Prøv avisen
Etisk sagt

Tidligere skoleleder: Lad os have overskud til andre

70-årige Lise Egholm er tidligere forstander for Rådmandsgades Skole på Nørrebro i København. Hun medvirker i lydserien Det Etiske Kompas, der i denne uge handler om skolevalg. – Foto: Leif Tuxen

Den pensionerede skoleleder Lise Egholm taler altid til folk i bussen. Med glæde, humor og en opmuntrende replik skaber hun nærvær i dagligdagen

Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?

Jeg er så heldig at have et sommerhus på Bornholm, som har været mine forældres. Min mand og jeg købte det af dem, da de blev gamle og ikke længere kunne passe det selv, og vi har nu haft det sammen i mange år. Det er et helt fantastisk hus, der ligger helt ned til vandet i Gudhjem. Problemet er, at det er noget gammelt møg med fugt på gulvet og huller i væggene. Vi har egentlig mest lyst til at rive det hele ned og bygge noget nyt op igen. Men det ved jeg ikke, om vi kan være bekendt. Det er et meget specielt hus, og det er fyldt med minder for hele vores familie, inklusiv mine tre brødre. Mine forældre har lagt mange timer og kærlighed i stedet, og de brugte mange af deres ressourcer på at renovere det i sin tid. Men jeg tror, at det rigtige er at rive huset ned. Det er vel et spørgsmål om, hvorvidt man skal handle fremadrettet eller gå og sovse rundt i nostalgi.

Hvad er det største etiske dilemma, du har stået i?

Jeg har gennem de mange år som skoleleder ofte stået i dilemmaer, der handlede om, hvornår jeg skulle skride ind over for medarbejdere, der på grund af personlige problemer havde for højt sygefravær. Jeg havde engang ansat en lærer, som jeg rigtig godt kunne lide. Han var dygtig til sit fag, og børnene kunne også godt lide ham. Men han havde store alkoholproblemer og var syg næsten hver mandag og fredag. Jeg ville jo gerne hjælpe ham, men på den anden side havde jeg også en flok børn, der fortjente at udvikle sig både fagligt og socialt og få god undervisning hver dag. Jeg har oftest valgt hensynet til skolen og børnene, hvilket har kostet nogle personer, der ikke har passet deres arbejde godt nok. Det har været slidsomt for mig, men det følger med, når man sidder i en ledelsesposition.

Hvad er tidens største etiske dilemma?

Det er noget, som vi alle sammen taler rigtig meget om, nemlig integration. Det ligger dybt begravet i os, at vi skal hjælpe mennesker, der er i nød. Men sagen er, at vi ikke kan hjælpe hele Afrika og store dele af Mellemøsten, selvom vi har lyst. Jeg har selv arbejdet med børn fra mange forskellige lande. Det er selvfølgelig mest etisk forsvarligt at hjælpe, hvor man kan. Men samtidig må vi også være realister og se i øjnene, at vores kulturarv også kan blive tromlet ned, hvis vi lukker en hel masse mennesker ind, som har andre holdninger end os til eksempelvis ligestilling og børneopdragelse. Det er et kæmpestort etisk dilemma, fordi vi selvfølgelig skal hjælpe, men ikke kan hjælpe alle.

Hvilke etiske principper handler du selv efter?

De fleste er jo et produkt af deres opvækst, og jeg er så heldig at være vokset op med en far, der var ateist, og en mor, der var kristen. Det har betydet, at vi gennem min barndom har talt meget om, hvordan man skal være som menneske, og hvad der er rigtigt og forkert. Mine forældre lærte mig, at man først og fremmest skal være et ordentligt menneske, og for mig har det betydet, at jeg altid har gjort mig umage. Om det så har handlet om at gøre rent eller at læse en bog. Det har jeg også prøvet at give videre til mine børn. Desuden er jeg vokset op i en stor familie. Min mand og jeg har lige regnet ud, at når vi mødes til for eksempel gløgg og æbleskiver med vores nærmeste familie, så er vi 60 mennesker til bords. Det har lært mig, at rummelighed er en vigtig ting. Der skal være plads til forskellighed og til at lave fejl. På Rådmandsgade Skole, hvor jeg var skoleleder, plejede jeg at sige, at hvis man aldrig laver fejl, så laver man for lidt. Det er også meget vigtigt for mig at være nærværende over for mennesker omkring mig, og humor og glæde er en stor del af det. Vi skal huske at give hinanden et smil og en opmuntrende replik. Jeg taler altid med folk i bussen, og jeg kan ikke lade være med at give et kompliment, hvis en person for eksempel har en flot jakke på. Lad os dog have overskud til at give andre mennesker noget af os selv. Det flytter meget mere, end man tror.