Bente Klarlund er motionsmissionær: Gør som jeg siger, ikke som jeg gør. Så lever du længere

Sundhedsforsker Bente Klarlund Pedersen argumenterer med videnskabelig evidens i ny bog for en livsstil, der på samme tid kan give et længere liv med flere gode år og mindre sygdom

”Jeg føler ikke, at alder begrænser mig på nogen punkter. Jeg ved ikke, om det har noget med livsstil eller livsindstilling at gøre. Jeg går altid og venter på at blive voksen, og nu skal jeg snart pensioneres,” siger Bente Klarlund Pedersen. – Foto: Johanne Teglgård Olsen.
”Jeg føler ikke, at alder begrænser mig på nogen punkter. Jeg ved ikke, om det har noget med livsstil eller livsindstilling at gøre. Jeg går altid og venter på at blive voksen, og nu skal jeg snart pensioneres,” siger Bente Klarlund Pedersen. – Foto: Johanne Teglgård Olsen.

Bente Klarlund Pedersen har aldrig været medlem af en idrætsklub. Og i skolen pjækkede hun fra gymnastiktimerne, fordi hun mente, det var spild af tid. Så hvordan gik det til, at den 63-årige overlæge, professor og sundhedsforsker med sine egne ord blev omvendt fra kropsdoven bogorm til motionsmissionær?

Ad snirklede veje fandt hun på at undersøge, hvordan motion påvirker immunsystemet. Det førte hende ind i et miljø, hvor hun fik kendskab til en righoldig videnskabelig litteratur om sammenhænge mellem fysisk aktivitet og helbred.

”I dag er jeg overbevist af data. Selv noget så simpelt som en gåtur kan påvirke vores fysiske og mentale sundhed,” siger Bente Klarlund Pedersen i telefonen fra Rigshospitalet, hvor hun er leder af Center for Aktiv Sundhed.

Videnskabelig evidens er en gennemgående rød tråd i hendes nye bog, ”Yngre med årene. Sundhedsbogen, der giver dig mindre sygdom og et længere liv med flere gode år”, som netop er udkommet på forlaget Gyldendal. Her fortæller hun på letforståelig måde og med baggrund i national og international forskning om alle de faktorer, der giver basis for at leve et godt og langt liv uden at skrante. Og giver råd til en livsstil, hvor celler og dermed kroppen i biologisk forstand bliver yngre.

Blandt de emner, der behandles i bogen, er rygning, motion, kost, alkohol, mental sundhed, sociale relationer og forurening. Og derunder huden, sex, tarmen, kaffe, søvn, kosttilskud, religion og optimisme. Bogens titel går på, at man selv kan gøre noget og påvirke sin aldring, så hvordan føler hun sig selv yngre med årene?

”Jeg føler ikke, at alder begrænser mig på nogen punkter. Jeg ved ikke, om det har noget med livsstil eller livsindstilling at gøre. Jeg går altid og venter på at blive voksen, og nu skal jeg snart pensioneres,” siger Bente Klarlund Pedersen selvironisk og tilføjer:

”Hele mit fokus er, at det ikke handler om at se ung ud, men at nedsætte risikoen og udskyde det tidspunkt, hvor sygdom sætter ind. Samtidig er det vigtigt for mig at sige, at megen sygdom er medfødt eller skyldes sort uheld.”

I bogen skriver Bente Klarlund Pedersen, at et udseende, der er ældre eller yngre end ens faktiske alder, er et godt mål for, om man er usund eller sund i fysisk forstand. Og at der er videnskabeligt belæg for, hvorfor der er forskel på, hvor hurtigt man ældes. Det handler om de såkaldte telomerer, der sidder som små forlængelser for enden af kromosomerne i den menneskelige krop. Hver gang en celle deler sig, ryger der et stykke telomer. Børn har lange telomerer, mens gamle mennesker har korte telomerer. Når telomererne får en kritisk kort længde, dør cellen.

"Det er en myte, at kaffe er usund. Faktisk har kaffedrikkere en mindre risiko for at blive syge,” siger Bente Klarlund Pedersen, der her får sig en af dagens syv kopper kaffe på Gråbrødre Torv i det indre København, hvor hun bor. Artiklen fortsætter under billedet. – Foto: Johanne Teglgård Olsen.
"Det er en myte, at kaffe er usund. Faktisk har kaffedrikkere en mindre risiko for at blive syge,” siger Bente Klarlund Pedersen, der her får sig en af dagens syv kopper kaffe på Gråbrødre Torv i det indre København, hvor hun bor. Artiklen fortsætter under billedet. – Foto: Johanne Teglgård Olsen.

”Men vores livsstil kan påvirke telomererne, så cellerne deler sig langsommere. Kronisk inflammation, som hver tredje dansker har, og som er associeret med hjerte-kar-sygdom, type 2-diabetes, cancer, kol og demens, er den største trussel mod telomererne og dermed et langt liv uden sygdom. Så har man konstant inflammation i kroppen, ældes kroppens celler hurtigere. Huden bliver rynket og slap, og sygdomme sætter ind,” siger Bente Klarlund Pedersen.

Hun har forsket i inflammation, siden hun var ung, og har derfor evidensen bag sig, når hun i bogen fortæller, hvordan man kan leve antiinflammatorisk og spare på det, hun kalder for telomer-klippekortet.

”Jeg er ked af, at antiinflammatorisk livsstil altid ender med en kogebog, for man kan ikke spise sig fra det. Men hvis man følger KRAM – kost, rygning, alkohol, motion – vil der komme en generel nedgang i sygdom i befolkningen. Det vil sige: Hold op med at ryge, for hver gang man antænder en cigaret, antændes inflammation. Dyrk motion, fordi det aftænder inflammation og gør kål på fedtet på de indre organer, der giver inflammation. Spis mindre fedt og mere grønt. Og drik alkohol med måde.”

Kosttilskud får et ordentligt skud for boven i bogen, for der findes ingen forskning, der tyder på, at vitaminer, fiskeolie og andre former for kosttilskud forlænger livet eller kan forebygge sygdom.

”Her taler jeg om folk, der er raske, spiser varieret og derfor ikke mangler vitaminer. Nogle kan have brug for D-vitamin, hvis de lever meget i mørke, og B12-vitamin, hvis de lever meget ensidigt og vegansk. Det samme gælder fiskeolie, som dog kan være på sin plads, hvis man har kronisk leddegigt. Der er noget quickfix over kosttilskud, fordi det er nemmere at gå ind i en helsebutik og lade betalingskortet køre end at begynde at motionere og spise sundt. Jeg rokker mig ikke på det punkt,” siger Bente Klarlund Pedersen.

Til gengæld peger hun på en række andre forhold, der også har betydning for det lange, sunde liv. Det er blandt andet at være del af et fællesskab, der giver mening, samvær med venner og familie, frivilligt arbejde, ærefrygt, religion og kaffe.

”At føle ærefrygt synes jeg er meget spændende. Det er ikke, fordi der findes 100 videnskabelige artikler om det, men det er godt for os at blive henrykte og begejstrede, når vi står over for noget, der er større end os selv. Også derfor er kultur, hvor man kan møde store personligheder, vigtig. Angående religion er det ret klart, når man ser på folk, der er religiøse, at de lever længere og er beskyttet mod sygdom. Så er spørgsmålet, om det er troen, eller fordi de sammen med andre deler en livsstil, der er fremmende for det gode helbred – både den fysiske og mentale sundhed.”

Men hvad er det med det kaffe, som Bente Klarlund Pedersen selv drikker syv kopper af om dagen, dog ikke efter klokken 17, for så kan hun ikke sove?

”Jeg drikker ekstremt meget kaffe. Og det er lidt sjovt, for der er en vedholdende myte om, at det er usundt at drikke kaffe. Man skal selvfølgelig ikke gøre det, hvis man får hjertebanken. Men ser man på videnskaben, har mennesker, der drikker kaffe, en mindre risiko for at blive syge. Man skal ikke drikke kaffe for at blive sund, men man skal heller ikke lade være. Jeg ved ikke, om det også handler om kaffepausen – måske den er vigtig,” siger Bente Klarlund Pedersen.

Hun vil gerne selv leve længe uden sygdom og har sat sig ind i, hvad der virker, og hvad der ikke gør, men lever ikke selv sundhedspolitisk korrekt alle døgnets 24 timer. Det afholder hende dog ikke fra at give andre praktiske anvisninger og forskningsbaserede råd.

”Mit bedste råd er at gøre, som jeg siger, ikke som jeg gør,” skriver hun i bogen. Men hvad gør hun?

”Jeg er meget optaget af at bevæge mig. Det er en fast vane, at jeg løber en tur på en halv time hver morgen. I weekenden går jeg lange ture, og jeg bruger kroppen som transportmiddel. Det er også blevet en vane ikke at spise ret meget i løbet af dagen. Jeg er ikke sulten, når jeg har løbet, og jeg bliver træt, hvis jeg spiser frokost. Men jeg holder ikke igen med aftensmad. Det er en livsstil, der passer godt ind i min arbejdsrytme, og det er nok meget godt ikke hele tiden at hælde mad på.”

”Jeg drikker lidt mere vin til hverdag, end Sundhedsstyrelsen anbefaler. Hvis man drikker for meget, er det ikke godt, men det gælder for kulturer, hvor man drikker vin, at de lever længere. Jeg ryger ikke, og det er jeg glad for, for det er den værste vane. Og så gør jeg ret meget ud af relationerne og samler familien på 15 til 20 personer en hverdagsaften en gang om ugen. Jeg er nok lidt happy-go-lucky -typen, og det er kommet bag på mig, hvor vigtig optimisme er. Men jeg sover alt for lidt. Det er virkelig ikke noget, jeg prioriterer højt,” siger Bente Klarlund Pedersen.

Hun har skrevet ”Yngre med årene”, fordi hun holder af populær formidling og gerne vil putte flere farver på sundhedspaletten.

”Det er også det at dykke ned i et emne som for eksempel kosttilskud, som der er meget fokus på, men ingen evidens for virker. Jeg kan godt lide at dræbe myter. Og så er der kommet virkelig meget forskning om, hvordan celler ældes, og det, synes jeg, er interessant at få med. Det er den videnskabelige tråd i bogen, hvordan man kan dæmpe inflammation, så celledeling ikke accelererer.”

”Der er lidt missionær i mig. Hvis rigtig mange levede efter de råd her, ville flere kunne leve længere uden alvorlig sygdom. Det har jeg viet en del af mit liv til at udbrede. Jeg har også et håb om at overdøve nogle af de mere poppede sundhedsråd. Det er missionen.

Læs et uddrag af Bente Klarlunds bog ved at klikke her.