Prøv avisen
Seniorliv

Kunst i kirken – til inspiration og udfordring

Den 12. november 1999 besøgte dronning Margrethe privat Frejlev Kirke sammen med Per Kirkeby, biskoppen, stiftamtmanden og menighedsrådets formand. I sig selv et udtryk for denne omfattende kirkeudsmyknings helt særlige karakter. Her ses kunstnerens udsmykning af prædikestolen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Nyligt afdøde maler Per Kirkeby debuterede sent som kirkekunstner. I Frejlev Kirke har han dekoreret kirkerummet samt skabt et modigt monument

Onsdag den 9. maj 2018 døde maleren, forfatteren, geologen og grønlandsfareren Per Kirkeby, 79 år. Som kunstner og videnskabsmand spændte han vidt. Hans samlede livsværk har et imponerende omfang. Det gælder tilsvarende for de omfattende nekrologer, aviserne har bragt ved Per Kirkebys død.

Kristeligt Dagblad bragte fredag den 11. maj en helsides nekrolog, skrevet af Dorte Remar, under overskriften ”Kunstneren der kom frem til, at alting ikke skal forstås”.

Kunst spejler virkeligheden, som ikke kan spærres inde i vores egne snævre kategorier.

Det samme gælder de bibelske fortællinger. De sprænger vores begrænsede forestillingsevne. Der er stedse mere at sige og prøve på at forstå og fortolke. Det er i bogstavelig forstand fundamentalismens kortslutning, at den gør det gådefulde ligefremt éntydigt. Bogstavet slår ihjel. Ånden gør levende. Det gælder julens og påskens og pinsens ubegribelige undere, som ikke kan begribes, men alene kan gribes i troens overbevisning. Ikke alting kan forstås i ligefrem forstand. Det er nøglen til forståelse af Per Kirkebys kunst.

Først ret sent i livet fik Per Kirkeby en opgave som kirkekunstner. Det skete i slutningen af 1990’erne. Søndag den 5. september 1999 havde jeg den glæde at forestå festgudstjenesten i Frejlev Kirke i Aalborg Søndre Provsti, som markerede Per Kirkebys farvesætning og udsmykning af kirken tilligemed afsløringen af hans monumentale bronzeskulptur på kirkegården. Den 12. november 1999 besøgte dronning Margrethe privat Frejlev Kirke sammen med Per Kirkeby, biskoppen, stiftamtmanden og menighedsrådets formand. I sig selv et udtryk for denne omfattende kirkeudsmyknings helt særlige karakter.

Idéhistoriker Lars Morell har skrevet en fortættet og fornem redegørelse for principperne bag Frejlev Kirkes restaurering i Aalborg Stiftsbog fra år 2000. Artiklen bringer tillige flotte billeder, som jeg skal forsøge at visualisere.

Vi begynder med en vandring på kirkegården. Frejlev Kirke ligger ved den gamle landevej fra Aalborg til Nibe, en prunkløs lille middelalderkirke beliggende midt på den gamle del af kirkegården, hvor den samler gravstederne omkring sig, som hønen samler sine kyllinger.

En ny afdeling af kirkegården er anlagt mod nord. Her danner det nye monument det samlende element. Det er støbt i bronze med en højde på 295 centimeter og en længde på 200 centimeter. Foroven er det smalt som en væg, mens det får en dybde på 100 centimeter forneden. Det trænger sig på for beskueren. Fra en hulning vælter sten, små og store, ud, som vidner om, at der her sker noget ud over det sædvanlige. Sten på sten er væltet fra. Foran monumentet angiver et lille skilt, at værket hedder ”Opstandelse”.

”Det er dristigt at placere et monument, der handler om opstandelsen, på en kirkegård,” skriver Morell.

Men det mod og den tro havde Per Kirkeby. Han kalder på stillingtagen. Skulpturen bliver stående i sin voldsomme påståelighed. Graven er tom. Sten på sten er væltet fra.

Vi går nu ind i kirken. Og rummet åbner sig for den indtrædende som et smykkeskrin. Grundfarven er guldgylden. Loftet er marmoreret i gråt og rødt og grønt, som associerer tanken til strømmende blod, som nok fik folk i sognet til at blegne. Per Kirkeby er ikke sentimental, men udfordrende. Sådan har jeg fornemmet det, når jeg har været i Frejlev Kirke. Det drejer sig om liv og død. Og farverne mere end antyder, at livet sejrer. Hvor ubegribeligt det end er.

Dorte Remar slutter sin nekrolog med at citere Per Kirkeby fra et interview i 2014: ”Jeg er gammeldags kristen. Opstandelsen og det evige liv er noget, der er broderet rigtig mange ord hen over. Det ses som en stor metafor for alt muligt i tilværelsen. Hvordan skal det forstås? Jeg er kommet frem til, at alle ting ikke skal forstås, de skal stå, som de gør.”