Prøv avisen

Landsbyerne er ikke dømt til afvikling

Ifølge Hanne Tanvig, forsker og seniorrådgiver ved Københavns Universitet med speciale i landdistriktsudvikling, er der en stor interesse for at flytte ud fra storbyerne, især hos mange unge børnefamilier. Blandt dem, der har taget turen fra Aarhus til Djursland, er familien Svinth, der har købt hus i landsbyen Rosmus. – Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Nye initiativer forsøger at lokke tilflyttere til mindre landsbyer, hvor affolkning og tomme huse ellers har været en kendsgerning. Mange mennesker vil gerne flytte fra storbyen og ud på landet, viser forskning, og der er derfor stor interesse for at finde frem til de rette incitamenter

Flyt til Østdjurs og få 100.000 kroner til at istandsætte det hus, du køber. Bliv samtidig en del af et bofællesskab. Og måske allervigtigst: forpligt dig på at gøre en aktiv indsats for den landsby, du bosætter dig i.

Sådan lyder tilbuddet fra projekt ”Nyboskab”, der forsøger at lokke nye tilflyttere til Djursland. Projektet er et samarbejde mellem Syddjurs Kommune og Landsbyfællesskabet Østdjurs, der er 14 landsbyer, som i fællesskab arbejder for at sikre det gode liv for dem, der allerede bor her – og har et stort fokus på at trække nye borgere til.

”Nyboskab” er blot et af flere initiativer rundt om i landet, der forsøger at gå imod en udvikling med tomme boliger og butikker i landsbyerne, hvor den enkelte landsby er alvorligt udfordret på sin reelle overlevelse, men også mangler de basale tilbud som skole, indkøb og pleje, der er nødvendige for at tiltrække nye indbyggere og for at sikre ”det gode liv” for dem, der allerede bor der.

”Men afviklingsdagsordenen er ikke uafvendelig,” lyder det fra Hanne Tanvig, der er forsker og seniorrådgiver ved Københavns Universitet med speciale i landdistriktsudvikling.

”Vi ser faktisk en stor interesse for at flytte ud fra storbyerne, især hos mange unge børnefamilier. Og dér kan en økonomisk håndsrækning, selvom den er begrænset, måske være den faktor, der udløser beslutningen om at flytte på landet. Som aktionsforsker arbejder jeg blandt andet også selv med et initiativ på Broagerland i Sønderborg Kommune, hvor de lokale i fællesskab ønsker at udvikle egnen ved at etablere nye bo- og arbejdsfællesskaber for at trække nye folk og erhversvliv til, og vi kigger meget mod initiativet på Djursland for inspiration,” siger Hanne Tanvig.

Forskeren peger på, at det i disse år især hviler på civilsamfundet at vende udviklingen, ”for det er borgerne selv, der må ind at skabe rammerne, når velfærdsstaten ikke længere sikrer, at der for eksempel er skole og ældreomsorg i landsbyerne. Men netop dén opgave er der også mange, der gerne vil gå ind i. Derfor er idéen fra Djursland om, at der med det økonomiske tilskud følger en forpligtelse på landsbylivet, rigtig fin,” siger Hanne Tanvig, der også fremhæver, at nye arbejdspladser og erhvervsliv er vigtige at tiltrække, ”men både teknologi og globalisering gør, at det sagtens kan lade sig gøre i dag, selv uden for de store byer. Mange af de nye tilflyttere har ofte jobbet med eller skaber et nyt erhverv der, hvor de flytter til”.

Realdania er som filantropisk forening engageret i byudvikling over hele landet. Og som projektchef Simon Harboe forklarer, så er der store geografiske forskelle på de udfordringer, landområderne står med.

”I Vestjylland er der arbejdspladser, men mangel på tilflyttere, mens et sted som Lolland helt generelt er udfordret på væksten. Derfor er det også forskellige tiltag, der skal tages. Men overordnet kan man sige, at vi i stedet for at tale om ’vækst’ og ’tilflytning’ burde være mere optaget af ’omstilling’. For eksempel kan man ved at gå sammen med andre landsbyer i samme situation få et fint mødested i én af landsbyerne og en fin hal i den anden, i stedet for tre forsømte forsamlingshuse og fire nedslidte haller,” siger Simon Harboe og understreger: ”at der altså stadig bor godt en million mennesker i landsbyer og på landet herhjemme, og at der er tegn på, at flere faktisk gerne vil flytte ud af de større byer. Ikke mindst på grund af huspriserne. Og jeg tror, Djursland ser rigtigt ved at satse på bofællesskaber, for der er en kæmpe efterspørgsel efter at bo på andre måder end det traditionelle parcelhus.”

Jørgen Brøgger er en af dem, der håber på, at netop et projekt som ”Nyboskab” kan trække folk til Djursland. Og gerne en masse børnefamilier. Han bor selv på den slægtsgård i området, hvor han blev født for 70 år siden, og han har set, hvordan afviklingen af de tidligere så driftige landsbyer har taget fart i de senere år.

”Men jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår, hvad man vil inde i storbyerne. Herude kan man jo få et godt hus til meget billigere penge, og samtidig får man naturen og et fællesskab, som jeg godt kunne forestille mig, at mange fortravlede forældre kunne have brug for, hvor man for eksempel kunne slippe for selv at lave mad og i stedet spise sammen en gang om ugen eller skiftes til at hente børnene,” lyder det fra Jørgen Brøgger, der som tidligere byrådsmedlem for Venstre i Syddjurs Kommune også har den holdning, ”at hvis vi ønsker en udvikling i stedet for en afvikling af landsbyerne, så er vi selv nødt til at gøre noget lokalt. For ellers sker det ikke”.