Larmer vi for meget, når vi er udenfor?

Sommeren er på vej, og der er mange mennesker på strande, i parker, på altaner og i haver. Men hvad der for nogle er lig med fryd og gammen, kan opleves som støj for andre. Måske opstår problemerne, fordi man venter for længe med at beklage sig

Mange mennesker strømmer ud, når solen skinner. Det kan skabe støjproblemer for nogle, når der for eksempel er soundbokse med i offentlige rum. – Arkvifoto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix.
Mange mennesker strømmer ud, når solen skinner. Det kan skabe støjproblemer for nogle, når der for eksempel er soundbokse med i offentlige rum. – Arkvifoto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix.

Siden 77-årige Else Grønlund for 17 år siden flyttede ind i en lejlighed i Godsbane-området i midten af Aarhus, har hun og hendes mand jævnligt været generet af byggelarm og af musikstøj fra unge, der holder fest om aftenen og i weekender.

”Når vi sidder om eftermiddagen og gerne vil spise noget frokost eller drikke en kop kaffe på altanen, er vi nødt til at trække indenfor. Rent mentalt bliver jeg tyndslidt af det. Vores nabo flytter mange nætter ud i køkkenet og sover der, fordi hun ikke kan holde til støjen i soveværelset,” siger Else Grønlund.

Nogle beboere i Brabrand Boligforenings seniorafdeling i Sonnesgade, hvor parret bor, har startet en gruppe imod støjen. De kontakter jævnligt politiet, klager til Aarhus Kommune og opsøger også selv indimellem de mennesker, som holder fest, for at få dem til at skrue ned for musikken.

”Nogle unge er ret egoistiske. Det virker, som om parolen er, at når der skal festes, så skal der virkelig festes igennem. Vi bor tæt sammen i boligforeningen, og selvom vi har pænt store lejligheder, kunne vi ikke drømme om at spille høj musik for åbne vinduer og døre. Det ligger i vores gener, at det gør man ikke,” siger hun.

Når sommeren melder sin ankomst, strømmer børnene ud i haverne og på trampolinerne, der bliver holdt middagsselskaber på altanerne, villa-ejerne finder de larmende haveredskaber frem, og unge hører høj musik i parker og på strande.

Gennem de seneste to måneder har Østjyllands Politi modtaget dobbelt så mange anmeldelser om støj i forhold til, hvad de plejer at modtage i lignende perioder. I maj var der 161 anmeldelser om folk, der enten inde eller ude hørte musik så højt, at det generede andre.

Forsker i kultur ved Aarhus Universitet Anette Vandsø påpeger, at klager over støj i især storbyer er et ældgammelt fænomen. Under arbejdet med sin bog ”Lyd” i Tænkepause-serien på Aarhus Universitetsforlag faldt hun over en af de gamle romerske digtere, der skrev klagesange over, at han ikke kunne sove, fordi der var så meget larm i Rom. Alligevel vurderer hun, at mennesker i dag er blevet dårligere til at tage hensyn til hinanden, fordi vi i samfundet ikke bliver trænet i, hvad det vil sige at støje.

”Det er svært at sige noget generelt om, hvornår lyde er støj. Vi har nogle regulativer for, hvor meget en bil, husholdningsmaskiner eller fester må larme, men lyde, som ikke er særligt belastende for mig, kan være enormt støjende for dig. Det kommer an på, hvor lydfølsomme vi er som individer. Lige nu er der ingen steder, hvor vi øver os i, hvordan vi er sammen rent lydligt. Det vil helt klart være en god idé at træne i for eksempel musikundervisning,” siger hun.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kan støj gennem længere tid have alvorlige konsekvenser for helbredet. Derfor skal støjproblemer også tages alvorligt, mener Anette Vandsø. Hun vurderer, at mange mennesker godt kan glemme verden udenfor, når man bevæger sig rundt i sin egen lydboble eller med sine venner.

”Det handler om, hvad det er for nogle kontrakter, man har med hinanden. I villa-områderne kan der for eksempel opstå problemer, når søndag for ét menneske er en dag i stilhed, mens det for andre er en dag, hvor man tager en tørn med havearbejdet. På samme måde kan et område i byen være hjem for nogle mennesker, mens det for andre mennesker er en festzone,” siger Anette Vandsø.

Hun pointerer, at frustrationerne over støj især opstår, når der er tale om lyde, man ikke selv kan kontrollere. Det er et synspunkt, Sandra Lori Petersen deler. Hun er postdoc ved institut for antropologi på Københavns Universitet og arbejder på et forskningsprojekt om nabostøj.

Ifølge hende handler oplevelsen af støj blandt andet om, hvilken sammenhæng man er i. Derfor vurderer hun også, at der er stor forskel på, hvordan vi opfatter støj i hjemmet og i det offentlige rum.

”Særligt i Skandinavien har vi en forventning om, at hjemmet er et privat sted, som man har en rimelig grad af kontrol over. Det tror jeg er meget vigtigt i forhold til at forstå, hvorfor folk kan opleve så utroligt store støjgener fra naboerne. Det kan være enormt frustrerende at opleve et kontroltab, og det er det, når man ikke selv kan regulere andres lyde,” siger hun.

Sandra Lori Petersen vil ikke gøre sig til dommer over, om mennesker er blevet mere hensynsløse, når det kommer til støj. Men en ting, der går igen hos deltagerne i hendes forskningsprojekt, er, at flere af forskningsdeltagerne har svært ved at udtrykke deres behov. Mange mennesker er bange for at skabe en konflikt, og derfor kan det være svært eksempelvis at bede andre mennesker om at skrue ned for musikken eller slukke for hækkesaksen.

”Det, jeg tit møder, er, at folk køber ind på idéen om, at vi alle sammen skal være rummelige og tolerante, og derfor venter de enormt lang tid, før de siger noget. Problemet når at hobe sig op og blive meget stort. Der tror jeg, det vil være en stor fordel, hvis man øver sig i at sige fra noget tidligere og ikke antager, at de, der laver lydene, ved, at de generer andre,” siger hun.

Ifølge hende er det derfor vigtigt at tale med andre, hvis man oplever støjproblemer.

”Hvis man kender sine naboer, har man mindre tendens til at være generet af deres lyde som støj. Det samme gælder, hvis man identificerer sig med sine naboer. Det tror jeg handler om, at vi har lettere ved at forestille os, hvor lydene kommer fra, og hvorfor det giver mening for den person at lave lydene. Støj er relativ, og en lyd bliver ikke pr. definition til støj, når den opnår et vist antal decibel. Hvis naboerne har mere synkrone livsrytmer, kan det være, man synes, det er hyggeligt, at naboen spiller høj musik om eftermiddagen. Det bliver en tryghed,” siger Sandra Lori Petersen.

I takt med at flere mennesker flytter til byerne, bliver hensyntagen til hinanden også mindre, vurderer forsker i bysociologi og naboskab ved Aalborg Universitet Anja Jørgensen. Det betyder ikke, at mennesker er blevet mere egoistiske med tiden, men at der bor flere på et mindre areal.

”Normer for adfærd, hvad enten det er i det offentlige rum eller andre typer af rum, hviler rigtig meget på, at der er en gentagenhed i de sociale relationer, vi indgår i. Hvis man for eksempel kører i tog med de samme mennesker hver dag, vil der opstå en form for norm og hensyntagen. Det samme gælder for mennesker, der bor side om side,” siger hun og fortsætter:

”Hvis vi ikke ser hinanden andet end få gange i flygtige momenter, risikerer vi at miste omtanke for hinanden. Vi tænker ikke lige over, om musikken er lidt for høj, eller om vi råber lidt for meget nede i gården.”