelt,” siger han.