Prøv avisen

Må man holde pause fra klimabevidstheden i julen?

Det er egentlig ret simpelt at være klimabevidst i julen, siger Torben Chrintz. I virkeligheden handler det om, at vi alle bør gøre få ting som at følge ønskesedlerne, og hvis man ikke har brug for sine julegaver, så skal man bytte dem. Og det er faktisk vigtigere at følge de råd, end at julemaden er vegetarisk. Tegning: Rasmus Juul

Dankortene er rødglødende i julemåneden, for der skal masser af gaver under træerne. Men den klimabevidste forbruger behøver ikke gå rundt med en knude i maven, så længe han eller hun er bevidst om sine valg

Det er tiden, hvor vores shoppinggen for alvor kommer til udfoldelse. I storbyens gågader må man gå i zigzag uden om alle de andre gavesøgende, som har listet sig ud i den sene eftermiddagskulde. I decembers mørke danser dankortene i butikkerne.

Det er også tiden, hvor damerne i den lokale kiosk udleverer postpakker i rekordfart.

”Skal du også hente en pakke?”, spørger de. Og ja, der er stor chance for, at også denne kunde er kommet ind for at hente en af årets mange julegaver. Julen 2017 var knap nok slut, før betalingsformidlerne Dibs og Nets annoncerede, at julehandlen det år markerede en ny rekord for brugen af Dankort:

I de første 11 måneder af 2017 brugte danskerne ifølge Nets gennemsnitligt 1,071 milliard kroner om dagen, både i de fysiske forretninger og i onlinebutikkerne. Mellem den 1. og 23. december 2017 var det gennemsnitlige dagsforbrug på 1,375 milliarder kroner. Altså en stigning på 28 procent i forhold til resten af årets dage.

Men, tænker du måske: Betyder det, at vi helt glemmer klimabevidstheden i den søde juletid?

De klimabevidste dukker også op i julemængden hist og her. For eksempel har Alternativets partileder, Uffe Elbæk, for nyligt udtalt til Radio24syv, at han i år dropper juletræet og julegaverne.

Eller tag bare pendanten til Black Friday – kaldet Green Friday, hvor en række aktører sætter det bæredygtige forbrug på dagsordenen. De opfordrer til, at man i stedet for bare at købe, fordi det er billigt, tænker over, hvad man reelt har brug for.

Fremtidsforsker Mette Sillesen lever selv det, hun vil kalde en klimabevidst livsstil, men siger, at selv hun kan få nok af al den snak om bæredygtighed.

Da Green Friday oprandt, hang det hende efterhånden ud af halsen, og hun fik lyst til at ”fyre op for guldkæderne”. Og måske er hun i virkeligheden et billede på det, som sker for mange af os i julen, når traditionerne indtræder.

”Lige nu er dilemmaet, at vi står i et vadested fra det gamle til det nye. ’Det nye’ er en meget større bevidsthed om det, man gør. Man spørger sig selv, om det overhovedet giver mening med de store gaver, eller om jeg bare gør det, fordi jeg altid har gjort det? Jeg mener, at man skal kunne leve fuldt ud og stadig kunne tænke sig om. Og det skal man individuelt finde ud af, for det er en individuel sag, som handler om balance.”

Professor i psykologi Lene Tanggaard skrev for nogle uger siden en klumme i Kristeligt Dagblad, blandt andet om hvor ømtåleligt det kan være at tale om vores juletraditioner. Men hun mener, at netop julemåneden kan være en god anledning til at stoppe op og tænke over det, vi gør:

”Juleaften er der stort set ikke nogen trafik efter klokken 18. Det er et ret interessant fænomen i forhold til bæredygtighed. For det er en periode, hvor ting står stille: Hvor vi kan stoppe op og tænke over og ændre vores vaner. Julen går ind og bryder med hverdagens trummerum.”

Til spørgsmålet, om det overhovedet giver mening at tale om bæredygtig jul, svarer hun:

”Det gør det da. Men juleaften er nok ikke det tidspunkt, man skal tage temaet op,” siger hun og griner.

For som hun også skriver i klummen, er der stærke holdninger omkring jul og om, hvordan den skal foregå. Derfor er det en hård kamp, den enkelte klimaaktivist tager, hvis man juleaften forsøger at ændre på traditionerne.

”Når vi træffer de individuelle valg, så kan det være svært at forene med fællesskabet. En bekendt fortalte mig forleden, at han synes, man skal droppe alt det der med træ og gaver og dårlig vin. Men så blev en fra hans familie oprevet. Det kører jo efter en skabelon hvert år.”

Det er netop dén skabelon, der er svær at ændre. Men det betyder ikke, at julen skal fortsætte på samme måde for evigt. Kast bare blikket få generationer tilbage, hvor det var en selvfølge at genbruge gavepapir, spare på maden og generelt udvise mådehold med gaverne.

”Jeg plejer at sige, at man skal tilbage til mormor og morfars livspraksis for at være bæredygtige. Det kan man selvfølgelig ikke, og hvem vil knokle, som de gjorde? Men ja, traditioner kan ændre sig. Så måske kan vi se en bæredygtig jul i fremtiden,” siger Lene Tanggaard.

Det handler om at spørge sig selv, hvordan man kan gøre julen mindre skadelig, siger Torben Chrintz, videnskabelig rådgiver hos den grønne tænketank Concito. Til spørgsmålet, om det er i orden at holde en pause fra klimabevidstheden i julen, svarer han: ”Både og. Hvis det at redde klimaet betyder, at du skal fjerne mange af livets glæder, så bliver klimaet en taber. Det kan ikke nytte noget at gå med på total askese. Men man kan tænke sig rigtig meget om, for julegaver behøver ikke være mere klimabelastende end forbruget resten af året.”

Det er egentlig ret simpelt at være klimabevidst i julen, siger Torben Chrintz. I virkeligheden handler det om, at vi alle bør gøre få ting som at følge ønskesedlerne, og hvis man ikke har brug for sine julegaver, så skal man bytte dem. Og det er faktisk vigtigere at følge de råd, end at julemaden er vegetarisk.

”Det er jo ikke de mest klimabelastende fødevarer, der spises i julen. Det vigtigste er bare, at maden og gaverne ikke går til spilde. Det kræver bare en lille smule omtanke. De simple råd kan have en effekt i det brede segment og faktisk gøre, at julen i sig selv ikke er klimabelastende,” siger han og tilføjer:

”Det, man kan sige kan være det gode ved julen, er, at man tit får ting i den dyre ende i forhold til det, man ellers ville have købt. Det er godt for klimaet, for det betyder, at du har det i længere tid.”

Det gælder i julen som på alle andre tidspunkter af året, at der er behov for en mere strukturel indsats, så det bliver lettere at træffe klimavenlige valg, siger Lene Tanggaard. Men ansvaret hviler ikke kun på politikernes skuldre, tilføjer hun.

”Det er sådan, at forandring nogle gange skabes nedefra ved, at nogle skal gå forrest: Og derfor er det sådan, at det, vi går og griner ad i dag, kan komme til at blive common sense i morgen .

Mette Sillesen vurderer, at vi i fremtiden kan holde en mere bæredygtig form for jul, fordi de unge generelt er meget klimabevidste og på mange måder mere radikale i deres forbrug end deres forældre.

”Vi er et sted, hvor vi indser og accepterer, at menneskeheden har gjort en masse dårligt. At der er konsekvenser af vores handlinger. Den bevidsthed forsvinder ikke over tid. Så jeg tror, at man om 10-20 år ser tilbage på nutiden og ryster lidt på hovedet. Der vil komme mindre overflod af ting og mere en overflod af oplevelser.”

Hun synes godt, man må holde en pause fra klimabekymringen i julen, men foreslår, at man sætter sig ned og mærker efter, om man reelt holder jul på samme måde hvert år, fordi det er det, man helst vil, eller fordi det er sådan, man altid har gjort. Det handler om aktivt at vælge, hvordan julen skal formes, siger Mette Sillesen:

”Julen handler mest af alt om nærvær med familien, vil jeg mene. Og så må man spørge sig selv, hvad der skal til, før man kan sætte det først. Det hjælper, hvis man netop tænker på det som et aktivt valg – at man aktivt tilvælger julen. Og man føler sig ansvarlig ved at tilvælge den på den måde, man nu gør.”

Også Torben Chrintz understreger, hvor afgørende det er, at man er bevidst om sine handlinger.

”Klimabevidstheden eksisterer allerede hos et vist segment. Men det er det store segment, man skal tale til, og det handler om gaverne og maden. Hvis man gemmer maden og spiser den senere, og hvis gaven er spot on, så vil der ikke være noget galt i decembers overforbrug. Det kræver bare en lille smule planlægning.”

Selvfølgelig er der også behov for, at der bliver ændret ved systemtænkningen, så det, der bliver produceret, har et mindre klimaaftryk, siger Torben Chrintz.

”Men ellers skal man bruge sin sunde fornuft. Det er det, vi kan gøre lige nu.”

Også Lene Tanggaard siger: Ja, tag en pause fra klimabevidstheden i julen.

”Det har også noget at gøre med de unge mennesker, der bliver udsat for det der trusselsbillede. Så hellere vise dem en voksen generation, der tager ansvar. Denne klimadiskussion kan jo både drive en handling og være lammende.”