"Den er nærmest cinematisk. Som om en Hollywood-lysmester har været på spil og tilføjet nattehimlen lidt ekstra magi. Det er de lyse nætter, hvor solen aldrig helt er borte, og hvor lyset hænger i horisonten med den særegne blå farve, der får alle til at se sexede ud".

De særlige nordiske sommernætter

Sådan siger i hvert fald Michael Booth. Den britiske journalist og forfatter har boet i Danmark i omkring 10 år og skrevet bøger om danskerne og vores nordiske naboer. For ham er de lyse sommernætter noget helt særligt.

”Det er noget helt unikt. For nylig var jeg i Stockholm til en havefest, og da min kone og jeg fulgtes med et andet par hjem omkring klokken et om natten, var der det her fantastiske lys, hvor det var mørkt, men stadig lyst. Vi kunne alle sammen mærke, at det var noget særligt. Det minder mig om den første gang, jeg som studerende festede mig igennem natten, og det pludselig var lyst om morgenen. Det er den følelse, som her i Norden forlænges til at vare hele natten. Det er ret fantastisk,” siger han.

Og den er her nu, sommeren. De lange, lyse nætter, hvor solen aldrig helt sover. Rent meteorologisk skyldes det, at solen ikke kommer mere end 18 grader ned under horisonten. Nattemørket får altså ikke lov at slutte helt tæt, for solen lyser stadig derude og giver det særlige tusmørke, der får dagene til næsten ikke at slippe hinanden.

Vi synger om lysets magi til sankthans

Men de lyse nætter har også en anden, mere følelsesladet betydning. Det er det, Michael Booth taler om, når han bruger ordet magi og mener, at vi nordboere ikke ved, hvor heldige vi er at have sådan et særligt lys.

Det er også de lyse nætter, Thøger Larsen, Johannes V. Jensen og Holger Drachmann har skrevet sange om. Sange, vi synger hvert år, når den lyse nat blunder, og heksen hyler fra bålet ved sankthans. Og det er disse nætter, studenterne lykkeligt danser ud i, høje på livets nye muligheder.

At sommernætterne er lange og lyse sidder næsten i kroppen som en selvfølge for de fleste skandinaver. Sådan siger arkitekt Nanet Mathiasen, der i flere år har studeret det særlige nordiske lys i forhold til arkitektur.

”Det er bare lys, men det betyder så meget for vores måde at se verden og være til stede i den. Det er derfor, det er så interessant. Lige præcis midsommeren prikker til noget af det mest specielle ved det nordiske lys, fordi det netop kun findes i Norden. De lyse nætter begynder ved den 48. breddegrad (Nordfrankrig og Sydtyskland, red.), men bliver mere tydelige, jo længere nordpå man kommer, og de bliver dermed et typisk karaktertræk ved de nordiske lande. Det er ikke ret mange mennesker ud af hele verdens befolkning, der ved, hvad det vil sige, at himlen ikke er helt sort om sommeren, og når man er nordbo, bliver det en slags kropslig erfaring, man har svært ved at være foruden,” siger hun.

”Når man er sydpå om sommeren, bliver der mørkt, som om nogen slukkede på en kontakt, og det overrasker mig hver gang, fordi jeg underbevidst forventer den lange aften, hvor det er lyst længe. Dagen fortsætter på en måde, det er en anden cyklus, som må præge os også kulturelt,” siger hun.

Lysets kultursociologiske betydning

Det har lektor emeritus i kultursociologi fra Københavns Universitet Peter Duelund også tænkt på. Som tidligere konsulent for det nordiske kultursamarbejde i Nordisk Ministerråd har han brugt årtier på at rejse rundt i Norden, og han har bemærket en særlig nordisk mentalitet, som kan have med vores forhold til lys at gøre.

”Der er meget, der tyder på, at skiftet mellem de mørke vintre og de lyse somre og midsommerfesten som en fælles festdag forener de nordiske lande og har en større kulturel og politisk betydning end for eksempel juleritualerne. Det, at vi fejrer lyset, siger noget om, at lysets brud med mørket har haft og stadig har en kolossal kultursociologisk betydning. Det er noget, vi fejrer på tværs af flere lande som noget helt særligt,” siger han.

”Når jeg tænker på de lyse nætter, tænker jeg på Thøger Larsens guddommelige linje ’lykke og lyse nætter’. Thøger Larsen skrev sangen på opfordring af Jeppe Aakjær, som ønskede en sang, der kunne lette folks tanker fra Første Verdenskrig, der var under opsejling. Ved at beskrive den danske sommer lykkedes han med at vende stemningen og definere et åndsfællesskab i landet og i regionen,” siger han.

At vente på den første sol

Da Peter Duelund arbejdede med kultursamarbejdet i de nordiske lande, var han i Ilulissat i Grønland, i Kautokeino i Nordnorge og i det nordlige Sverige at se solen bryde over fjeldene for første gang efter den lange vinter. Oplevelserne har været noget helt særligt, for hver gang har menneskets glæde over lysets komme været overvældende.

”Det at sidde dér og vente på den første sol og se frem til midsommer markerer et særegent skift i sindet. Nu er lyset tilbage. Og det er sjovt nok altid ved de lejligheder, at de store idéer og visioner og de politiske samarbejder blev skabt og løst på en vellykket måde. Det var, mens vi ventede på lyset, det smittede simpelthen af. Derfor tror jeg, at lyset er vigtigere for nordboere, end vi måske tror,” siger han.

Men det er svært at sætte ord på, præcis hvorfor det nordiske lys om sommeren er noget helt særligt. Det er en følelse, en fornemmelse. Den særlige farve på himlen, en følelse af at være hjemme, at alt kan lade sig gøre.

Midsommerens magiske evner

I gamle dage tillagde man tiden omkring midsommer magiske evner. Piger plukkede blomster og lagde under deres pude, for så ville de drømme om deres kommende mand om natten. Ifølge folketroen skulle duggen denne nat være helbredende, og lægeurter plukket sankthansnat ansås for at være særligt kraftfulde.

Senere flyttede magien så at sige ind i kunsten. P.S. Krøyer indfangede tusmørkelyset på himlen i sit billede ”Sankt Hansblus på Skagen strand”, og hos Thøger Larsen handlede den magiske stund på året om pigernes latter og lyse hår, hylden der dufter i stuen ind, kornet der modnes i sommervinden, byger som går og kommer.

”’Danmark nu blunder den lyse nat’ er den kendteste af Thøger Larsens sange. Den blev i 1999 kåret af Berlingskes læsere som århundredets sang, og det siger lidt om, at den er gået ind i vores fælles bevidsthed. Den griber os og sætter ord på vores oplevelse af sommeren og de lyse nætter,” siger Lotte Thyrring Andersen.

Hun er seniorforsker ved Det Kgl. Bibliotek i Aarhus og ekspert i Thøger Larsens digtning. Hun forklarer, at sangen er blevet en helt fast oplevelse af midsommer, særligt linjen ”lykke og lyse nætter”.

”I Thøger Larsens sange er det primært glæden, der skrives om. Det magiske ved sommeren. Anderledes vemodig er stemningen blandt andet hos Johannes V. Jensen, som beskriver den viden, at sommeren kun varer kort. At ved midsommer vender det, så går vi atter mod de mørke tider. Det minder os om, at det gælder om at gribe nuet og de lyse nætter, for sommeren og dens lys er ikke noget, vi har året rundt,” siger hun.

Brugen af lys i nordisk arkitektur

Også i den nordiske arkitektur er der særligt fokus på lys, forklarer arkitekt Nanet Mathiasen.

”I arkitekturen kan jeg se en større indtænkning af lys her. Det kan være, fordi vi er opmærksomme på det heroppe, fordi det ikke er en selvfølge, at her er lyst. Vi har ikke så meget brug for at afskærme det, men tværtimod at inddrage det i vores boliger. Her er ofte koldt, så vi er indenfor og har brug for at drage lyset ind, hvorimod man sydpå, hvor solen er mere selvfølgelig, får så meget, at man har brug for at søge væk fra den og afskærme sig,” siger hun.

”I virkeligheden er det nordiske lys ret diffust. Den sydlandske solposition er meget højere end i Norden, hvilket betyder et kraftigere, enklere lys og mørke, hvor vi her har en længere og lysere skygge, som gør, at vi kan se flere nuancer i skyggen. Vores sol er lavere, og lyset derfor svagere, og fordi vi – hvis vi tæller sammen over et helt år – i gennemsnit kun har sol og blå himmel en tredjedel af året, og fordi det sydpå er stik modsat, har vi måske mere behov for aktivt at bruge lyset heroppe. Derfor fylder det i arkitekturen,” siger hun.

Midnatssol om sommeren

Selv er hun blevet så draget af det nordiske lys, at hun har foretaget en slags pilgrimsrejse.

”Danmark ligger på den 56. breddegrad. Men det er interessant, at på den 60. ligger de nordiske hovedstæder Stockholm, Oslo og Helsinki. En sommer kørte jeg på breddegradden og til de forskellige hovedstæder for at se lyset og for at se, hvordan arkitekturen dér er tilrettelagt efter det. Jeg opsøgte traditionel, ældre arkitektur for at kigge på vinduesåbningerne, størrelsen på dem og placeringen,” siger hun.

”Jo nordligere, du kommer, jo mere udbredt bliver det nordiske lys med lyse nætter og meget lange dage, og hvis man når op til polarcirklen på breddegraden 66,33, er der midnatssol om sommeren, hvor solen aldrig går ned. Det har jeg desværre aldrig selv set, men det er på min liste over ting, jeg skal, inden jeg dør,” siger hun.

Sankthans er en sjov ting

At skandinaver måske er lidt skøre med lys, har Michael Booth også opdaget.

”Lyset om sommeren gør folk på disse egne både glade og også en smule vanvittige. Det er lidt som grøntsager, der har ligget i dvale vinteren over i den skandinaviske jord. Pludselig skyder de i vejret, når solen kommer. Sådan er det også med danskerne og skandinaverne generelt. Der kommer en stemning af livsglæde, og alle farer ud i naturen og danser og er glade,” siger han.

”Det med sankthans er også en sjov ting. Folk drikker en del og laver bål og danser ude i offentligheden. Sådan noget sker ikke på samme måde i Storbritannien. Vi har Bonfire Night (bålaften, red.), men det er en gang i november, hvor det er vildt koldt. Her i Danmark danser man rundt om bålet og synger sange fra et papir, der bliver delt rundt, og så er der nogen, der holder tale! Det er næsten helt kultisk på en meget velorganiseret måde. Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg oplevede det første gang,” siger han.

Som udefrakommende peger han på, at Skandinavien burde markedsføre sig selv på det særlige lys.

Vi bør markedsføre de lyse nætter

Ligesom Sverige for nylig promoverede ”allemandsretten” ved at lægge hele Sverige på ferieboligtjenesten Airbnb med en video med smukke billeder af svensk natur, burde Danmark i højere grad markedsføre de lyse nætter, synes han.

”Det nordiske lys er arketypisk for regionen, og det er noget af det første, man tænker på, når man tænker på Skandinavien. Udlændinge elsker det. Men danskerne og skandinaver ved ikke, hvor særligt det er. Når man påpeger det, siger I ’ja ja, det er bare normalt’, men det er det jo ikke. Det er altså noget helt magisk og særligt, og når det er så få forundt, hvorfor så ikke brede kendskabet mere ud? Alle ved jo, hvad hygge er, men de lyse nætter er jo noget helt andet og særligt,” siger han.

Den længste dag er allerede forbi, men inden man begræder lysets vej mod efteråret, kan man nyde Hollywood-skæret på himlen nogle uger endnu.

"Danmark, nu blunder den lyse nat bag ved din seng, når du sover. Gøgen kukker i skov og krat. Vesterhavet og Kattergat synger, imens det dugger, sagte som sang ved vugger.

Pigernes latter og lyse hår, leg, som får aldrig ende, øjnene blå som vand i vår – mildt om et evigt Danmark spår, sol over grønne sletter, lykke og lyse nætter".