Coronarestriktionerne er blevet lempet, og vi kan endelig kramme andre mennesker igen – eller hvad? I et indlæg, der blev bragt på Kristeligt Dagblads debatsider i mandags, skriver familierådgiver Lola Jensen, at krammeriet før coronakrisen var gået for vidt.
”Før corona var der alt for mange akavede og unødvendige krammere. Dem har jeg ikke savnet,” lød det blandt andet fra Lola Jensen. Og da Kristeligt Dagblad delte artiklen på avisens facebookside, skabte det synspunkt debat. Mange erklærede sig enige i udsagnet, blandt andre Peter Nedergaard, der i en kommentar skriver:
”Ja tak til ægte, varme, naturlige krammere med de, som står mig nær. Nej tak til akavede, stive krammere med nogen, som jeg ikke kender, eller som ikke står mig nær. Enig i at krammeriet var gået over gevind, var løbet løbsk.”
Kram bør kun være for nære relationer, mener flere. Victoria Trolle-Millbrath skriver:
”Enig. Jeg har altid hadet alt det amerikaniserede krammeri og luftkys. Hvad skal man bruge til mennesker, der virkeligt betyder noget for en, hvis man render rundt og krammer alle og enhver?”
Men Kristeligt Dagblads læsere tæller også pro-krammere. Adisa Ovcina skriver:
”Det er nu dejligt med et kram. Hellere det end den åndssvage albuehilsen”, og Guri Fangel Jørgensen tilslutter sig krammebanden med: ”Vil hellere give 10 kram for meget, end 1 for lidt!”
Enkelte læsere henvender sig direkte til hinanden for at sende en lille kramme-hilsen. Som Randi Wassmann Johansen, der til Charlotte Apel Mammen skriver:
”Jeg glæder mig til at kramme dig igen” og får et “Tak og i lige måde” tilbage.
Til slut en populær kommentar fra læser Jimmy Damgaard Poulsen. Han skriver følgende lille ordspil:
“Enig. Det var ved at kramme over.”