Prøv avisen

Må velgørende organisationer forsøge at påvirke ældres testamente?

Foto: Illustration: Rasmus Juul

En ny kampagne fra en række velgørende organisationer skal få flere til at skrive testamente – og testamentere til velgørenhed. Men er det i orden at gå efter penge, der måske ellers var gået til de efterladte? Og er det i det hele taget en lidt for udspekuleret måde at samle ind på?

Et tænkt, men ikke utænkeligt eksempel:

Bjørn Jensen ønsker ikke sin mor død, selvfølgelig ikke, men han har da tænkt tanken, at de penge, han står til at arve efter hende, vil falde på et tørt sted. Derfor er han noget pikeret over i disse dage at se reklamer rundtomkring i medierne, hvor 31 velgørende organisationer opfordrer ældre til at testamentere til velgørenhed. De tilbyder ligefrem gratis advokatrådgivning. Faktisk er Bjørn Jensen sur. For hvordan kan de organisationer tillade sig at gå efter ikke bare hans mors penge, men dem, der egentlig skulle være hans?

Her bør indskydes lidt fakta: Det er en landsdækkende kampagne, 31 af landets velgørende organisationer netop har sat i gang under navnet Det Gode Testamente. Blandt organisationerne er Alzheimerforeningen, Bibelselskabet, Folkekirkens Nødhjælp og Psykiatrifonden. Formålet er at bryde det tabu om testamenter, som er medvirkende til, at blot 17 procent af danskerne har skrevet testamente. Det skal være mere naturligt at tage stilling til arven, mener organisationerne, og i den forbindelse vil de gerne hjælpe med advokatbistand – også for at oplyse om, hvor nemt og fordelagtigt det er at testamentere til et godt formål.

Men tilbage til Bjørn Jensen. Findes der overhovedet mennesker, der tænker som ham? Er problemstillingen reel? Måske, siger kultursociolog og direktør i Fonden Ensomme Gamles Værn Christine E. Swane. For der er ikke meget, der som arv kan sætte folks følelser i kog. Arv kan blive et symbol på forholdet mellem forældre og børn, og for et voksent barn, der føler sig overset eller er i pengenød, kan det være let at blive skuffet.

”Kampagnen har fokus på at hjælpe dem, der overvejer at testamentere, eller at få folk, som ikke har overvejet det endnu, til at søge rådgivning. Men bag ved invitationen er det dybest set organisationerne, der håber på midler, og advokater, der satser på flere kunder,” siger hun.

Det er dog ikke så meget voksne børn, der kan komme i klemme. Undersøgelser har nemlig vist, at 90 procent af dem, der testamenterer til velgørenhed, er barnløse. Alligevel er det helt overordnet tankevækkende, at velgørende organisationer går sammen i forsøget på at gøre et personligt, følsomt og individuelt anliggende til en form for norm, mener Christine E. Swane:

”Budskabet i ’Det gode testamente’ er, at det at testamentere til velgørenhed er det ’rigtige’ at gøre. Og det er det ikke nødvendigvis for alle, og langtfra alle har i øvrigt midler til arv. I Ensomme Gamles Værn modtager vi også arv, men ønsker ikke at være frembusende. Er der nogen, der vil donere penge til vores arbejde, er vi selvfølgelig taknemmelige, vi vil bare ikke tigge eller på nogen måde presse mennesker, der ikke selv finder frem til os,” siger hun.

Formand for styregruppen i kampagnen Det Gode Testamente er chefjurist i Hjerteforeningen Ann Marie Panduro. Hun påpeger, at der intet nyt er i, at velgørende organisationer gør opmærksom på, at det er muligt – og at der faktisk er en række fordele ved – at tilgodese dem i et testamente. Det nye er alene, at så mange organisationer går sammen om at gøre det.

Og det gør de, fordi der er et meget stort gab mellem de cirka 80 procent af landets befolkning, der donerer penge til gode formål, mens de er i live, og de kun to procent, der efterlader sig penge til velgørenhed, når de dør. Der er med andre ord et stort, uudnyttet potentiale. Men det er ikke de ord, Ann Marie Panduro vil bruge, for de taler ind i den kritik, der indimellem er af velgørende organisationer for at være for offensive i deres indsamling.

”Jeg har helt ærligt ikke hørt nogen kritik af vores nye kampagne,” siger hun. ”Den handler om at italesætte det generelle problem, at så få tager stilling til deres arv. Intentionen er absolut ikke at tage noget fra nogen. I stedet opfordrer vi til, at man i samråd med sine nærmeste drøfter de muligheder, der er, og på den måde undgår konflikt på et senere tidspunkt. Dermed sikrer man også, at ens arv afspejler, hvem man var som menneske. Meget ofte ender folks penge helt andre steder, end de havde ønsket, og det vil vi gerne afhjælpe gennem oplysning.”

Eksempelvis er det en udbredt misforståelse, at samlevende automatisk arver efter hinanden, hvis de blot har boet sammen i to år. Mange er desuden ikke opmærksomme på, at hvis de gerne vil sikre sig, at deres arv kun går til deres børn og ikke disses ægtefæller, kræver det særeje. Det er den slags, de velgørende organisationer gerne vil hjælpe folk med at få styr på.

”Det er så vores forventning, at hvis flere faktisk opretter et testamente, vil der rent statistisk også være flere, der testamenterer til gode formål. I den meningsmåling, vi har fået foretaget, siger fire ud af fem danskere faktisk, at de vil have det okay med at skulle afstå 10 procent af deres arv, hvis det går til velgørende formål,” siger hun.

Stig Fog er selvstændig indsamlingsrådgiver med næsten 20 års erfaring, blandt andet som indsamlings- og kampagneleder for Folkekirkens Nødhjælp i en årrække. Han oplever, at organisationerne de seneste år generelt er blevet stadig mere aktive i forhold til at oplyse om mulighederne for at testamentere til gode formål. Med god grund, for især dyreværn og sygdomsbekæmpelse får en stor del af deres indtægt på denne måde. I visse tilfælde helt op til halvdelen, så der er et stort uudnyttet potentiale.

Han har dog svært ved at se noget problematisk ved udviklingen. Eller ved Det Gode Testamente-kampagnen specifikt. Dels er det som sagt i 90 procent af tilfældene barnløse, der testamenterer til velgørende foreninger, så kun få børn risikerer at føle sig snydt. Dels er der ikke tale om, at organisationerne går på strandhugst blandt unge, kernesunde mennesker. Målgruppen er mennesker, der allerede er på pension. Og endelig er det en relevant problemstilling, de tager op, som kan mindske tabuet og uvidenheden omkring det at tegne testamente – og muligheden for at kunne trække donationer til velgørenhed fra i skat.

Hvis der skulle være noget at være kritisk over, kunne det være, hvor uvildig rådgivning folk får fra en advokat, hvis denne er betalt af de velgørende organisationer.

”Men så længe der spilles med åbne kort, må folk selv kunne skille tingene ad. Og så tror jeg faktisk, at et testamente til fordel for velgørenhed kan give mange ro i sjælen. Så ved de, at de har gjort deres for at gøre godt for andre, og kan måske bedre koncentrere sig om at nyde livet, mens de har det,” siger han.