Prøv avisen

Må man bede andre om at lade være med at ryge udenfor på en restaurant?

”Vi har en tendens til at tænke, at når noget generer, er det for dårligt, for vi har ret til at være her. Men i det offentlige rum er der ingen regler, så den ene har lige så meget ret som den anden, og derfor bliver vi nødt til at gå væk fra rettighedstænkningen og over i, hvordan man kan forhandle sig frem til, at begge kan være her,” siger Anne-Marie Christensen, der er antropolog og konfliktmægler. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Passiv rygning er skadeligt, også udendørs, men der findes ingen rygelov, når man sidder udenfor og spiser. Derfor kan det være svært at vide, om man kan bede andre om at lade være med at ryge, når man spiser, mener eksperter

Sommersolen danser, og vejret kalder på måltider ude i det fri. Måske på en fortovsrestaurant, hvor man kan se bylivet pulsere forbi, eller picnic på stranden, hvor man kan høre bølgesprøjtene og dufte saltvandet. Men så tænder naboen en cigaret, der får røgen til at kvæle den ellers gode smag af burger, eller vindretningen på stranden bærer osen fra en engangsgrill lige over i din sirligt forberedte sommersalat. Og så kan solen skinne nok så lystigt, men den ufrivillige røg ødelægger den gode stemning. Må man så bede vedkommende slukke cigaretten eller fjerne engangsgrillen?

”Ja, det synes jeg godt, man må, men man skal være utroligt nænsom i sin måde at spørge på,” siger Anne-Marie Christensen, der er antropolog og konfliktmægler.

”Vi har en tendens til at tænke, at når noget generer, er det for dårligt, for vi har ret til at være her. Men i det offentlige rum er der ingen regler, så den ene har lige så meget ret som den anden, og derfor bliver vi nødt til at gå væk fra rettighedstænkningen og over i, hvordan man kan forhandle sig frem til, at begge kan være her,” siger hun.

Da rygeloven blev indført i 2007, lød der et ramaskrig fra rygere landet over, der følte sig jaget, og restaurationsbranchen frygtede, at deres restauranter og caféer ville blive tomme, når gæsterne ikke længere måtte ryge indenfor. Men på de godt 10 år, der er gået, er vinden vendt, og i dag mener 73 procent af danskerne ifølge en undersøgelse foretaget af TrygFonden og Ugebrevet Mandag Morgen, at rygeloven er helt i orden. Siden 2014 må man ikke ryge på togperroner udendørs, men man må gerne pulse løs på restauranters udeservering og i det fri som på en strand. Der er ingen rygelov, der dikterer, at man ikke må ryge de pågældende steder, og derfor er det op til den enkelte, hvor meget hensyn man vil tage. Og det kan hurtigt blive en udfordring, mener Gitte Hornshøj, der er takt og tone-ekspert og tidligere har drevet en restaurant igennem 25 år.

”Der er sket et skred i den almindelige hensyntagen. Folk er blevet egoistiske og tænker kun på deres egne behov. Det gælder både for den, der ryger, og den, der har ret til ikke at blive røget på. I gamle dage var det, som om folk godt kunne tage hensyn og vende sig om, når de røg, så røgen ikke generede, men i dag er folk helt ligeglade, så man derfor virker som en træls sur dame, hvis man spørger, om de kan lade være,” siger hun.

”Mange tænker, at når de er ude og hygge sig, har de ret til at høre høj radio eller grille eller ryge, fordi de er i det fri, men man glemmer, at det offentlige rum tilhører alle. Også dem, der ikke synes, det er sjovt at høre høj dødsmetal på stranden. For mig ville det være naturligt at tænke på, om jeg generede andre med det, jeg laver, men her har mange altså glemt Emma Gad,” siger hun.

Ifølge Thomas Søbirk Petersen, der er professor i etik ved Roskilde Universitet, peger problemstillingen på en konflikt mellem den enkeltes frihed og det, at man skader andre.

”Normalt vil man sige, at man er fri til at gøre, hvad man vil, så længe man ikke skader andre. Men i denne situation kan man netop skade andre, hvis vinden blæser ens røg i hovedet på dem. Så kan man sige, er det sundhedsskadeligt at sidde og få pustet lidt røg i hovedet? Nej, måske ikke den enkelte gang, men hvis det sker, hver gang man er ude, kan man blive udsat for passiv rygning 10.000 gange i sit liv, og så kan det vise sig at være skadeligt,” siger han.

Men er det ikke noget hysteri, hvis rygere ikke må ryge, når de er udenfor på en restaurant?

”Det behøver ikke være en hetz, hvis man henvender sig på en pæn måde. På en restaurant ved man, at man ikke må ryge indenfor, og hvis man sidder tæt udenfor, giver det sig selv, at det kan være generende. Hvis man derimod er på en strand, er der en anden grad af offentlighed, og der er et større areal med områder, hvor det netop er meningen, at man kan tænde en engangsgrill. Her skal man dog vise hensyn og pakke gløderne væk, så børn ikke tror, det er en sandkasse og kommer til at træde i dem,” siger han.

”Det handler også om en afvejning. Hvis man er fem personer, der er gået på restaurant, og en ud af de fem føler sig generet af nabomandens røg, kan man overveje, om det er vigtigt nok til at sige noget. Men hvis alle fem er generet, er der mere tyngde i at henvende sig,” siger han.

Hos restauranternes brancheorganisation, Horesta, kender man dog ikke meget til problemet med generende røg på udeserveringer. Det siger politisk direktør Kirsten Munch.

”Det er ikke noget, vi hører om fra vores medlemmer. Men jeg tror, der er en bevægelse i, hvornår og hvordan det er o.k. at ryge. I takt med, at det ikke længere er lovligt at ryge indenfor, og man derfor går udenfor og ryger, er der også kommet mere fokus på, at man skal tage hensyn. Jeg oplever, at rygerne selv spørger, om det er i orden, at de ryger. Der, hvor jeg ser et større problem, er, at rygerne går på gaden og dermed bringer noget larm med sig, der ikke plejede at være. Det har skabt problemer for især byerne, hvor beboere kan føle sig generet. Men på det nære plan løser man det i god ro og orden,” siger hun.

Også Anne-Marie Christensen mener, at der er en bevægelse i retning af, at det bliver mindre i orden at ryge – også udenfor.

”Vi er allerede i gang med den udvikling, for nu må man heller ikke ryge på perroner længere. Vi befinder os lidt i en nypuritansk tid, hvor vi gerne vil have regler for alting, og jeg tror, at det fortsætter. Se bare, hvor meget vi kollektivt har ændret mening om rygeloven, siden den trådte i kraft for 10 år siden. Nu ser vi også, at rygere går udenfor og ryger, selvom de er i deres eget hjem. Det er sikkert et spørgsmål om tid, før der også kommer regler om, hvor meget man må ryge udenfor,” siger hun.

Hun kalder det et slags velfærdsproblem, at vi kræver vores ret hele tiden.

”Rane Willerslev (antropolog og direktør for Nationalmuseet, red.) gjorde på et tidspunkt en opdagelse hos et stammefolk i Uganda. De levede på kanten af eksistensen, og når der var mad, var der fine sociale strukturer og spilleregler. Men når tørken kom, og maden forsvandt, forsvandt også alle de sociale strukturer. Så forlod man de gamle og svage og tænkte kun på sin egen overlevelse. Og når man så vendte tilbage igen, slog man en streg over det skete og startede forfra. Det er interessant, fordi man skulle tro, det var anderledes,” siger hun og forklarer:

”Jo mere velorganiseret og ressourcefyldt et samfund er, jo højere forventninger har vi til andre menneskers opførsel over for hinanden. Man skulle tro, at når der var mange ressourcer, ville man tænke, at der er nok til alle, og tage hensyn, men det forholder sig omvendt. De offentlige kroner bliver i dag i stigende grad brugt på folk, der klager, fordi man hele tiden tænker på sin rettighed. Hvis man lod være med det, ville mange ting være nemmere,” siger hun.

Anne-Marie Christensen er vant til at holde foredrag om konflikthåndtering for virksomheder, og hun kommer med følgende råd, hvis man over sommeren kommer i den situation, at naboens røg generer:

”Hvis man skal bede nogen om noget, kan man nemt på forhånd få det kørt op i sit hoved til, at der uundgåeligt kommer en konflikt, men det kommer altså an på, hvordan man spørger. I stedet for at holde på sin egen rettighed og krænkethed, skal man være høflig og skabe god kontakt. Hav fokus på at løse konflikten i stedet for at optrappe den. Det kan man for eksempel gøre ved stille og roligt at sige, at vindretningen desværre skubber røgen over til en, og det er ikke sikkert, at vedkommende har lagt mærke til det, og måske man kan bytte plads. Det behøver ikke være svært,” siger hun.