Efter lufthavnsstrejke: Må en faggruppe presse en kollega til solidaritet?

Det har ført til både debat og strejker, at en medarbejder i Københavns Lufthavn blev forsøgt presset ind i fagforbundet 3F, men i stedet valgte af afsløre pressionen for offentligheden. Er tvungen solidaritet – tilsat en bramfri sprogbrug – en nødvendighed for, at en faggruppe kan stå samlet og dermed fagligt stærkt? Eller er fagforeningstvang tværtimod udtryk for, at det enkelte individ bliver udstødt af fællesskabet?

Sagen om en vikaransat bagagemedarbejder i Københavns Lufthavn har udløst en strejke, 74 aflyste flyafgange og ændringer i 6000 flypassageres planer.
Sagen om en vikaransat bagagemedarbejder i Københavns Lufthavn har udløst en strejke, 74 aflyste flyafgange og ændringer i 6000 flypassageres planer. Foto: Michael Bothager/Ritzau Scanpix.

Blandt bagagemedarbejderne i Københavns Lufthavn er der tradition for, at man er medlem af fagforbundet 3F.

Det var en vikaransat medarbejder ikke. Han var uddannet ingeniør og medlem af ingeniørforeningen IDA, og derfor tog to kolleger fat i ham og fortalte ham i temmelig bramfri vendinger, at han skulle skifte fagforening nu, hvis han ville fortsætte med at håndtere bagage i lufthavnen. Den ene af de to var næstformand i 3F Kastrup. Han har efterfølgende fået en påtale af SAS og har mistet sine tillidsposter i 3F.

Denne sag har i de seneste dage været udfoldet i Berlingske og flere andre medier, for bagagemedarbejderen ønskede ikke at skifte fagforening. Han brød sig heller ikke om kollegernes pres, men valgte i stedet at optage den kammeratlige samtale, så dens indhold og ordlyd kunne komme til offentlighedens kendskab.

Sagen har ikke kun ført til en debat om, hvorvidt man på denne måde må presse en kollega ind i sin egen forening i solidaritetens navn. Den har også udløst strejke, 74 aflyste flyafgange og ændringer i 6000 flypassagerers planer.

Der er dog delte meninger om, hvorvidt strejken skyldtes vikarens modvilje mod at blive 3F’er, som SAS siger, eller protest over, at vikaren ved at optage sine kolleger havde udvist ”grænseoverskridende adfærd”, som er 3F Kastrups version af fortællingen.

Lars Olsen er samfundsdebattør og forfatter til blandt andet bogen ”Det forsvundne folk” om arbejderklassen. Han vil ikke forsvare de metoder og den sprogbrug, der er blevet brugt over for vikaren. Alligevel peger han på, at der kan være gode grunde til, at 3F’erne anser det for et brud på solidariteten, at en kollega ikke vil være medlem i samme fagforening som dem.

”Det er klart, at det er i strid med reglerne. Det er vigtigt for mig at sige. Men man skal tænke på, at ansatte i lufthavnsområder er under et stort pres fra Ryanair og de der cowboys, som ved Gud også har jungleloven kørende,” siger Lars Olsen.

Dette henviser til, at ét af de udsagn fra de to 3F’ere, som er optaget og gengivet af vikaren, lyder: ”Har du aldrig hørt om jungleloven? Den lever herude. Det vil sige, at der kun er én fagforening, som vi er medlem af.”

Lars Olsen konstaterer, at den pågældende går for vidt ved at bruge en sådan formulering.

”Det er klart, at det, man hører dem sige på optagelsen, er meget firkantet, men sådan er tonen også i en skurvogn. Hvad enten middelklassen bryder sig om det eller ej, er det en helt almindelig arbejdspladsjargon. Det synes jeg, at man skal huske. Der er klart, at de presser ham, det kan man jo høre, men man kan presse folk på mange måder, og her er det så på en anden måde, end man ville gøre det, hvis man skulle presse nogen i en kantine på Københavns Universitet. Der er nogle klasseforskelle i, hvordan vi taler. Det synes jeg ikke, man skal hænge sig så meget i. Man skal se på substansen i sagen,” siger Lars Olsen, som påpeger, at visse faggrupper med god grund kan være nervøse for, hvordan deres forhold vil se ud om 10 år:

”De har gode løn- og arbejdsforhold, og de ved, at hvis man ikke har en meget velorganiseret arbejdsplads, vil det hurtigt kunne komme til at se dramatisk anderledes ud. På den måde tror jeg, man skal se det i en lidt bredere sammenhæng. De er gået for langt. Især fordi det drejer sig om en vikar, der er uddannet ingeniør og medlem af ingeniørforeningen – en godkendt fagforening. Men det er vigtigt, at vi i Danmark har stærke fagforeninger.”

Mille Mortensen er organisations- og ledelseskonsulent og forsker i mobning på arbejdspladsen ved institut for psykologi på Københavns Universitet. Hun mener ikke, der er nogen undskyldning for at gå så langt i solidaritetens navn, som det ser ud til at være sket i denne sag.

”Lovgivningsmæssigt er der ikke nogen diskussion. Man kan ikke kræve af den enkelte, at han skal skifte fagforening. Gør man det alligevel, risikerer man at udsætte den enkelte for et pres, som kan være sundhedsskadeligt. Hvis det store fællesskab på den måde holder én udenfor og tilmed bruger stærkt grænseoverskridende, nedsættende sprogbrug, er der stor risiko for, at det kan udløse en stressreaktion hos den enkelte medarbejder,” siger Mille Mortensen.

Hun tilføjer, at så længe den pågældende medarbejder er medlem i en anden fagforening, virker anklagen om ikke at ville være solidarisk urimelig. Hvis man ser bort fra den påståede junglelov, som hersker i Københavns Lufthavn, og i stedet ser på dansk lovgivning, er det helt utvetydigt, at man har lov til frit at vælge, hvilken fagforening man vil være medlem af.

”Hvis det er sandt, hvad medierne har gengivet om, at manden er fagforeningsmedlem et andet sted, kan jeg ikke se, hvorfor han skulle være asocial. Det er fuldt moralsk forsvarligt at påberåbe sig retten til dét. Og opgaven for såvel en fagforening som alle andre, der agerer på en arbejdsplads, er ikke at presse alle til at være ens, men tværtimod at skabe rummelighed og tolerance,” siger Mille Mortensen.