Læserne reagerer: Depressionsmedicin gik ud over sexlivet

Nogle gange skal man prøve flere forskellige præparater, før man finder den rette balance mellem god virkning og uønskede bivirkninger

To læsere reagerer nu på brevkorrespondancen mellem "Spørg om livet" og en kvindelig læser, der i sidste uge fortalte, at hendes sexlyst var forsvundet på grund af den depressionsmedicin, hun tog. (Arkivfoto).
To læsere reagerer nu på brevkorrespondancen mellem "Spørg om livet" og en kvindelig læser, der i sidste uge fortalte, at hendes sexlyst var forsvundet på grund af den depressionsmedicin, hun tog. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kære brevkasse

I sidste uge fortalte Agnete om sine problemer med manglende sexlyst og evne på grund af den antidepressive medicin Cipramil. Jeg har oplevet det samme og tog også på af præparatet i forbindelse med behandling for en stress-depression. Bivirkningerne i sig selv påvirkede mit humør og velbefindende meget i negativ retning.

Da jeg nogle år senere igen fik brug for behandling, var jeg meget lidt tilbøjelig til at tage den samme medicin igen. Det kunne jeg faktisk ikke overskue. Jeg fik så ordineret Brintellix. Medicinen er noget dyrere, men der er tilskud efter de første meget dyre udskrivninger, og her er jeg helt fri for bivirkninger, bortset fra noget morgenkvalme i de første måneder, men det gik over.

Jeg ved ikke, om I sådan kan give medicinanbefalinger i brevkassen, men jeg havde bare lyst til at videreformidle det. Det kan betyde rigtig meget at skulle have de beskrevne bivirkninger oven i, at man ikke har det godt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Venlig hilsen

Beate

Kære brevkasse

Tak for at I gjorde opmærksom på emnet om sex og antidepressiv medicin i sidste uge. Jeg kender det også fra min egen langvarige historie med tilbagevendende depressioner. I de perioder, hvor jeg har været deprimeret og ikke har fået noget medicin for det, har jeg heller ikke haft lyst til sex og har heller ikke orket at prøve på det. Det har været svært for min kone at undvære sex, men nok allermest fordi jeg ikke har kunnet bidrage med så meget fælles hjælp og energi, og fordi vores sociale liv blev meget begrænset, når jeg var depressiv og havde det dårligt. Hvad det angår, i disse coronatider, er det måske lidt lettere at være depressiv, fordi der ikke forventes så meget uden for hjemmet, og fordi kravene til at have det hyggeligt med andre af gode grunde er mindre.

Heldigvis har jeg det godt nu og har haft det længe efter igen at have fået Sertralin. Det virker godt på mig, men jeg har også nogle af de sexbivirkninger, som Agnete skrev om. Vi har imidlertid haft glæde af drug holidays, som I beskrev i sidste uges brevkasse. Jeg har også prøvet Viagra, og det hjalp også i en vis grad. Så mit råd er at snakke tingene igennem med sin læge eller psykiater både om depressionen og de bivirkninger, der kan opstå ved en medicinsk behandling. Der kan nogle gange findes en vej med de seksuelle forhindringer, selvom der måske kan gå en del tid, inden det lykkes.

Venlig hilsen

Martin

Kære Beate og Martin

Tak for breve med jeres erfaringer og råd. Vi har i brevkassen ingen kommercielle interesser i medicinfremstilling, så der er ikke nogen vanskeligheder ved at nævne forskellige præparater. Når Cipramil/Citalopram blev nævnt i sidste uge, betyder det ikke, at den medicin er hverken værre eller bedre end mange andre antidepressive midler. Men den har været meget udbredt og er blevet anvendt af rigtig mange mennesker i de seneste 30 år i hele verden.

Overordnet set er det især de præparater, der påvirker serotoninsystemet i hjernen, som kan have seksuelle bivirkninger. De kaldes også ssri-præparater, og der er forskellige slags af dem, og de hedder blandt andet Cipramil/Citalopram, Fontex/Fluoxetin, Zoloft/Sertralin og Seroxat/Paroxetin. Også Venlafaxin, som er lidt anderledes end de nævnte mediciner, påvirker serotoninstofskiftet.

Og det er rigtigt, at der også findes andre midler som for eksempel Brintellix, Moclobemid, Mirtazapin og Bupropion, som ikke har de samme seksuelle bivirkninger. En del gange kan de være en god hjælp og et alternativ til de mere gængse præparater.

Tingene er ofte mere komplicerede end blot at opdele medicinen i forskellige bivirkningskasser. For i mange tilfælde kan det være sådan, at den antidepressive virkning og eventuelle bivirkning er meget forskellig fra person til person alt efter hvilken medicin, det drejer sig om. Man kan for eksempel godt komme ud for, at et ssri-præparat ikke virker, mens et andet gør. Eller at et præparat giver seksuelle bivirkninger, mens et andet i samme gruppe ikke nødvendigvis har det som bivirkning

Man kan også være i den situation, hvor medicin, som ikke almindeligvis giver seksuelle bivirkninger, slet ikke virker. Så det er godt, at der findes mange forskellige præparater, for depression er en alvorlig lidelse, som invaliderer rigtig mange mennesker.

Målet med forskningen i medicinsk behandling af en folkesygdom som depression er at finde midler, som virker bedre og hurtigere end de foreliggende, og som samtidig ikke har nogen bivirkninger. Det varer nok en del år, før det lykkes.

Hvis depressionen er af lettere eller moderat grad er der almindeligvis ikke en umiddelbar indikation for at få medicinsk behandling. Da er det vigtigt i første omgang at undersøge, om man kan finde hjælp ad anden vej. Her tænker vi på en grundig gennemgang af, hvordan man har indrettet sit liv. Om man for eksempel bruger flere kræfter, end man har på sit arbejde, eller om man prøver at holde fast i nogle relationer, som ikke er specielt sunde. Eller om man er i underskud af tid til det, som man opbygges af. Kun ved at blive klar over disse ting, er der mulighed for at ændre det.

Måske lever man i en kronisk konflikt med sig selv eller andre, som er meget svær at løse. Måske kan man først se en udvej, hvis man vover at dele sine tanker om det med en neutral hjælper. Fastlåste situationer og urealistiske forventninger til sig selv eller andre kan i det hele taget tære på kræfterne og bidrage til, at en depression udvikler sig. Nogle mennesker oplever også, at en eller anden belastning eller krise kan trigge og måske fremkalde svære ting fra opvæksten eller tidlige tab, som bringer en depression med sig.

I sådanne tilfælde kan man have god gavn af psykologbehandling.

Det kan også være vigtigt at se på kost og motion og for eksempel holde en pause med alkohol i nogle måneder. At komme i god fysisk form og stoppe med alkohol i længere tid, kan være det rigtige skub til at tænke klarere og få de depressive symptomer til at vige.

Seksualiteten har også godt af, at hverdagens belastninger nedsættes til et rimeligt niveau, og at kroppen kommer i god form.

Egentlig er det først, når de ovenfor nævnte ting er afprøvet, og hvis depressionen ikke bedres og måske går over i svær udgave, at der er et klart behov for en medicinsk behandling. Heldigvis er der ofte en hjælp ad den vej.

Der skal nogle gange prøves flere præparater, og nogle gange også i kombination både i forhold til den gode virkning og eventuelle bivirkninger. Med god hjælp af læge eller psykiater kan det heldigvis ofte lykkes.

Mange hilsener