Prøv avisen

Mødregrupper bliver til familiegrupper for at inddrage far: Hvor står de traditionelle grupper så?

Det var 1970’ernes kvindebevægelse, der satte skub i idéerne om, at mødre skulle ­inspirere og hjælpe hinanden. Siden satte de kommunale sundhedsplejersker det hele i system, og i dag er de i høj grad selvkørende. – Arkiv Foto: Leif Tuxen

Kommunerne inddrager i langt højere grad fædrene, når de tilbyder forløb til nybagte forældre. Men hvor stiller det de traditionelle mødregrupper? Kristeligt Dagblad har taget temperaturen på de både afholdte og udskældte mødregrupper

Pludrende babyer, barnevogne på rad og række samt bekymringer og glæder ved at være nybagt mor.

I flere årtier har kvinder mødtes for at søge råd, vejledning og trøst hos andre nybagte mødre i de traditionelle mødregrupper, der opstod som et produkt af kvindefrigørelsen i 1970’erne. Her var kvinder stærke sammen, og der var adgang forbudt for fædrene.

Men i dag er det anderledes. Manifesteret i EU’s beslutning om øremærket barsel til fædre og et stigende fokus på hele familien er rollen som far sat på dagsordenen både politisk og i hjemmene. Er den ligestillingskamp, der var med til at skabe mødregrupperne i sin tid, nu ved at tage pusten ud af dem igen? Bare med omvendt fortegn?

I Tønder Kommune arbejder Susanne Rank Lücke. Ud over at være sundhedsplejerske er hun også formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hun mener, at der stadig er behov for mødregrupperne.

”Når jeg er hos mødrene, oplever jeg, at de selv efterspørger og gerne vil mødregrupperne,” fortæller hun.

Der er selvfølgelig også nogen, der enten springer fra eller ikke har lyst til at deltage. Eksempelvis fordi kvinderne har travlt med andre ting, afstandene mellem de nybagte mødre på landet gør det besværligt, eller man har nogle veninder, man hellere vil dele sine oplevelser og erfaringer med. Men hun mener, at der er brug for mødregupperne, blandt andet fordi de er med til at skabe netværk.

”Hvis man er tilflytter, har man måske ikke lært byen at kende endnu. Her er mødregrupperne en god måde at lære folk at kende på,” siger Susanne Rank Lücke og tilføjer, at mange mødre i dag er meget aktive. De vil gerne gå til babysvømning og salmesang, og der er det trygt at have nogen at følges med. Det samme gælder for fædrene, når de er på barsel.

Ligesom mange andre steder deltager sundhedsplejersken i Tønder Kommune et kvarters tid, når kvinderne mødes første gang. Herfra er gruppen på egen hånd, medmindre der opstår udfordringer, hvor kvinderne har brug for faglig hjælp, for eksempel i forbindelse med amning.

I andre kommuner udfaser man så småt de traditionelle mødregrupper. For eksempel i Brøndby Kommune, hvor man siden årsskiftet har indført et familiegruppekoncept. Det sker som konsekvens af, at flere forældre efterspurgte tilbud, hvor far spillede en mere aktiv rolle, og fordi opbakningen til de traditionelle mødregrupper faldt. I 21 kommuner tilbyder man i dag ”Familieiværksætterne”. Et program, hvor der er fokus på familien som helhed, og hvor flere faggrupper er involveret.

Men Susanne Rank Lücke mener ikke, man kan sammenligne initiativer som ”Familieiværksætterne”, der er styrede af fagfolk og et fastlagt program, med de traditionelle mødregrupper.

”I mødregrupperne er det samværet, der er drivkraften, og at man trækker på hinandens erfaringer,” siger hun.

Det bringer Susanne Rank Lücke ind på noget af den kritik, der har ramt mødregrupperne igennem årene. At det er blevet en konkurrence om at kunne bage de bedste boller, have det barn, der først kan kravle eller bo i det mest velpolerede hjem. Her har sundhedsplejersken ifølge Susanne Rank Lücke en vigtig rolle i at nedtone den konkurrence blandt mødrene, når grupperne igangsættes.

Hun bliver bakket op af Susanne Hede, der har mere end 25 års erfaring som sundhedsplejerske. I dag arbejder hun som sundhedskonsulent i Aarhus Kommune.

”Nogle gange kan gruppen ikke selv reflektere over, at de laver for meget konkurrence. Det er tit en udefrakommende, der skal gøre det,” siger Susanne Hede.

Den indbyrdes konkurrence står i skærende kontrast til mødregruppens oprindelige dna. Nemlig rødstrømpernes værdier og overbevisning om, at kvinder er stærkest, når de taler og står sammen. Sundhedsplejerskernes hjemmebesøg trækker tråde helt tilbage fra sundhedsplejens etablering i 1930’erne.

Men det var 1970’ernes kvindebevægelse, der satte skub i idéerne om, at mødre skulle inspirere og hjælpe hinanden. I 1980’erne begyndte mødregrupperne for alvor at røre på sig, og i 1985 satte nogle sundhedsplejersker det hele i system og etablerede de første officielle mødregrupper.

Ligesom i dag var mødregrupperne dengang en kommunal opgave. Men hvor sundhedsplejerskerne i begyndelsen brugte meget tid på at facilitere grupperne, blev mødregruppen langt mere selvkørende op gennem 1990’erne og frem til i dag.

Hvorvidt konkurrencementaliteten op gennem årene også er blevet større, tør Susanne Hede ikke udtale sig om, men hun oplever en anden tendens blandt mødrene, der kan have indvirkning på konkurrencen.

”De unge mødre er meget selvkritiske i dag. Det er helt utroligt, hvad de kan finde på at kritisere sig selv for. Sådan tænkte vi ikke i 1980’erne. En baby er lige præcis én af de ting, man ikke kan styre eller kontrollere,” siger Susanne Hede.

Førhen var mødregrupperne et sted, hvor man kunne søge løsninger og inspiration. Kvinderne tilbragte meget alenetid med børnene og stod i høj grad alene om forældrerollen. Det gjorde, at de havde brug for sparringen fra de andre mødre. Ifølge Susanne Hede betragter de færreste forældre i dag mødregruppen som en nødvendighed. Med Google i baghånden, virtuelle mødregrupper på sociale medier og en meget mere aktiv far i spørgsmålet om børneopdragelse har de traditionelle mødregrupper mistet en del af deres momentum, mener Susanne Hede.

”Mødregrupperne bliver i stigende grad en overskudsting, hvor det før var en livsnødvendig ting for kvinderne. I dag er man mange steder to om forældrerollen, og forældrene spiller i langt højere grad bold op ad hinanden. Ligestillingsprocessen kan være med til at gøre mødregrupperne overflødige,” siger Susanne Hede og tilføjer, at der dog stadig er efterspørgsel på mødregrupperne – især i landdistrikterne.

Svend Aage Madsen er forskningsleder på Rigshospitalet og har forsket i mænds sundhed. Han mener ikke, at mødregrupperne er på vej ud.

”Mødregrupperne vil blive bevaret, for kvinder vil gerne være sammen med kvinder. De har sommetider en anden måde at være sammen på, end mændene har,” siger Svend Aage Madsen.

Men ligestillingen vil ændre mængden og udbuddet af grupper, lyder hans vurdering. Når kvinder går hjemme i lang tid med deres nyfødte, har de et naturligt behov for at være sammen med andre kvinder i samme situation. EU’s beslutning om øremærket barsel til mænd vil betyde, at flere mænd kommer til at gå hjemme med deres børn i længere tid, og derfor vil de også få et behov for at mødes med andre mænd.

”Mændene er i en bevægelse, der minder om dengang, kvinderne kom på arbejdsmarkedet. De er og bliver mere engagerede i farrollen, og derfor begynder de også at forholde sig til, hvilke betingelser de har. Så vi kommer til at se en udvikling, der vil kræve nogle nye tilbud. Vi ved bare ikke endnu hvilke tilbud, men vi arbejder på det,” siger Svend Aage Madsen.

Mødregrupperne bliver i stigende grad en overskudsting, hvor det før var en livsnødvendig ting for kvinderne. I dag er man mange steder to om forældrerollen, og forældrene spiller i langt højere grad bold op ad hinanden

Susanne Hede, 25 års erfaring som sundhedsplejerske