Prøv avisen

Leg gør det let at lære noget nyt om livet – også for de voksne

Voskne har brug for legen for at undersøge tilværelsens uforudsigeligheder, siger legeforsker. Foto: Ian Lishman/Iris/Ritzau Scanpix

At lege er blevet mere socialt acceptabelt blandt voksne de senere år. Og den udvikling er positiv, fortæller legeforsker og forfatter til en ny bog om leg

Når Marc Malmdorf Andersens ældste datter tildeler ham rollen som en ond superskurk og præsenterer sig selv som en kung fu-kyndig ninja, er hun selvfølgelig godt klar over, at hun ikke i virkeligheden er en ninja.

”Men hun tester alligevel en række hypoteser om, hvad der mon ville ske, hvis hun virkelig var en ninja, der stod ansigt til ansigt med sin ondsindede ærkerival. Men hvorfor gør hun egentlig det? Set fra et evolutionspsykologisk perspektiv er sådan en leg egentlig lidt spøjs, fordi den koster energi og samtidig ikke har nogen åbenlys funktion for hverken overlevelse eller reproduktion,” siger Marc Malmdorf Andersen, legeforsker og postdoc ved Aarhus Universitet.

Så hvorfor har mennesket overhovedet behov for at lege? Det spørgsmål stiller forskeren i sin nye bog ”Leg”, der udkom i denne uge som en del af Aarhus Universitetsforlags serie ”Tænkepauser”. Svaret er, at det først og fremmest handler om læring gennem livet.

Når et barn synes, at noget er sjovt at lege med, skyldes det, at det har fundet noget, som er tilpas uforudsigeligt. Helt små børn vil helst se på visuelle stimuli, der hverken er for simple eller for komplekse. Det samme gælder for lege.

”I perceptions- og udviklingspsykologien taler man om det såkaldte ’Guldlok-princip’, som har hentet sit navn i eventyret om Guldlok og de tre bjørne. I eventyret vælger Guldlok for eksempel den grød, der ikke er for varm, ikke er for kold, men er lige tilpas. Når børn piller, eksperimenter og udforsker verden, vælger de på samme måde det niveau, der passer til dem, og det betyder blandt andet, at de gennem legen kan optimere deres indlæring,” siger Marc Malmdorf Andersen.

Ved at splitte mors toilettaske ad eller tømme fars sokkeskuffe undersøger barnet dermed ukendte og uforudsigelige fænomener, som langsomt gennem legende interaktion gøres forudsigelige.

Det er ofte nemt at identificere, når børn leger, fordi de stadig har begrænset viden om verden omkring dem. Men når det gælder voksne, er det straks mere vanskeligt, fortæller Marc Malmdorf Andersen.

”Vi voksne har levet længere og derved indsamlet så meget viden, at vi ikke længere behøver at hoppe i sengen eller gå baglæns gennem stuen for at eksperimentere med, hvordan vi bevæger os. Vi føler os sikre – og til tider måske også for sikre – på, at verden fungerer på helt bestemte måder,” siger han.

Al den indsamlede viden tillader voksne at navigere ubesværet igennem alt fra fødevarer til fødselsdage, te-selskaber og trafiklys. For jo mere viden, vi samler om livet, jo mere overbeviste er vi om, at livet ser ud på en bestemt måde.

”Tag dog ikke fejl,” siger Marc Malmdorf Andersen, ”selvom voksne ikke leger så meget som børn, så leger vi faktisk en del.”

Men hvis formålet med leg er at skabe dygtige og informerede voksne, hvorfor leger mange så videre langt ind i voksenlivet? Det skyldes ifølge legeforskeren, at vores menneskehjerne har en uudslukkelig tørst efter at forudsige verden omkring os.

”Ligesom børn opstiller vi voksne også et væld af hypoteser, som vi hele tiden afprøver. Hjernen laver med andre ord hele tiden en række forudsigelser, som testes og afprøves igen og igen. Men imens små børn til deres forældres store frustration kan have behov for at teste hypoteser om, hvad man ellers kan bruge havregrød til, ved voksne godt, at havregrød helst skal puttes i munden. Nogle gange møder voksne dog alligevel uigennemskuelige og tilpas uforudsigelige fænomener i tilværelsen. Og disse nye oplevelser kan være særligt interessante. For når vi pludselig ikke føler os sikre på, at vi kan forudsige, hvad der kan ske i en given situation, kan det blive en invitation til leg,” siger Marc Malmdorf Andersen og fortsætter:

”Vi mennesker kan nemlig godt lide den bevægelse, der sker, når noget ændrer sig fra at være uforudsigeligt til at blive forudsigeligt. Den rutsjebanetur kan være rigtig sjov og underholdende, og så lærer den os tilmed ofte noget nyt om tilværelsen.”

I de seneste år har vi fået et samfund, hvor vi på mange måder leger mere, hvad enten det gælder vores fritidsaktiviteter eller spil på mobiltelefonen. Men traditionelt set har voksenleg været noget, som har været tabuiseret i de fleste vestlige lande.

”Der er en del forskning, der viser, at voksne traditionelt set forbinder leg med noget, der ikke må vises foran andre voksne, fordi det er barnligt, og fordi voksne forventes at være pligtopfyldende og produktive. Men i Danmark og store dele af den vestlige verden er leg blandt voksne i stigende grad blevet mere socialt acceptabelt de senere år,” siger han.

Marc Malmdorf Andersen leger selv ofte med sine to døtre på to og seks år. Særligt legeslåskampe, hvor han giver sig selv et handicap ved for eksempel at sætte sig på hug eller tage en arm bag ryggen. Det skaber også for ham en uforudsigelig situation, som han kan udforske ved at lege med. På samme måde nævner han i sin nye bog også en af sine venner, der ofte står alene foran spejlet og leger, at han holder en takketale som følge af at have vundet Nobelprisen for på den måde at undersøge, hvordan han ville tage sig ud i en given situation. Men i dette eksempel er kodeordet dog stadig, at det foregår alene, fortæller Marc Malmdorf Andersen.

”Det er stadig ikke helt aftabuiseret for voksne at lege med andre voksne. Men faktisk leger rigtig mange voksne, når de er alene eller sammen med mennesker, som de kender rigtig godt, og som de stoler på,” siger Marc Malmdorf Andersen og fortæller, hvordan leg med en ægtefælle kan bestå i alt fra at danse en dramatisk improviseret tango hen over stuegulvet til interne drillerier.

”Mange mænd og kvinder mener faktisk, at leg er en helt essentiel del af et velfungerende parforhold,” siger han.

At leg er blevet mere acceptabelt handler måske om samfundets generelle modernisering på vej mod en stadigt større frigørelse af individet. Og at det er blevet mere i orden at fremvise sin legeinteresse som for eksempel mobilspil til andre, selvom man for længst har passeret de 60 år, er kun positivt, mener Marc Malmdorf Andersen.

”En verden uden leg ville være et trist sted. For leg er livsvigtigt og hjælper mennesket med at forstå, udforske og ikke mindst forandre omverdenen,” siger han.

Allerede i 1793 skrev den tyske filosof Friedrich Schiller, at ”kun når mennesket leger, er det helt og fuldt menneske.” Og en række af historiens mest kreative mennesker har ofte været særligt legesyge. Den østrigske komponist Mozart spillede musikalske sekvenser baglæns, og den skotske læge Alexander Fleming, der opdagede penicillinen, mente, at hans arbejde bestod i ”at lege med mikroorganismer”.

”Alexander Fleming var ekstremt specialiseret, men prøvede alligevel ofte at bryde med reglerne inden for sit eget forskningsfelt. Måske var det netop det, der tillod ham at blive overrasket, opdage nye muligheder og se nye mønstre,” siger Marc Malmdorf Andersen.

En verden uden leg ville være et trist sted. For leg er livsvigtigt og hjælper mennesket med at forstå, udforske og ikke mindst forandre omverdenen

Marc Malmdorf Andersen