Madforsker: Kød er en markør for både seksualitet, politik og identitet

Kød er en enorm kilde til konflikt, fordi det ligger så dybt i os at spise det, siger Jonatan Leer, madforsker på Aarhus Universitet. Han har i en ny Tænkepause-bog sat sig for at ”finde ud af, hvad det er ved kødet, der får safterne til at stige”

”Bogen er ikke et kampskrift for, at vi alle skal blive veganere. Men jeg synes, det er vigtigt, vi lærer at tænke over, hvad vi spiser,” siger madforsker Jonathan Leer.
”Bogen er ikke et kampskrift for, at vi alle skal blive veganere. Men jeg synes, det er vigtigt, vi lærer at tænke over, hvad vi spiser,” siger madforsker Jonathan Leer. Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix.

Det er ikke bare moderne veganisme og videnskabens påvisning af de klimamæssigt skadelige effekter ved kød, som skaber så ophidset en debat om, hvor mange af de saftige dyrefibre vi kan tillade os at fortære.

Nej, faktisk går diskussionen om kødet langt længere tilbage, og vores kødforbrug har haft enorm betydning som en markør for politik, identitet og seksualitet. Derfor har Jonatan Leer, adjunkt og madforsker på Aarhus Universitet, forfattet et nyt bog-kapitel i universitets bogserie ”Tænkepauser” med det mundrette navn ”Kød”, hvor han forsøger at finde hoved og hale i kødets formidable evne til at samle og splitte os.

”Vi lever i en brydningstid, hvor der sker et skifte i måden, kødet opfattes på. Det bliver problematiseret, både i forhold til den individuelle sundhed, og også i forhold til etik: Hvordan kan vi forsvare at spise det? Det er også der, nogle af mine egne overvejelser kommer ind over. Men madvaner er i høj grad et produkt af det samfund, vi er vokset op i, og som vi forbinder med noget særligt: flæskestegen til jul og mad på grill en sommeraften. Når man siger, at kød er dårligt, er det også de minder, man går ind og tager fra folk,” siger Jonatan Leer.

”Det spændende ved kød er, at der er så meget konflikt i spørgsmålet. Spørgsmålet udgør en skillelinje, der deler os op i klasse, køn og etnicitet,” siger han

Men hvad er det ved kødet, som kan gøre os både jublende lykkelige og edderspændt rasende? Diskussionen rummer så mange nuancer, at der ikke er noget entydigt svar. Og bogen kommer vidt omkring fra både den oldgræske matematiker Pythagoras advarsler om, at det var lige så slemt at slå dyr ihjel som mennesker, til råkostdage i 1930’erne og frem til nutidige diskussioner om at servere svinekød i børnehaver.

”Og på den måde er kød jo en helt vild markør,” siger Jonatan Leer, der fra den aktuelle debat nævner veganismen som noget, mange tror er et nyopstået fænomen:

”Men den har meget gamle rødder. I 1930’erne skyllede en hel råkostbevægelse ind over Danmark. Så skulle man have en dag om ugen, hvor man spiste råkost. Det viser sig også, at nogle af diskussionerne omkring kødet går tilbage til Pythagoras’ tid, hvor det ikke har været naturgivent at slå dyr ihjel. I bund og grund handler det om menneskets plads i universet: Hvad må man, og er det bedre at spise en hel masse bønner?”

Det er altså de grundlæggende facetter i mennesket, der er på spil. Og dermed også en mulighed for at udtrykke, hvem man er, og hvordan man gerne vil leve – eller ikke vil leve. For eksempel giver ”bøffer og gnaveben nutidens mænd en mulighed for at træde ud af det 21. århundredes manderolle med alt, hvad den indebærer af bleskift og seks måneders barsel”, skriver Jonatan Leer, mens han i kapitlet ”kvindekamp og ribeyes” ud fra et filosofisk og teoretisk perspektiv fortæller, hvordan kvinden kan frigøre sig selv for stereotype normer ved at bestille en stor bøf.

Dermed bliver kødet et spørgsmål om valg og identitet. Og om seksualitet, siger madforskeren.

”Der har tilbage fra tidernes morgen været diskussioner omkring kødspisning og seksualitet, for der er noget kropsligt begær over det. Det er måske først og fremmest det, der kan være med til at sætte tingene i kog: De her lyster, har man gerne villet styre på forskellig vis i samfundet, den fuldstændig dekadente udlevelse af enten seksuelle lyster eller af kødspisning har typisk været anset som lidt for ustyrlig. Det er en fællesnævner.”

Kødet er en måde at definere os selv på. Hvorvidt vi spiser det eller ej, har det altid været den madvare, der har kunnet sætte sindende mest i kog, og derfor er kød stadig i dag til debat over hele kloden.

Bogen er dog ikke et angreb på kødspiserne, tværtimod, understreger Jonatan Leer. Det er i højere grad et forsøg på at skabe viden, nuancer og kulturhistorisk forståelse i debatten om kødet.

”Det er en bog til eftertanke: Bogen er ikke et kampskrift for, at vi alle skal blive veganere. Men jeg synes, det er vigtigt, vi lærer at tænke over, hvad vi spiser. Og forstår, at det jo netop er mere kulturelt bestemt, end det er udtryk for den individuelle smag eller noget naturgivent, som alle mennesker har til fælles.”