Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

En dag i Leif Geertsens liv set med Googles øjne

Når Leif Geertsen er på farten, bruger han Google Maps til at finde vej. Tjenesten lagrer således hans aktuelle lokalitet flere gange i døgnet. Alle fotos: Julie Meldhede Kristensen

Hver gang man går på nettet, afsætter man digitale fodspor, som siger meget om vores privatliv og vaner. Kristeligt Dagblad har kortlagt en dag i pensionist Leif Geertsens liv ud fra de data, der er gemt om hans færden på telefon og tablet, for at vise, hvordan alle sætter digitale spor

Siden 66-årige Leif Geertsen gik på pension fra sit administratorjob i DSB for nogle år siden, har han blot fået endnu mere travlt. Den digitale kalender på hans tablet er fyldt med aftaler med familie og venner og møder med Ældre Sagen. Her redigerer han blandt andet det lokale blad med aktiviteter fra de københavnske lokalafdelinger.

I perioderne op til udgivelse hver anden måned bruger han adskillige timer foran skærmen hver eneste dag. Andre tidspunkter er mere ”stille og rolige”, som han siger. Men lige meget hvilken ugedag det er, sørger han altid for at få tjekket sin e-mailkonto, vejrsituationen og avisens nyhedsoverblik på sin smartphone og tablet, som begge bruger det Google-udviklede styresystem Android. Og ofte når han også at bruge en række andre apps, der er med til at gøre hverdagen lettere for ham og hustruen.

Kristeligt Dagblad har med hjælp fra avisens it-ekspert og programmør Kristoffer Arrild sat sig sammen med Leif Geertsen i hjemmet i København og undersøgt, hvad hans telefon, tablet og udvalgte apps egentlig indsamler af data om hans vaner og daglige adfærd, og hvor meget vi på baggrund heraf har mulighed for at sige om ham som menneske.

Kort sagt: Vi har kortlagt, hvordan et døgn i Leif Geertsens liv ser ud – i hvert fald ifølge Google.

07.39: Tjekkede vejrsituationen

Kristoffer: ”Google har bemærket, at det første, Leif gjorde i går, var at gå ind på DMI’s vejr-app.”

Leif: ”Ja, hver morgen indleder jeg dagen med at se, hvordan vejret bliver i dag.”

Kristoffer: ”Jeg kan også se, at den såkaldte placeringstilladelse for appen er slået til. Så DMI ved, hvor Leif befinder sig, når han bruger appen. På den måde vises vejret fra Leifs nuværende position, uden at han selv skal søge efter en konkret by eller egn. Da Leif bruger appen frem for hjemmesiden, er det dog kun DMI, der har adgang til den data, der bliver gemt om ham, til for eksempel statistik og markedsføring. Det eneste, som Google kan se, er, at han har brugt appen.”

07.40: Læste dagens nyheder på Informations app

Leif: ”Jeg får ikke en papiravis tilsendt. Det er meget billigere og nemmere at læse e-avisen på min tablet.”

Kristoffer: ”Appen har ikke adgang til tablettens hardware – altså kameraet, mikrofonen og lignende. Men det ændrer ikke på, at avisen – i det øjeblik, man som abonnent logger ind – har mulighed for at se, hvilke slags artikler brugerne klikker på, og hvor lang tid der bruges på at læse en artikel.”

Leif: ”Jeg vidste ikke, at man kunne se, hvilken slags artikler jeg læser. For så kan man jo begynde at kategorisere mig politisk. Men bare fordi jeg for eksempel læser en artikel om et givent emne, betyder det jo ikke, at jeg sympatiserer med det. Tværtimod.”

08.22: Tjekkede e-mail, kalender og huskeliste

Leif: ”Jeg ejer ikke længere en papirkalender. At have kalenderen digitalt har den fordel, at den er ’uendelig’. Desuden har jeg den altid på mig. Hvis jeg skal lave en aftale med tandlægen, så ved jeg, om jeg har tid. Jeg er, hvad jeg vil kalde et ’systematisk ordensmenneske’. Derfor har jeg også en huskeliste på min tablet. Deri står, at jeg i morgen skal vaske sengetøj, og dagene efter skal jeg ordne badeværelse. I går støvsugede jeg. Når jeg skriver opgaver på min huskeliste, flyttes de også over i min digitale kalender automatisk. De arbejder på en måde sammen, kan jeg se.”

Kristoffer: ”Ja, da e-mailservicen Gmail, kalenderen og huskelisten alle er nogle af Googles gratisprogrammer, har Google adgang til alt indhold. I princippet har Google altså mulighed for at vide, at Leif skal vaske tøj i morgen eller støvsugede i går. Det kan de bruge til at lave deres profil af Leif. Jo mere de ved om dig, jo mere kan de målrette og skræddersy deres annonceprofiler. Da man som forbruger af tjenesterne ikke har mulighed for at vide, hvor meget Google rent faktisk udnytter og bruger informationen, er det derfor værd at tænke over, hvad man skriver i sine e-mails eller sin kalender.”

Leif: ”Det er vel i realiteten også derfor, at Google er gratis. Videresalg af mine oplysninger er deres måde at tjene penge på, og til gengæld tilbyder de for eksempel mailkontoen og så videre gratis. Jeg synes, at det er rart, at tjenesterne er gratis. Jeg gider ikke betale for det, når jeg ved, at jeg kan få det gratis. Det ville være spild af penge.”

11.00: Loggede ind på e-Boks

Kristoffer: ”Google har ikke mulighed for at finde frem til, hvad Leif lavede i sin e-Boks i går, men har blot registreret besøget.”

13.40: Har været til møde hos Ældre Sagen og slået en rutevejledning op til Audika Hørecenter

Kristoffer: ”Google kan faktisk umiddelbart ikke se, at Leif har været hos Ældre Sagen, fordi han i det tidsrum ikke har haft telefonen oppe af lommen. Men idet han går ud derfra og søger efter en ny destination, Audika Hørecenter, på Google Maps, finder appen også hans aktuelle lokalitet. Her kan Google ret præcist se, at han befinder sig på Valdemarsgade 8 i København, hvor Ældre Sagens aktivitetscenter ligger, og den information har de nu gemt om hans fysiske færden.”

16.33: Købte ind med Coops app

Kristoffer: ”Coops app fungerer på den måde, at den samler kvitteringer og målretter særtilbud til den enkelte forbruger.”

Leif: ”Ja, jeg har sat den til, således at jeg får tilbud fra SuperBrugsen og Irma, fordi det er de Coop-butikker, jeg handler i. For eksempel har jeg valgt at aktivere det her tilbud på en rødvin, Upupa, så jeg får den billigere, når jeg er nede at handle. For det synes jeg er billigt.”

Kristoffer: ”Har du lagt mærke til, at der er sammenhæng mellem, hvad du får af tilbud, og hvad du køber?”.

Leif: ”Jeg tror, at alle får de samme tilbud.”

Kristoffer: ”Nej. Jeg bruger for eksempel også denne app. Og jeg får tilbud på hundemad, fordi den har indsamlet information om, at det er et produkt, jeg har købt før. På samme måde vil jeg gætte på, at du ofte handler økologisk – ud fra de tilbudsforslag, som appen giver dig.”

Leif: ”Det er fuldstændig rigtigt.”

Kristoffer: ”Vi kan for eksempel se kvitteringen fra din tur i Irma i Frederiksborggade i går. Der har Coop registreret, at du blandt andet har købt økologisk æblemost.”

Leif: ”Så jeg har alle mine regninger samlet derinde. Når jeg går i byen, bruger jeg sommetider også den, der hedder ’Scan og betal’, så scanner jeg stregkoden nede i butikken, og så trækker den prisen på mit kort.”

Kristoffer: ”Derfor har appen også adgang til telefonens kamera. For du bruger kameraet for at kunne scanne varerne nede i butikken. Det er der sådan set ikke noget i vejen for, selvom tilladelser til at bruge kameraet altid er noget, man bør overveje, hvorvidt er nødvendigt. For en koncern som Coop er det dog så vigtigt at bevare sin integritet og beholde sine data selv, så jeg kunne på ingen måde forestille mig, at Leifs køb af æblemost eller Upupa-rødvin pludselig vil være at finde i en skræddersyet Google-reklame.”

17.50: Løste sudoku

Kristoffer: ”Googles aktivitetsoversigt viser også, at Leif løser sudoku flere gange om dagen. Isoleret set er det ret ligegyldige informationer, men de bidrager igen til din annonceprofil.”

20.59: Loggede ind på sin Skagenfood-app

Leif: ”Jeg får meddelelser på min telefon om, at der er nogle gode tilbud på Skagenfood, og så går jeg ind og tjekker det. Hver anden uge bestiller vi også måltidskasser fra Skagenfood.”

Kristoffer: ”Selvom Leif igen formentlig ikke har behov for at hemmeligholde, at han køber mad fra Skagenfood, er det her, at værdien bliver skabt for Google. For så er Leif sikkert også et emne for reklamer for eksempelvis Aarstidernes eller Nemligs måltidskasser.”

Frekvensen af Leif Geertsens besøg på de forskellige apps er altså med til at lave en profil, der siger noget om, hvem han er som menneske, forklarer Kristoffer Arrild. Men der findes ikke noget sted, hvor man som bruger kan se den dynamiske annonceprofil over ens interessefelter, som tjenesterne stykker sammen ud fra datamængden.

”Derfor er det ofte også uhyre svært at regne ud, hvor stor en del af den mængde data Google og de forskellige udbydere egentlig bruger til at lære os at kende. Som forbruger bør man derfor gå kritisk til de apps, man bruger, og hver eneste gang vurdere, om det nu er nødvendigt, at alle apps skal have adgang til kamera, mikrofon og kontaktbog for eksempel,” siger Kristoffer Arrild og peger under telefonens indstillinger på Leif Geertsens Rejseplan-app.

”Her har jeg for eksempel svært ved at se en god grund til, at Rejseplanen skal have adgang til Leifs kontaktbog,” siger Kristoffer Arrild, hvorefter de slår tilladelsen fra i fællesskab.

Leif Geertsen selv er ikke overrasket over, at der indsamles og lagres en masse data om ham.

”Jeg har læst tilstrækkeligt meget om det til, at jeg ved, at Google ligger inde med en kolossal informationsmængde. Jeg bliver ikke skræmt af det, og jeg får ikke lyst til at lave ret meget om på mine indstillinger. Jeg har den holdning, at de it-værktøjer, jeg bruger, skal hjælpe mig i hverdagen og har en bevidsthed om, at Google i den forbindelse opsamler visse data,” siger Leif Geertsen.

På sin telefon har Leif Geertsen en samlet liste i Coop-app’en over alle de varer, han har købt. På den måde har både Coop og han selv et præcist overblik over, hvad han køber.
Af Googles aktivitetsoversigt fremgår det, at Leif Geertsen hver dag blandt andet bruger tid på at løse sudoku, læse nyheder og sende e-mails i hjemmet.
Google ved fra den digitale huskeliste, som Leif Geertsen skriver hverdagens gøremål ind i, at han støvsugede hjemmet i går.