Jeg kommer fra Jylland, så det har vel egentlig altid ligget i kortene, at jeg skulle have en trailer.
Men indtil for omtrent et år siden flugtede min tilværelse ikke ret godt med det at være trailerejer. Min kæreste og jeg boede sammen med vores dengang toårige søn Carl i en andelslejlighed dybt inde på Nørrebro i København. Vi var glade der. Carl havde en god institution, og begge voksne kunne cykle på arbejde. Mange af vores venner boede i nærheden, og vi nød de gode restauranter og barer med specialøl. Det var dyrt, men godt.
Da min kæreste fik arbejde i Nyborg, blev det hele lidt mere besværligt. Hun tog tidligt af sted og var sent hjemme, men det fungerede stadig. Weekender brugte vi som regel siddende i en sandkasse på en offentlig legeplads, mens Carl gravede. Heldigvis var der god, men dyr kaffe rundt om hjørnet.
Efter nogen tid blev vi imidlertid lidt trætte af det. Vi havde ikke meget tid sammen, og så sjovt var det heller ikke at sidde i den sandkasse. Vi begyndte lidt stilfærdigt at tale om, at vi kunne flytte til Nyborg. Der boede svigerforældrene og flere vennepar, og et par måneder senere var vi husejere. En stor patriciervilla tæt på byen, skoven og Storebælt. Vi var ude med et plus efter at have solgt vores treværelses andelslejlighed på Nørrebro.
Nu behøvede vi ikke at gå på legeplads, når vi skulle ud. Vi kunne gå udenfor i haven. Og selvom vi nok begge frygtede, at livet ville gå i stå i provinsen, gjorde det ikke noget. Vi nød, at der var ro, og at venner med børn og svigerforældre var fem minutter væk på gåben.
Og når man først er begyndt at omfavne livet i provinsen, er der ingen vej tilbage. Så for et halvt år siden begyndte jeg i smug at kigge på brugte trailere på Den Blå Avis. I det hele taget ændrer ens søgehistorik sig markant, når man flytter til Nyborg. Hvor jeg før kiggede efter de nyeste og mest hippe restauranter i hovedstaden, søgte jeg nu efter ”regnmåler” og ”gratis muldjord afhentes” på hele Fyn. Og det var ad den vej, at jeg for et par måneder siden blev medejer – sammen med min svigerfamilie – af en trailer.
Den står bagerst i vores have, og jeg bliver glad, hver gang jeg kigger ud på den. Måske er det, fordi den er selve symbolet på min lykkelige forvandling fra storbybo til fynbo, men det er også et udtryk for, at vi nu har noget, der er vores eget. Vi har vores eget hus, vores egen have, vores egen kælder med et værktøjsrum, jeg ikke aner, hvad jeg skal bruge til, og vores egen trailer.
Før Nyborg var en god weekend, at det ikke regnede, når vi skulle på legepladsen. Nu er en god weekend, at jeg sammen med min nabo skal fjerne den gamle ødelagte hæk og plante en ny. Det er at gå ude i haven og plante nyt græs, mens min søn Carl leger i sit legehus. Det er sammen med min søn at køre de grimme strandsten, der har invaderet forhaven, ud på forbrændingen og læsse dem af.
Jeg har aldrig været praktisk anlagt og har heller ikke meget forstand på hverken flora eller fauna, men jeg nyder at gå ude i haven og føle mig fri, og jeg føler, at jeg gør nytte for min familie og vores fremtidige liv ude i haven, når jeg bruger en hel weekend på at køre ud og hente jord til bare pletter i græsplænen.
Efter at jeg havde kørt fire gange frem og tilbage til en mand uden for byen, viste det sig dog, at jeg havde hentet grus og ikke jord. Så kom jeg lidt ned på jorden igen. Men det gav mig heldigvis endnu en anledning til at sætte traileren bag på bilen. Denne gang for at hente kompostjord.