Prøv avisen

Kunstner inviterer til middag med de døde

”Vi har brug for ritualerne, fordi der ikke altid er et logisk svar og en rationel løsning på alting i livet. Gennem ritualet får vi mulighed for at se virkeligheden i et nyt perspektiv og se ting i øjnene, som ellers er skjult eller fortrængt,” siger Ida van der Lee. Den hollandske kunstner udstiller på Kunstcentret Silkeborg Bad og ses her ved værket ”Dining with the Dead”. – Foto: Lars Aarø/Fokus

Mennesker har brug for nye ritualer for at klare de svære overgange og for at kaste lys over det tabubelagte og fortrængte, mener den hollandske kunstner Ida van der Lee. Hun skaber ritualer med sin kunst og har været i Danmark for at vise hvordan

Den hvide blondedug går helt ned til gulvet, og det dæmpede lys glimter i skrøbelige krystalglas. Den hollandske kunstner Ida van der Lee har dækket op til 24 personer, men ikke en eneste middagsgæst er at se. Der er heller ingen grund til at vente på, at de viser sig, for det overdådige bord er dækket til de døde. Det er et kunstværk med titlen ”Dining with the Dead”.

I øjeblikket kan bordet ses på udstillingen ”Beyond the Body” på Kunstcentret Silkeborg Bad, men egentlig indgår det i et årligt tilbagevendende ritual, som Ida van der Lee gennem 10 år har stået for på hollandske kirkegårde i samarbejde med kirkerne til allesjælesdag.

”Vi har brug for ritualerne, fordi der ikke altid er et logisk svar og en rationel løsning på alting i livet. Gennem ritualet får vi mulighed for at se virkeligheden i et nyt perspektiv og se ting i øjnene, som ellers er skjult eller fortrængt,” forklarer Ida van der Lee.

”Mange moderne mennesker har mistet kontakten til religionen, og selvom de har et forhold til kristendommen, fungerer de gamle religiøse ritualer ofte ikke rigtigt, fordi mange ikke længere forstår dem. Der er brug for at forny ritualerne og for at skabe nye en gang imellem,” siger hun.

Som omtalt i Kristeligt Dagblad i sidste uge har Ida van der Lee netop været i Danmark, hvor hun blandt andet demonstrerede ritualfunktionen i middagsbordet for de døde og hjalp en gruppe frivillige med at skabe nye sekulære ritualer på Vestre Kirkegård i Silkeborg.

Tallerkenerne på de dødes bord er ved nærmere øjesyn alle sammen forskellige, og på nogle af dem står der små citater skrevet med tusch af kunstcenterets besøgende. Det er afdøde familiemedlemmer, som kommer til orde i sentenser, de har sagt og gentaget ved fælles måltider gennem tiden.

”Tag nu noget mere. Der er mad nok”, har en afdød mor sagt igen og igen. ”Det skal nok gå alt sammen”, bliver en anden mor husket for at sige. En tredje tallerken gengiver en fars evindelige, provokative omkvæd til sin vegetar-søn: ”Skal du ikke have nogen af din mors gode frikadeller”, mens et moderligt citat på en fjerde tallerken i sin kølige korthed tegner konturen af en større svær familiehistorie: ”Vil du bede din far om at række mig kartoflerne!”.

Citaterne trækker de døde ud af et tavst mørke, hvor de alt for ofte befinder sig, mener Ida van der Lee.

”Det er i virkeligheden meget begrænset, hvad vi fortæller om de afdøde og vores liv med dem, når de ikke er her mere. Men de har efterladt os en arv af livserfaring og visdom, som vi har brug for, og den arv er ritualer om og for de døde med til at synliggøre,” siger hun.

”Det behøver ikke nødvendigvis at være gode erindringer. Uanset hvad, kalder de på refleksion, og når jeg inviterer folk til at skrive på tallerkenerne, bliver de altid afsæt for samtale om de afdøde.”

Erindring, samtale og symbolske handlinger var også bærende i de ritualer, Ida van der Lee lavede sammen med de frivillige på Vestre Kirkegård i Silkeborg til allehelgen. Under et stort egetræ ved indgangen blev de besøgende mødt af frivillige med kurve fulde af krokusløg. Hver gæst blev tilbudt et par stykker og opfordret til at tilegne løgene bestemte afdøde og derefter lægge løgene i jorden i en af kirkegårdens græsplæner med en kærlig tanke til den afdøde. Løget er et løfte om nyt liv og om, at livet altid vender tilbage, forklarede de frivillige. Ritualet skal dermed give en både symbolsk og konkret erfaring, at livet fortsætter trods døden.