Mange kvinder i min generation ligger under for et perfekthedstyranni, som er skadelig i forhold til deres eget liv, og det er naivt at tro, at det ikke også smitter af på deres børn. Ikke mindst deres døtre. Det kan for eksempel ikke nytte, at man står foran spejlet og stønner, mens man hiver sig i mor-dellen og tænker, at det ikke får betydning for ens børns forhold til deres kroppe.
Et af tidens store problemer er, at vi gør andre mennesker til facitlisten for vores liv, og det er let at blive bekymret, når man tænker på, hvad det indlejrer i den opvoksende generation. Vi, der er forældre i dag, er børn af 68’erne, som havde et projekt om at realisere sig selv som individer. For at de kunne realisere sig selv som individer, kom vi i børnehave, hvor vi blev opdraget i grupper, og det med gruppen fulgte os helt frem til gruppeeksaminationerne.
Vi har lært at indordne os under de andre, og vi blev gode til at tage hensyn til andre. Vi mangler i den grad at finde balancen i forhold til gruppen. Undersøgelse på undersøgelse viser, at kvinder er mere stressede end mænd, og det er overvejende kvinder under 40 år, som knækker halsen på både at skulle være mødre, besøge svigerfar på hospitalet og dække op til søndagsfrokosten.
Det mønster kommer vi let til at overføre til vores børn. Ikke mindst vores piger. Det bliver ikke bedre ved, at vi pakker dem ind i lyserødt og opbygger prinsesseforventninger, som slet ikke forbereder dem på det liv, de kommer til at leve. Piger kan ikke forvente at blive båret gennem voksenlivet.
Som forælder må man nærmest kæmpe mod tidevandet, hvis man vil sørge for at holde fast i ens barns barndom. Konkret pakker vi de små piger ind i artefakter, så de ligner ældre piger, og modeindustrien hjælper med ved at tilbyde tylskørter og flæser i et omfang, så man skulle tro, at vi var tilbage i Europa før oplysningstiden. Besøg en skolegård hvis du er i tvivl.
Pigernes leg bliver hurtig flyttet ind i en sfære, hvor det handler om være yndig og sød. Hvorfor er der ingen piger, som er klædt ud som pirater til fastelavn? At være kvinde er ikke bare at være yndig og nuttet, men det er også noget kraftfuldt. Det er bare som om piger meget tidligt får taget hjørnetænderne ud af kvindeligheden på grund af en ensidighed i pige-universet.
Jeg kender en fantastisk pige. Hun er otte år, ret høj, kreativ og taler med en klar stemme. Fra skolens side har hendes forældre fået at vide, at de skal hjælpe hende med at fylde mindre, ligesom der i deres omgangskreds er voksne, som opfordre forældrene til at bede pigen dæmpe sig. Selv er jeg mor til to drenge på fire og otte år. De fylder også, men det er åbenbart noget andet, for man forventer at drenge buldrer på en anden måde end piger. Der bliver indlejret nogle kønsstereotyper, som man i min egen barndom i 1970’erne og 1980’erne ikke havde forestillet sig.