Min mor døde for snart fem år siden. Hun var oppe i årene og havde haft flere alvorlige sygdomme, så helt uventet var det ikke, men at miste sine forældre er trist. Det har det i hvert fald været for mig. Som efterladt sørger man, men man har også nogle praktiske ting at løse. Begravelse, kontakt til myndigheder, skifte, afmelding af diverse abonnementer, oprydning af bolig og så videre. Der kan være mange ting.
Indimellem kan de trække ud, det har jeg også oplevet ved andre dødsfald i min familie, men en enkelt sag har alligevel slået alt, hvad jeg ellers har været ude for i den retning. Som mange andre ældre mennesker blev min mor på et tidspunkt overbevist om, at det kunne være en meget god idé at komme på det der Facebook. Så kunne hun se billeder fra familien, få hilsener på sin fødselsdag, og hvad man ellers kan på sådan et socialt medie.
Desværre fik hun kun fornøjelse af ”fjæsbogen” i et års tid eller deromkring, før hun døde. Min bror havde vist nok hjulpet hende med at oprette kontoen, men vidste selvfølgelig ikke, hvad hendes adgangskode var, og det gjorde jeg heller ikke, så vi kunne ikke umiddelbart lukke den ned. Men rimeligvis skulle kontoen lukkes, nu da hun var død.
Det er bare ikke så ligetil, som man kunne tro. Lige så forhippet Facebook er på, at vi allesammen skal fortælle hele resten af verden, hvem vi er, vise billeder af os selv og dele alt med alle, lige så lukket, anonym og ansigtsløs er virksomheden, hvis man vil den noget. Man kan ikke ringe til Facebook. Man kan ikke sende et brev til Facebook. Der er ingen adresse, man kan henvende sig på. I øvrigt præcis ligesom det er tilfældet med det andet ansigtsløse amerikanske netmonster Google.
Hvis man søger rigtig længe og grundigt, kan man til nød finde frem til en ”hjælp-linje” på Facebook. Jeg skrev ”afdød” i hjælpefeltet og fik en række bud på, hvad det mon var, jeg gerne ville vide. Det første var ”Hvordan rapporterer jeg en afdød person eller en konto på Facebook, der skal omdannes til et mindesmærke?”. Det var ikke lige det, jeg havde tænkt mig. Jeg mindes gerne min mor, men jeg ønsker ikke, at hendes profil på Facebook skal stå til evig tid som et mindesmærke. På en eller anden måde er det bare plat og upassende, som jeg ser det.
Nede i teksten var der så den henvisning, jeg søgte, nemlig en oplysning om, at pårørende kan bede om, at afdødes konto lukkes. Den henvisning skulle man klikke på og derefter yderligere et par klik, før den rigtige side dukkede op med anvisning på, hvordan man sender anmodningen.
Men det er ikke bare lige at få lukket sådan en konto. Der skal indsendes kopi af dødsattest eller en dødsannonce, før det kan komme på tale. Firmaet vil jo nødig risikere at komme til at lukke kontoen for person, der slet ikke er død – oh ve, oh skræk, hvad kunne det ikke ende med! Så jeg indsendte anmodningen med en kopi af dødsannoncen fra Kristeligt Dagblad og fik svar fra ” Julie, Community Operations Facebook” – ikke noget med efternavne her – med besked om, at kontoen var lukket. Dejligt.
For et stykke tid siden søgte jeg så igen på mors navn bare for at sikre mig, at kontoen faktisk var væk, men næ. Den var der stadig. Ny anmodning, nu i et skarpere tonefald. Det viste sig, at Facebook tilsyneladende havde lukket en konto for en Hanne Margrethe Jørgensen, selvom min mor hed Hansen til efternavn. Efter min nye anmodning fik jeg så besked om, at hendes profil nu var omdannet til et mindesmærke, men når jeg havde indsendt min mors fødselsattest, dødsattest eller lignende, som kunne dokumentere, at jeg var bemyndiget til at bestyre min mors dødsbo, skulle kontoen nok blive fjernet.
Der hoppede kæden lidt af. Hvordan kan sådan et firma komme på, at jeg skulle sende dybt personlige papirer ud i den digitale nattehimmel til ”Marie, Community Operations Facebook” for noget så banalt og enkelt som at få lukket en social profil, der ikke har været brugt i fem år?
Hvorfor omdanner man pr. automatik alle profiler til mindesmærker, når firmaet bliver overbevist om, at der er tale om dødsfald? Hvorfor lukker det den ikke bare og lader det være op til efterladte aktivt at bede om, at en profil opretholdes som mindesmærke? Teknisk ville det ikke være noget problem.
Jeg kan kun sige én ting. Hvis du vil spare dine efterkommere for en masse besvær, så luk din Facebook-konto, inden du dør. Indrømmet, det kan være svært at kende det præcise tidspunkt for den begivenhed, men du kunne jo gøre det i dag for at være på den sikre side.