Prøv avisen

Lone designer til for tidligt fødte: På en neonatalafdeling har man også brug for at være ”normale” forældre

Lone Bach syr og pakker selv alt babytøjet på hjemmeadressen i Lunderskov ved Kolding. Det er vigtigt for hende, at tøjet er danskproduceret, og at det ikke har været igennem for mange forskellige hænder, da et for tidligt født barn er meget sart overfor bakterier. - Foto: Julie Greve Bentsen

Det kan være svært at tage forældrerollen på sig i et hospitalsmiljø, siger Lone Bach, der er mor til en for tidligt født pige og designer tøj til for tidligt fødte

Der er nærmest intet cremehvidt eller babyblåt at spore på bøjlerne i Lone Bachs lille showroom i Lunderskov ved Kolding. De bittesmå dragter til for tidligt fødte er syet i sjove mønstre og glade pangfarver, og selvom dragterne kun er på størrelse med en liter mælk, er der tænkt nøje over design og funktionalitet.

Den 33-årige iværksætter har indrettet sig på privatadressen med systue og showroom for firmaet Norma Denmark. Her designer hun tøj og andre produkter til for tidligt fødte børn og deres forældre. Virksomheden er opkaldt efter datteren Norma, der i dag er fire år. Det er nemlig datterens alt for tidlige start på livet og erfaringerne fra tre måneders indlæggelse på en neonatalafdeling, Lone Bach trækker på i sine designs.

”Tøjet er skræddersyet efter det for tidligt fødte barns behov. Der er blandt andet små huller i siden, hvor man kan udføre slanger, og huerne er forsynet med bindebånd, så man kan hæfte hospitalsudstyr fast,” fortæller Lone Bach, der også har valgt, at der skal være knald på farverne, så tøjet kan skabe kontrast og glæde i et sterilt hospitalsmiljø og være med til at give barnet lidt personlighed.

Det var noget af det, hun selv savnede, da lille Norma kom til verden ved kejsersnit på Odense Universitetshospital i graviditetens 28. uge og ved fødslen blot var 42 cm lang og vejede 1170 gram. I de første mange uger var det nemlig det hospitalsudstyr, som Norma var koblet til, der satte dagsordenen, og det var udfordrende for de nybagte forældre, fortæller Lone Bach.

”Det er en meget unaturlig situation, fordi andre skal lære dig op i at passe dit eget barn. Man møder ind, når hun vågner, og så starter hele showet bare med at malke ud og give sonde og ligge hud mod hud på det og det tidspunkt. Du står med hænderne ind igennem to huller i en kuvøse, og du føler ikke, at du kan komme ordentligt til. Samtidig er det meget svært at håndtere sådan et lille barn, for de er simpelthen så sarte,” siger hun.

Midt i alt det unormale havde hun brug for at føle sig som en normal mor og gøre nogle af de ting, som hun havde planlagt at gøre i barselsperioden op til fødslen, hvis hun var gået tiden ud. Hun brugte derfor en del aftener på at lede efter babytøj på internettet.

”Hvis jeg havde fået et barn til tiden, ville jeg nok have købt mange lækre babyting, for det er en del af det at blive mor. Men der var slet ikke de samme muligheder til for tidligt fødte. Derfor lå Norma mest i tøj, vi havde lånt på sygehuset. Meget af det var alt for stort, og så bliver man virkelig mindet om, hvor lille et barn man har fået,” fortæller hun.

Cirka 4000 børn kommer hvert år til verden ved en for tidlig fødsel, og på landets neonatalafdelinger er man ifølge Mette Kold Madsen, der er tidligere neonatalsygeplejerske, i de seneste 10-20 år blevet langt mere opmærksom på den familierettede del af plejen, som ikke kun tager hensyn til barnets behov, men også forældrenes. Mette Kold Madsen er i dag adjunkt ved Via University Horsens og har i et tidligere forskningsprojekt beskæftiget sig med for tidlig fødsel, forældreskab og selvværd. Hun fortæller, at mange mødre kæmper med skyldfølelse og lavt selvværd, når kroppen ikke har været i stand til at holde på barnet. Samtidig bliver forældrerollen udfordret, når ens trygge hjem, som normalt danner rammen om den første tid med barnet, er skiftet ud med sterile hvide vægge og bippende maskiner.

”De møder et system, hvor der er nogle ting og nogle rammer, de skal indordne sig under, fordi barnet kræver overvågning og har brug for et roligt miljø. Så der er mange ting, man skal tage hensyn til samtidig med, at man skal prøve at forholde sig til, at barnet er præmaturt, og moderskabet starter forkert,” siger Mette Kold Madsen.

”I min forskning er der flere forældre, som udtaler, at det først er, når de kommer hjem, at de faktisk føler og oplever, at barnet er 100 procent deres eget,” siger hun.

Det billede kan psykolog Lisbeth Wrang, som tidligere har arbejdet på Rigshospitalets Neonatalafdeling og i dag arbejder som klinisk psykolog i egen praksis, sagtens genkende fra de samtaler, hun har med forældre til for tidligt fødte.

”Der står hele tiden en professionel klar, som mange forældre kan komme til at føle ved bedst og kan bedst. Det gør både, at forældrene kan føle sig fremmedgjorte, og at tilknytningen kommer langsommere,” siger psykologen.

Derfor hilser hun alle tiltag velkommen, der kan være med til at knytte barnet til forældrene. Og her kan babytøj og andet udstyr sagtens betyde noget.

”En del af glæden ved at vente og få et barn er også glæden ved at klæde barnet i sit eget tøj og vise, at det er en del af familien og hører til her. På et hospital, hvor de små præmature ligger i kuvøser og ligner hinanden, kan tøjet være med til at give et personligt aftryk, så man kan føle, at det her er mit barn,” siger hun.

Det er netop de tanker, Lone Bach har med i sine designs. Hun vil gerne bidrage til, at familier på neonatalafdelingerne kan føle sig lidt mere normale.

Derfor har hun også sat såkaldte milepælskort til for tidligt fødte i produktion med tekster som ”I dag kom jeg ud af kuvøsen”, ”I dag er jeg uden overvågning” og ”I dag har jeg rundet to kilo”.

Bag på kortene kan man notere vigtige datoer og små tekster om barnets udvikling – nøjagtig som man kan med de milepælskort, som også findes til børn, der er født til tiden. Eller man kan fotografere barnet sammen med et kort for hver ny milepæl, det når. For det er netop de mange små fremskridt, alle døgnets timer kredser om, når man er forældre på en neonatalafdeling, og derfor er der al mulig grund til at fejre milepælene, mener Lone Bach, der lige nu arbejder på at finde sponsorer til milepælskortene.

”Når man er indlagt så længe, så flyder dagene fuldstændig sammen. Man lever hver dag i etaper, og i dag har jeg selv svært ved at huske de store øjeblikke. Så jeg kunne godt ønske, at jeg havde haft et simpelt redskab til at kunne få markeret de her kæmpe milepæle, der selvfølgelig også er, når man bliver forældre til et for tidligt født barn,” siger hun.

Milepælskortene kan hjælpe forældre med at få markeret de store øjeblikke i det for tidligt fødte barns første måneder. – Foto: Julie Greve Bentsen
Lone Bach og hendes mand var indlagt i tre måneder med lille Norma, der blev født i 28. graviditetsuge. I dag er hun fire år, og er, bortset fra lidt problemer med luftvejene, ikke mærket af den tidlige fødsel. Foto: Privatfoto
Det meste af tøjet er kun på størrelse med en liter mælk. Foto: Julie Greve Bentsen