Lister skal redde dig fra stress

Højt på manges ønskeliste for 2018 står formentlig mere tid og mindre stress. En simpel metode til netop det breder sig verden over, også i Danmark. Den består af lister, masser af lister, og dens succes udtrykker, hvor svært vi har fået ved at strukturere vores hverdag, mener forsker

Tegning: Morten Voigt
Tegning: Morten Voigt.

Det er egentlig ligetil: Du laver en liste over de ting, du skal nå. Og så streger du dem ud, når de er nået.

Det er sådan, langt de fleste – i et eller andet omfang – holder styr på deres gøremål, men det er sjældent tilstrækkeligt. Vi mister konstant overblikket, glemmer noget vigtigt og føler os i stigende grad stressede. Og præcis sådan var det også for Lars Rothschild Henriksen, da han i 2008 blev færdig som civilingeniør. Han glædede sig til at begynde i jobbet som konsulent og endelig have råd til at lave dejlige ting i sin fritid.

”Men jeg opdagede hurtigt, at mit job bare vrimlede rundt i mit hoved hele tiden, og at jeg sjældent kunne finde ud af at holde helt fri. Forklaringen er jo nok den, at selvom vi studerer og lærer vores fag, så lærer vi ikke at arbejde eller strukturere resten af vores tilværelse, før vi pludselig står i stress til halsen og er nødt til at finde en måde at holde rede på det hele på,” siger han.

For ham blev redningen, at han tilfældigt hørte om en metode, der hed Getting Things Done eller blot GTD. Metoden er udviklet af den amerikanske produktivitetskonsulent David Allen, som i 2001 udgav en bog med samme navn, og som siden har stået i spidsen for udbredelsen af konceptet til det meste af verden.

Bogen er således solgt i flere millioner eksemplarer og oversat til 30 sprog i 60 lande. I 2016 kom den også på dansk, og i sommeren 2017 fik Danmark sin første GTD-afdeling og sin første GTD-certificerede coach: Lars Rothschild Henriksen.

Hvad er det så, metoden går ud på? Ja, først og fremmest går den ud på at lave lister. Mange lister, for essensen i David Allens tankegang er, at hovedet er beregnet til at få idéer, ikke til at opbevare dem. Så snart du har fået tanken, idéen eller oplysningen, skal den skrives ned, enten på en blok eller digitalt, og lægges i en udvalgt mappe.

Ved første relevante lejlighed skal du gennemgå mappen og afgøre: Skal jeg handle på dette eller ej. Hvis ikke, er der tre muligheder: Smid det ud. Arkiver det. Rug på det. Hvis handling kræves, er der tre andre muligheder: Gør det. Uddeleger det. Udsæt det.

De ting, der kræver organisering, skal nu organiseres. Hav et simpelt arkivsystem til det, der skal arkiveres, så du ikke glemmer det. Lav en liste over det, der kræver handling, og en over det, der ikke skal klares lige nu. Hvis din mors fødselsdag skal arrangeres, skal du måske ringe eller skrive til din søster nu for at få sat forberedelserne i gang, men gaven kan vente.

Nu er der ingen løse tråde, men heller ikke et komplet overblik, så sæt specifik tid af en gang om ugen, måske fredag formiddag, til en ugentlig gennemgang, hvor du vurderer alle dine forpligtelser: Arbejder du på de rigtige ting? For som Lars Rothschild Henriksen formulerer det: Tænker man sig grundigt om en gang om ugen, er man fri til at stole på sine spontane valg resten af tiden.

Tilbage er der kun at udføre, hvad du har sat i system.

Det er mistænkeligt simpelt, erkender han, men det er formentlig også hovedforklaringen på metodens succes. Den handler om at få kontrollen over skrivebordet. Både i praktisk og overført betydning, og det er måske ikke særlig eksotisk, men det er det, langt de fleste faktisk har brug for, når de gerne vil styre uden om stress og føle, at de styrer deres liv, frem for at føle, at de bliver styret af det, siger Lars Rothschild Henriksen:

”Alene det lavpraktiske i at strege løste opgaver ud på et stykke papir giver en umiddelbar tilfredsstillelse. Det gør, at man kan være til stede og være kreativ, fordi hovedet er ryddet. Det frigør samtidig weekenderne til det, de er beregnet til – at slappe af.”

Okay, men har man virkelig brug for en professionel metode til det?

Er det ikke en falliterklæring, at så mange mennesker åbenbart har brug for hjælp til at få lidt struktur på deres egen dag?

Nej, det er snarere et resultat af, at vores liv er blevet langt mere komplekst, siger lederen af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning på Aarhus Universitet, professor Dorthe Berntsen. Vi involverer os på langt flere områder end tidligere og har fået flere parallelle opgaver. Og når vi skal holde styr på både arbejdet, familien, børnenes skole, fritidsaktiviteterne og livet på de sociale medier, spænder vi vores opmærksomhed for bredt ud. Og så bliver vores hukommelse for overfladisk, og vi glemmer halvdelen, for vores hjerner er fortsat indrettet således, at vi i gennemsnit er i stand til at huske syv ting ad gangen, plus/minus to.

Der er også sket noget andet: Med den øgede digitalisering er vores verden blevet mere abstrakt. Når vi tidligere fik brevpost, eksempelvis, kunne vi hurtigt afgøre, hvad der var vigtigt, men i dag kommer alting på mail, og tingene ligner hinanden. Meddelelsen om, at der er kommet en vigtig besked i e-boksen, som man skal reagere på hurtigt, står ikke og blinker nogen steder.

I det hele taget er vores hverdag blevet stadig mindre fysisk, og det gør det vanskeligere at huske tingene, for det er netop deres fysiske kendetegn, der især hjælper os med at huske dem, forklarer hukommelsesforskeren.

Selv uden de flere gøremål og digitaliseringen havde vi dog nok under alle omstændigheder taget GTD og alle de mange andre livsstrukturerende og potentielt stressnedsættende metoder til os, for tidsoptimering er blevet tidens mantra, påpeger Dorthe Berntsen. Det er selvfølgelig i sig selv en konsekvens af, at vi har fået flere gøremål, men optimering er også blevet et mål i sig selv, som presser vores hukommelse.

”Jeg vil tro, at langt de fleste trods alt kan klare sig fint med de lister, vi nu går og laver, men det er ikke længere nok. Optimering er i dag et markant hensyn, vi tager med os overalt. Tid er penge, men tid er også mening. Tid er nærvær. Tiden er alt, så kan man skaffe sig mere tid eller blot blive bedre til at håndtere den, man har, gør vi det.”

Ifølge den anerkendte amerikanske psykologiprofessor David Cohen kan GTD-metodens succes også tilskrives en række meget grundlæggende mekanismer i det moderne menneske: Listerne dæmper den udbredte angst over livets tiltagende kaos. De giver os en struktur og en plan, vi kan klynge os til. Og så er de et synligt bevis på, hvad vi opnår hver dag, hver uge, hver måned.

Men forklaringen på behovet for lister stikker dybere end det, og det kan blandt andet forklares via den såkaldte ”Zeigarnik-effekt”.

Den russiske psykolog Bluma Zeigarnik studerede tjeneres evne til at huske selv meget store bestillinger og bed mærke i, at de glemte bestillingerne i det øjeblik, de var effektueret. Vores hjerne husker altså uafsluttede opgaver betydeligt bedre end afsluttede opgaver, og derfor virker overstregningerne på listerne så frisættende. Og derfor gør listerne os simpelthen mere effektive – hvis vi altså laver dem rigtigt. De skal være præcise og realistiske, ellers får de aldrig en overstregning, understreger David Cohen.

På Lars Rothschild Henriksens to do-liste for 2018 står blandt andet en hel masse foredrag, endagsseminarer og workshops om kunsten at listeføre sit liv. Særligt i januar og februar er der fyldt godt op – sikkert fordi det har været et nytårsforsæt for mange, at nu skal der mere styr på tingene.

”Jeg tror, det er alment anerkendt, at vi stiller højere krav end tidligere til os selv og det liv, vi gerne vil leve. Vi vil gerne være gode til det hele og nærværende samtidig, men vi er blevet dårligere til at holde koncentrationen. Vi afbryder jo gerne os selv flere gange dagligt blot for at tjekke telefonen. Så at nogle kan have brug for et professionelt værktøj til at få det hele til at hænge sammen, synes jeg ikke er en falliterklæring, det er en nødvendighed.”