For en måneds tid siden blev den danske erhvervsmand Asger Aamund flere steder i dansk presse citeret for at sige, at han befandt sig i den ulykkelige situation, at han fik tilsendt for mange ansøgninger med kedelige fotos vedhæftet. I stedet for knastørre akademikerfotos efterlyste han blandt andet billeder, hvor de kvindelige ansøgere viste en flot kavalergang.
Den udmelding er formentlig af nogen blevet opfattet som værende upassende for en af dansk erhvervslivs spidser. For han kan vel ikke seriøst mene, at udseendet spiller nogen væsentlig rolle, når man søger nyt job?
Og dog. Temmelig meget tyder på, at Asger Aamund blot vover at sige det højt, som mange andre nøjes med at tænke, og det gamle ordsprog om, at man ikke skal skue hunden på hårene, gør sig langt fra gældende, når det drejer sig om rekruttering af medarbejdere. Det fortæller Mads Meier Jæger, der er professor i sociologi på Københavns Universitet.
Ifølge ham betyder udseendet nemlig overordentlig meget i mange af livets facetter, og der er således masser af forskningsmæssig belæg for at sige, at smukke mennesker generelt både tjener mere og får bedre jobs end mindre smukke mennesker.
”Man ved, at smukke prostituerede tjener flere penge end mindre smukke, og her giver det måske mening at bedømme udseendet. Mere overraskende er det måske, at det også gælder inden for min verden. Der er forskning, der viser, at smukke professorer tjener mere end ikke-smukke professorer,” siger han.
Når man som jobsøgende indkaldes til en jobsamtale, må man således forvente ikke kun at blive bedømt på sin faglige formåen og sine menneskelige egenskaber, men også i høj grad på sit udseende. Og dette gør sig gældende inden for alle erhverv og i stillinger af alle slags, for præferencerne for at ansætte smukke mennesker skal findes i den menneskelige biologi.
”Alt tyder på, at meget af forklaringen ligger i vores krybdyrhjerne. Når man lægger mennesker i en scanner og viser dem et foto af en smuk person, går der meget kort tid, før hjernen udskiller lykkestof som belønning. Som følge af vores biologi tilskriver vi også automatisk smukke mennesker gode egenskaber, og selv hvis vi får fortalt, at den smukkeste kandidat ikke er den klogeste, har vores hjerne svært ved at blive overbevist om det,” siger Mads Meier Jæger.
Lars Lundmann er direktør i rekrutteringsvirksomheden Lundmann og har skrevet ph.d. om rekruttering. Han er også overbevist om, at udseendet har betydning, når man skal have nyt job. Det har det blandt andet, påpeger han, fordi udseendet er noget af det, man rent faktisk kan vurdere til en jobsamtale.
”Mange af de ting, som er vigtige i forhold til et job, kan man slet ikke vurdere til en traditionel jobsamtale. Om du for eksempel er en god kollega, og om du forstår at overholde deadlines. Derimod kan man vurdere, hvordan en person ser ud, og om man kan lide vedkommende. Tit vil man vælge nogen, som man føler sig tiltrukket af, og som ligner en selv. På den måde er en jobsamtale faktisk ikke en professionel relation. Det er den på papiret, ja, men ikke i praksis,” siger han.
Udseendet spiller også en rolle på den måde, at har man først fået et godt første indtryk af en person, vil man rent psykologisk som jobinterviewer være tilbøjelig til at søge bekræftelse på det i resten af samtalen. Man bliver for eksempel mindre tilbøjelig til at stille kritiske spørgsmål til kandidaten. Og selv i tilfælde, hvor udseendet også kan signalere, at man måske går overdrevet meget op i sig selv eller i at iscenesætte sig selv, er det ifølge Lars Lundmann sjældent noget, rekrutteringsfolk tænker over.
Lars Lundmann anerkender, at det på sin vis kan fremstilles som diskriminerende, at smukke mennesker kan have en fordel, når de kommer til jobsamtaler. Men der er så meget andet i et ansættelsesforløb, som er lige så diskriminerende, mener han.
”Har du for eksempel et cv, der vidner om tidligere topstillinger og lang erfaring, vil det også give dig fordele. Men cv’et betyder slet ikke nødvendigvis, at du skulle være bedre til at bestride det nye job, idet der er så mange andre ting, som er forskellige: Man får nye ledere, nye kolleger, nye brugere, og man kommer ind i en ny kultur. Det er væsentlige aspekter for din job- performance, men cv’et kan ikke bruges til at forudsige din adfærd i den nye organisation,” siger Lars Lundmann.
Professor på psykologisk institut på Aarhus Universitet Henrik Høgh-Olesen har skrevet bogen ”Det æstetiske menneskedyr”, hvori han blandt andet belyser det faktum, at smukke mennesker generelt får højere karakterer, bedre jobs og flere sociale og seksuelle tilbud. En omstændighed, der finder sin rod i, at alle mennesker på tværs af kulturer har en arketypisk opfattelse af skønhed.
”Verden over er vi underlagt nogle skønhedsnormer, som er ret ens, hvad angår krop og ansigt. Og det er ikke kun fordi, vi lever i en globaliseret verden, hvor vi ser de samme Hollywood-film. Hvis man viser billeder af ansigter til helt små spædbørn, vil man for eksempel opleve, at de fanges og ser længst på dem, som – vi voksne er blevet enige om – er de pæneste,” siger han.
Når vi tiltrækkes af det smukke menneske, er det vores overlevelsesinstinkt, der taler til os. Til det at være smuk knytter sig nemlig forestillingen om, at man også er sund, og når man skal sikre sin arts og slægts overlevelse, betaler det sig bedst at indgå partnerskab med en sund og dermed også smuk person.
Det problematiske opstår dog i det øjeblik, vi formastes til at sætte lighedstegn mellem det smukke menneske og det moralsk gode menneske. Og det sker slet ikke så sjældent.
”Det er derfor, vi tit ser, at ud af to kandidater til et job, så vil den smukkeste blive valgt. På samme måde er vi også tilbøjelige til at give den smukkeste ud af to en bedre karakter, ligesom man i retssalen vil opleve, at mennesker med et pænt ydre får lavere straf end mindre pæne mennesker,” siger Henrik Høgh-Olesen.
Skal der laves om på denne favorisering af smukke mennesker på arbejdsmarkedet, kræver det, at de, der ansætter folk, tillægger sig en ekstrem grad af bevidsthed om de nedarvede processer og tendenser, der ligger i den menneskelige natur.
”Man kan jo prøve at ro sin båd mod strømmen. Når nu man ved, at man som menneske er tilbøjelig til at se den smukke som den dygtigste, men samtidig har et lighedsideal, man gerne vil forfølge, så må man sige til sig selv, at man må være ekstra grundig. Man må spørge sig selv flere gange, om den, man umiddelbart ville vælge til stillingen, nu i virkeligheden også er den bedste kandidat,” siger Henrik Høgh-Olesen.
Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl er af den opfattelse, at der i dag er et større fokus på udseendet, når man ansætter nye medarbejdere, end der tidligere var. Det skyldes blandt andet, at vi ikke længere er så autoritetstro, mener hun.
”Hvis lægen var læge, så tænkte man ikke så meget på, hvordan han så ud. Fagligheden var det primære. I dag kan skuespillere skrive kogebøger, som folk føler, at de bare må købe, selvom forfatterne slet ikke har nogen faglig baggrund for at lave bogen. Før havde vi informationssamfundet, hvor man var god inden for et område. I dag vælter det frem med YouTube’ere og bloggere, som ikke nødvendigvis har læst mange år, men som har evnen til at sætte sig selv i scene,” siger Anne-Marie Dahl.
Hun fortæller, at det i dag er blevet populært at sende en lille video med, når man søger et job. Endnu et tidstypisk tegn på vores performerkultur, hvor vi konstant er optaget af at fortælle historier om os selv, fordi vi ikke har nogen færdigdefineret rolle.
”Førhen sendte man alle mulige papirer med ansøgningen, så det kunne ses, hvad man havde præsteret. I dag, i vores meget ekstroverte kultur, gør man et godt indtryk, hvis man ser godt ud – ikke nødvendigvis på standardiseret vis. Men jeg håber da – og nu ved jeg ikke, om det er privatpersonen eller fremtidsforskeren, der taler – at substans bliver moderne igen. At man, når man har fejlcastet fem gange, ikke længere duperes af et smart slideshow, men begynder at tænke, at det er fint nok at se godt ud, men at det alene ikke holder,” siger Anne-Marie Dahl.