Kære brevkasse
Forleden dag efter midnat på min 75-årsfødselsdag ringede jeg til 1813. Jeg ville bare gerne have noget hostemedicin på recept. Jeg lå med telefonen de første 38 minutter uden at vide, hvad nummer jeg var i køen, eller hvor mange der var før mig. Der blev spillet en forfærdelig melodi, hvis man kan kalde det sådan. Så fik jeg at vide, at jeg var nummer 29 i køen. Jeg havde god tid til at tænke, blandt andet på hvorfor jeg ikke havde fået tilbud om en samtale med kommunen, som man i følge hjemmesiden skal tilbydes, når man når min alder.
Der gik en time, før jeg kom i kontakt med en læge, der sagde, de ikke kunne udskrive medicinen. Min følelse af at være uinteressant og nærmest til besvær gjorde mig både vred og deprimeret. Nu er jeg en person, der hele livet igennem har været vant til at klare mig selv og til at forholde mig til mange andre menneskers problemer i livet. Så jeg må også se, hvordan jeg klarer resten af livet på en for mig værdig måde.
Humøret blev ikke bedre af at få fødselsdagshilsner på mail. Det var glædeligt, at et barnebarn kom forbi med blomster, da jeg havde valgt at aflyse fødselsdagen for ikke at smitte andre.
I den lange ventetid gjorde jeg mig det klart, at jeg nok selv skal bestemme, hvornår og hvordan jeg forlader denne verden, som på så mange måder bliver værre og værre for hver dag. Der er grænser for, hvordan jeg forestiller mig at skulle leve min alderdom her, hvor der bliver flere ældre og færre hænder til at hjælpe de syge og svage. Lad være med at henvise mig til selvmordsrådgivning. Jeg er til fulde i stand til at tage vare på mit eget liv og død.
Venlig hilsen
Hedvig
Kære Hedvig
Tak for dit brev. Vi kan godt forstå, at det var meget frustrerende, at det skulle tage så lang tid at komme igennem til 1813. En akuttelefon, som gerne skulle være en hjælp og tryghedsfaktor for befolkningen, skal ganske enkelt ikke tage så lang tid at komme igennem til.
Det er også ærgerligt, at du ikke har fået en hilsen fra din kommune om, at de vil komme og besøge dig, således at I kan tale om dine behov og om fremtiden. Vi ved, at der er folk i din alder, som automatisk har fået en hilsen fra deres kommune og fået tilbudt et sådant besøg, så det må være en fejl. Men som vi læser det, har du ordet i din magt, så du kan tage kontakt til din kommune og venligt spørge, om de ikke kommer med sådan et tilbud til dig, når du nu er kommet i den alder.
Vi kan også godt forstå, at du ved sådanne oplevelser kan komme til at føle dig lidt overset eller til besvær. Men det med ventetiden på 1813 handler ikke om, at du er gammel, for det samme kunne ske for en ung børnefamilie, hvis de ringede på den samme dag, fordi deres barn var blevet sygt.
Så skriver du, at dit humør yderligere dalede, da du fik fødselsdagshilsner på mail. Vi ved ikke, hvad du havde forventet, for du havde jo selv valgt at aflyse besøg den dag. Måske synes du, at det havde været bedre og mere passende med brev via post. Det var der bestemt også noget hyggeligt ved for år tilbage, da man kunne få breve i sin postkasse eller postkort, der var udvalgt til lejligheden. Men med tiden er det med afsendelse af post blevet en så langtrukken og besværlig affære, at vi godt kan forstå, at folk anvender et andet kommunikationsmiddel i stedet for.
Vi synes, at du skal vende den negative tone helt på hovedet og tænke, at det var herligt, at folk havde sat sig ned og sendt hilsner til dig på mail på din fødselsdag. Det er tegn på, at de har tænkt på dig og har ønsket at vise deres opmærksomhed. Det er helt almindeligt i dag at give udtryk for sin betænksomhed på mail og sms, så du må prøve at tænke anderledes om det og få fat i en taknemmelighed over, at dine nærmeste ikke har glemt dig. Ellers risikerer du at blive en lidt sur ældre dame. Og det synes vi er synd for dig selv og for dem, som har sendt dig en hilsen.
I stedet for at lade tankerne fyldes af spekulationer over de mails, synes vi, at du selv skulle begynde at skrive hyggelige mails til mennesker, du kender. Det kan være, at der er nogen, der trænger til et livstegn eller en opmuntring. Det kan være, familien måske vil synes, at det er hyggeligt at få en hilsen pr. mail med en opdatering om dit liv. Og vi er sikre på, at dine børnebørn, der har mulighed for at modtage mails, vil synes, at det er sejt at få hilsner fra deres bedstemor ad den vej. Det er ved at give til andre, at man selv kan opleve at få.
Vi kan forstå, at du må have det svært på en eller anden måde, siden du skriver, at livet bliver værre og værre dag for dag. Det lyder rigtig hårdt og smertefuldt. Det kan være meget sårbart at blive ældre og smage på tilbagegang og måske færre kræfter. Midt i alt det håber vi alligevel, at du må kunne træne i at samle på de små lysglimt, der er på den vej, der er din, og kæmpe mod vreden og bitterheden over, at der kan være ting, der ikke er ligetil eller optimale. Får alt det negative slået rod i sindet, er det tungt både for dig selv og omgivelserne.
Husk at tænke på dit barnebarn, der kom med blomster. Tænk på dem, der skrev til din fødselsdag, tænk på de mennesker, der står dig nær. Tænk på de ting, du har oplevet i dit liv, og som har givet glæde og livsmod. Læs noget opbyggeligt, hør dejlig musik, se ud i naturen, og lad dig fylde af undring over al den kreativitet og skønhed, der findes der, også i november. Det fjerner ikke sygdom, bekymringer og byrder, men det kan være med til at løfte sindet og give mere livsmod på almindelige hverdage. Og det ønsker vi, du må få også i dagene fremover.
Hvis det er sådan, at du synes, at din tilgang til livet er ændret i de seneste måneder eller år, synes vi, at du skal snakke med din læge om det. Mange ældre går rundt med uopdagede depressioner. Man skylder måske bare tristheden på alderen, mens det i nogle tilfælde er en depression, der bør behandles.
Venlig hilsen