Lær dig selv at kende gennem din teenager. De afspejler dine skyggesider

Der skal to til en konflikt. Og når teenagebørn og forældre skændes, kan det ligeså vel være de voksnes manglende evne til at se ind bag den unges handlinger og ord som teenagerens ageren, der får konflikten til at eskalere, siger forfatteren til ny bog om forældreskab og teenagere

Når børn bliver teenagere, har de en tendens til at afspejle deres forældres skyggesider, hvilket kan opleves som meget ubehageligt for en far eller mor, der i årevis har kæmpet for at undertrykke netop disse. Og som forælder er det ikke unormalt at blive fyldt med afsky og vrede i mødet med dem. Det skriver forfatter Lotte Palsteen i ny bog om forældreskabet og teenager.
Når børn bliver teenagere, har de en tendens til at afspejle deres forældres skyggesider, hvilket kan opleves som meget ubehageligt for en far eller mor, der i årevis har kæmpet for at undertrykke netop disse. Og som forælder er det ikke unormalt at blive fyldt med afsky og vrede i mødet med dem. Det skriver forfatter Lotte Palsteen i ny bog om forældreskabet og teenager. Foto: Julie Meldhede Kristensen

De fleste forældre, der har eller har haft teenagebørn, kan formentlig nikke genkendende til, at det af og til kan være en stormfyldt tid, hvor konflikterne når højder, man ikke havde troet mulige. Konflikter, som indimellem kan eskalere, og hvor det som forælder kan være fristende at placere ansvaret på de unge og det hav af hormoner, de ufrivilligt svømmer rundt i.

Men helt så enkelt er det langtfra ifølge psykoterapeut Lotte Palsteen, der den 7. maj udgav bogen ”Din teenager er dit spejl. Tør du kigge i det?” på Forlaget Grønningen 1. Heri giver hun et nuanceret billede af, hvad hun mener, der er på spil, når teenagere og forældre støder sammen, ligesom hun kommer med løsningsforslag til, hvordan man som forældre kan gribe de udfordrende år an, så både voksne og børn kommer helskindede igennem.

Ifølge Lotte Palsteen er det en vigtig pointe, at forældre ofte er medvirkende til, at konfliktniveauet mellem dem selv og de unge bliver højere end nødvendigt, hvilket uden en bevidst indsats fra forældrene kan risikere at medvirke til, at der trækkes kedelige konsekvenser med ind i relationen. Konsekvenser, som kan undgås, understreger hun i bogen, hvis man som forælder forsøger at blive bevidst om, hvordan man tackler sin teenager og ikke mindst tør se på sine egne skyggesider.

Skyggesider er et centralt begreb for Lotte Palsteen. Hun beskriver dem som sider af vores personlighed, som vi ikke ved, vi har – eller som vi omvendt godt ved, vi har, men som vi skjuler for vores omgivelser, fordi vi i vores egen opvækst har lært, at det er dårlige sider, der helst ikke skal vises frem.

Når børn bliver teenagere, har de, skriver Lotte Palsteen i sin bog, en tendens til at afspejle deres forældres skyggesider, hvilket kan opleves som meget ubehageligt for en far eller mor, der i årevis har kæmpet for at undertrykke netop disse. Og som forælder er det ikke unormalt at blive fyldt med afsky og vrede i mødet med dem.

Et eksempel fra bogen er forælderen, der er vokset op i et hjem, hvor sårbarhed ikke var accepteret, og som derfor har lært sig selv, at det er ”forbudt” at vise svaghed. Det øjeblik, denne forælder møder den sårbarhed i sit eget barn, bliver det ubehageligt, fordi det, hvis man ikke er bevidst om denne dynamik, kan være svært at tackle det faktum, at man frastødes af sit eget barn. Det kan medføre alvorlige konflikter og i værste fald et brud i relationen, fordi man får lært sit barn, at der er ”rigtige” måder at være på og ”forkerte” måder at være på.

Er man derimod bevidst om, hvad der er på spil, og tør man kigge på sine egne skyggesider for at finde frem til, hvad der ligger til grund for disse, kan relationen til ens teenager blive udviklende for forælderen. Den unge kan ligefrem blive forælderens ”læremester”, skriver Lotte Palsteen i sin bog.

Udover at blive bevidst om egne skyggesider, som også i nogle tilfælde kan være positive, kan forældre til teenagere med fordel øve sig i såkaldt mentalisering, opfordrer Lotte Palsteen. At mentalisere vil sige, at man bestræber sig på nysgerrigt og oprigtigt at forstå, hvad der ligger bag en given adfærd. Det vil sige, at man som forælder til et teenagebarn prøver at begribe, hvad der i virkeligheden er på spil, når teenageren er sur, vred eller ked af det og kan synes urimelig.

Som forælder har man ofte en tendens til at gøre det modsatte; at fokusere på de problemer, man synes, teenageren bevidst skaber, mener Lotte Palsteen.

Gevinsterne ved mentalisering er flere. Den helt store er, at teenageren vil føle sig hørt og set og som følge deraf også i højere grad vil have tillid til forælderen som en fortrolig. Ydermere vil man som forælder blive i stand til at gå gennem årene som teenageforælder ”mere bevidst og mindre følelsesstyret”, skriver Lotte Palsteen i sin bog.

Hun lover ingen nemme genveje til det svære teenageforældreskab. Til gengæld mener hun, at alle forældre, der har modet til at se ind i sig selv og er indstillede på at indhente viden om, hvad der er på spil i en teenagers hjerne, kan blive bedre til at tackle livet med deres unge. I bogen ”Din teenager er dit spejl – tør du kigge i det?” er der hjælp at hente til begge dele i form af cases, tjeklister og forslag til, hvordan man griber den gode snak an med sin teenager uden at dømme og udskamme. Og heldigvis er der ifølge Lotte Palsteen håb for alle – for som hun indleder bogen: ”Perfekte, evigt gode og evigt hengivne forældre findes ikke, og det gør ikke én til en bedre forælder at stille urealistiske krav til sig selv om at blive sådan en”.