Læser til brevkassen: Min hustru har ikke samme behov som jeg. Derfor ser jeg porno

I ugens brevkasse skriver en læser, at det i debatten om porno ofte overses, at mænd har et seksuelt behov, de ikke altid får opfyldt i parforholdet

Læseren mener, at hans hustrus afvisninger er ligeså graverende som utroskab. Porno er imidlertid ikke svaret, lyder rådet til ham.
Læseren mener, at hans hustrus afvisninger er ligeså graverende som utroskab. Porno er imidlertid ikke svaret, lyder rådet til ham. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.

Kære brevkasse

Der er et aspekt ved utroskab, som jeg har savnet i de indlæg, som har været i brevkassen de seneste uger. Jeg har som mand et seksuelt behov. Jeg ser undertiden porno, og på den måde får jeg en ”forløsning”. Jeg tager afstand fra de undertrykkende sider i de pornofilm, som ligger på nettet, men jeg finder frem til film, hvor nydelsen er i centrum for begge parter.

Denne artikel er en del af denne serie:
Spørg om livet

I mit forhold har jeg lidt under, at min kone igennem mange år slet ikke har det samme behov som jeg. Talrige er de gange, hvor jeg er blevet afvist. Vi har på mange måder et godt liv sammen, men denne afvisning på det intime felt begyndte at gå mig på. Det fyldte rigtig meget i mit liv og influerede på min relation til min kone.

På et tidspunkt følte jeg mig ekstremt provokeret af hendes kontinuerlige afvisninger, så jeg gav udtryk for, at den måde, som hun mødte mig på, var fuldstændig ligeså graverende, som hvis jeg udsatte hende for utroskab. For mig at se er det et voldsomt overgreb at udsætte den anden for, og jeg forstår godt de mænd eller kvinder, som vælger utroskaben, der hvor den ene i forholdet ikke har særlig meget lyst til sex.

Jeg tror, at jeg taler for mange mænd, der har det på den her måde, men temaet kan være tabuiseret og svært at skrive om.

Venlig hilsen

Carl

Kære Carl

Tak for dit brev. Vi forstår på mange måder dit anliggende, og vi er også enige med dig i, at det kan være svært at skrive om de problemer, som du ridser op. Vi vover alligevel at skrive lidt om det, samtidig med at der er rigtig mange ting, som vi ikke ved noget om fra din og din kones liv, fra før I traf hinanden, om hvordan jeres ægteskab har udviklet sig, om jeres helbred og udfordringer i hverdagen og så videre.

Et menneskes seksualliv er ikke et vedhæng eller en selvstændig enhed uafhængig af vores almindelige liv, vores historie, værdier og de relationer, som vi omgiver os med. Vi er mennesker med bevidsthed og ikke instinktvæsener. Alligevel er det ofte det, der sker, når pornoen træder ind på arenaen. Så bliver sex til en selvstændig aktivitet, relationsløst og yderst biologisk. Det bliver en spændingstilstand, der tændes og maksimeres, og som har sin biologiske udløsning, som nok kan give en kortvarig afspænding, men som også kan efterlade en tomhed og alenehed, som efterfølgende ofte må fortrænges eller bekæmpes med at gentage det, som kortvarigt hjalp.

Biologisk har onani i forbindelse med pornografi alle forudsætninger for at skabe afhængighed. Der udløses stoffer i belønningscenteret i hjernen, og det er det, man husker, hvorfor man let vender tilbage til samme aktivitet, når alenehed, tristhed eller stress banker på igen. Ad den vej er der en del, der bliver fanget i en stadig gentagende og afhængig adfærd foran skærmen.

Ofte begynder det med, som du beskriver det, at det seksuelle ikke rigtig fungerer i parforholdet i en kortere eller længere periode. Og der kan pornoen blive en aflastning og en vej for den, som savner det seksuelle mest. Og dermed kan man i nogle tilfælde træde ind på en vej med stigende afhængighed og ofte større afstand til ægtefællen.

Man kan også forledes til at tro, at i pornografiens verden har alle lyst. Deltagernes gymnastiske øvelser er kreative, og de kan få udløsning både på ene og den anden måde og endda flere gange. Den pornografiske seksualitet er meget mere ukompliceret end i det virkelige liv, og der kan være meget langt mellem det, man erfarer på skærmen, og det måske almindelige og tidvis komplicerede sexliv, som man kan erfare med sin ægtefælle. Det skaber oftest afstand i parforholdet.

I den situation er vejen tilbage til det virkelige liv ofte vanskelig. Den ene kan måske i en vis grad være skyldbetynget af pornokiggeriet, og den anden kan føle skyld over ikke at være god nok. Den ene kan ligesom dig forklare rationelt, hvorfor porno er nødvendig, når den anden ikke vil sex, mens den anden måske indeni sig selv opgiver, bliver vred eller tager revanche på anden måde. Der vokser en elefant i rummet, som der ikke snakkes om, eller som engang imellem udløser et uvejr.

Du skriver, at du tager afstand til de undertrykkende sider i pornofilm, og dem er der virkelig mange af. Når du i samme sætning skriver, at du finder frem til de film, hvor nydelsen er i centrum for begge parter, er vi bange for, at det er relativt naivt at tro det. Det er aldrig til at vide, hvordan menneskene er, der lader sig filme og lader sig udstille i situationer, som for sunde mennesker må betragtes som noget af det mest intime i et menneskes liv.

Vi forstår rigtigt godt, at jeres forskellighed og måske forskellige udvikling seksuelt har været et kæmpe problem og har fjernet jer meget fra hinanden, selvom I også kan have gode timer sammen. Du anvender imidlertid meget stærke ord, som der nok ikke er dækning for, om din kones afvisning og om hendes manglende lyst til sex i samme omfang som dig.

Som anført ved vi ikke noget om jeres baggrunde. Men en manglende lyst til sex er ofte en sammensat ting. Det kan handle om oplevelser i opvæksten, om helbredsproblemer, om bivirkninger fra forskellige slags medicin, om måden I som par er sammen på og kommunikerer med hinanden, om måden den ene eller den anden vil have at sex skal foregå på og så videre.

At møde dette og måske ændre på lidt eller mere af dette fordrer kærlig nysgerrighed, langsomhed og gentagne samtaler på tidspunkter, hvor der ikke er mulighed eller rammer for sex. Det handler om åbne samtaler, om at forstå, og det handler om at lære hinanden at kende. Det kan nogle gange ske, at man opdager ganske nye og overraskende ting om sig selv og den anden efter mange år, selvom man tror, man vidste det meste.

Vi kunne godt ønske for dig og din kone, at I prøvede at nå hinanden igen. Det er ikke dig, der alene har et problem. I har et fælles problem. Måske kunne din kone finde ny tryghed i, at du ville lære hende bedre at kende, sådan som hun er? Måske kunne hun under visse omstændigheder have sex med dig, selvom hun ikke har samme lyst, men blot vil være dig nær?

Måske skulle I overveje at snakke med en psykolog, der kunne møde jer begge uden fordømmelse, men med gode idéer og veje til at nå hinanden som de mennesker I er med både krop og sind.

Mange hilsener